Afmagt over for børn og unge, der skaber konflikter og anspændt stemning i en pædagogisk institution

• Møde mellem børn og voksne

  • Hvilke signaler sender børn i mødet med voksne.
  • Er de voksne parat til at møde børnene?

• Internt samarbejde

  • Fokus på bl.a. medarbejdernes kommunikationsform.
  • Medarbejdernes omtale af hinanden og børnene.

• Institutionens værdier

  • Hvad er værdierne?
  • Er der fælles forståelse for institutionens værdier?

• Konflikt

  • Årsager til konflikter.
  • Pædagogiske redskaber for professionelle til at forebygge og håndtere konflikter mellem børn og mellem børn og voksne.

Min foredragsstil og faglige baggrund:

Jeg forventer aktive deltagere, der deler, hvad der optager dem selv og deres institution.

Jeg er en erfaren foredragsholder, som tager udgangspunkt i personalets behov og giver konkrete redskaber til konflikthåndtering. Jeg arbejder til daglig med børn, unge og familier, som ofte oplever konflikter, og i mine foredrag illustrerer jeg min tale med cases om, hvordan jeg håndterer udfordringer, så deltagerne får inspiration. Ikke mindst er jeg konkret og direkte i min dialog med deltagerne.

Undervisning for familieterapeuter på EFT-instituttet, EmotionsFokuseret Terapi.

Efteruddannelse i oplevelsesorienteret familieterapi

Fredag den 04.3.2016

9.30 – 10.00

• Præsentation

10.00 – 11.00

Min familierådgivning og terapeutiske tilgang

•  Afslutning med en case: ” Lad mine unge være”
• Med casen beskriver jeg, hvordan jeg sammen med andre faggrupper skabte forandring i en familie med etnisk minoritetsbaggrund i forhold til deres unge, som isolerede sig fra omverdenen i fire år.

11.00 – 12.00

• Indledning med to metaforer, som handler om menneskesyn og debatten i samfundet

Møde mellem professionelle og børn, unge og familier fra etniske minoriteter

• Indsigt i familiens, børnenes og de unges rygsæk.
• Afdække baggrunden for, at familien afviser professionel støtte.
• Skabe relation til familien.

Oplægget sluttes med en konkret case med overskriften ” Jeg er ved at blive kvalt af min… ”

• Hvad er problemet med denne case?
• Hvordan arbejder jeg terapeutisk med den case?

12.00 – 13.00 Frokost

13.00 – 14.00

 Præsentation af to modeller

• Hvilke elementer har væsentlig betydning for relationsdannelse?
• Pædagogisk/terapeutisk model, som handler om, hvad der kræves af familierådgivere og terapeuter for at få den enkelte familie eller det enkelte par til at reflektere over sin egen aktuelle situation.

14.00 – 15.00

 Hvilket kendskab har familier med minoritetsbaggrund til familieterapeuter, rådgivere og psykoterapeuter?

• Hvordan skaber jeg professionel bevidsthed om min profession?
• Kaos omkring familiens unge. Den terapeutiske tilgang til familien illustreres med casen ”Jeg blev slået af mine forældre”.

15.00 – 16.00

 Gruppearbejde

• Case fra virkelighedens verden
  • Hvordan vil du/I håndtere den case?
  • Hvad er udfordringen for dig/jer?
  • Hvilken læring er der i denne case for dig/jer?

Lørdag den 05.3.2016

9.30 – 10.00

 Opsamling fra fredag

• Mulighed for deltagernes refleksion på i går, spørgsmål og svar.

10.00 – 11.00

 Sagssupervision

• Mulighed for at deltagerne tager sager fra deres dagligdag op i et forum via supervision af Ahmet.

11.00 – 12.00

Indsigt i familier med minoritetsbaggrund, beskrivelse af udviklingstendensen i familierne

• Indsigt i dynamik, forældreroller og funktioner.
• Familiens syn på faggrupper som psykologer, familieterapeuter og psykoterapeuter.

Afslutning på oplægget med den konkrete case: ” Er jeg perker eller dansker?”.

• Hvordan reagerer familien på udvikling? Forældres, børns og unges reaktioner.

12.00 – 13.00 Frokost

13.00 – 14.00

 Gruppearbejde

Case

14.00 – 16.00

 Huskeliste til familierådgiver e og terapeuter i forbindelse med arbejdet med familier med anden etnisk baggrund.

Afslutning og evaluering af de to dage.

To dages undervisning den 22. – 23. marts 2016 for multikulturel børnehaves personales pædagogiske dage. På de to dage skal vi bl.a. fokusere på følgende:

Multikulturel børnehaves

• • Vision.
  • Værdier.
  • Menneskesyn.
  • Pædagogik.

Medarbejdernes faglige refleksion

• • På sig selv som en del af en faggruppe.
  • På dem som gruppe.
  • Gruppens fælles indvirkning på den daglige pædagogik.

Detaljeret indsigt i de to dage:

Tirsdag den 22.3.2016 kl. 9.30 – 15.30

Præsentation

• Deltagerrunde, de præsenter sig og giver klar udmelding om, hvad de forventer af sig selv og mig i de to dage.

Møde mellem Multikulturel børnehave og forældrene

• Mit bud på det generelle plan. Hvad har udsatte familier i deres rygsæk og deres reaktion og handlinger over for fagfolk.
• Relationsdannelse og væsentlige elementer i relationsdannelse.

Parternes syn på og forventninger til hinanden

• Multikulturel børnehavepersonales syn på forældrene.
• Forældrenes syn på og forventninger til institutionen og medarbejderne.
• Hvad skal der til for at få et godt samarbejde?

Samarbejdet i Multikulturel børnehave

• Oplæg om internt samarbejde.

Case

• Casen er ud fra medarbejdernes virkelighed, jeg vil have en medarbejder til at gå på gulvet og tale om den case.

Opdragelse og syn på børn

• Multikulturel børnehaves kontra forældrenes opdragelse og syn på børn.

Pædagogik

• Bud på pædagogik
• Hvad kræves af medarbejderne i deres pædagogik (beskrives ud fra egen pædagogisk model).
• Personalet får mulighed for at drøfte deres pædagogik og fremlægge en fælles pædagogik for Multikulturel børnehave.

 Onsdag den 23.3.2016

Tilbagemelding fra medarbejderne om deres oplevelser eller spørgsmål

Familiens udvikling

• Beskrivelse af udviklingstendenser i etniske minoritetsfamilier.

Case

• Den medarbejder, som valgte at gå på gulvet med en case drøfter den med mig.

Værdier

• Bud på og fælles forståelse af værdier.
• Hvordan defineres og opnås en fælles forståelse af institutionens værdier.

Gruppearbejde

• To grupper drøfter med udgangspunkt i nuværende værdier.
• Tjek, om der er fælles forståelse af jeres værdier blandt kollegerne.
• Opnå præcis fælles forståelse af jeres værdier og fremlæg for de andre.

Hele personalet

• Ud fra de to gruppers drøftelser defineres fælles værdier for Multikulturel børnehave.

 Foredragsstil og forventninger til deltagerne

Jeg er livlig, humoristisk, konkret, direkte og illustrerer mine pædagogiske bud med konkrete cases fra dagligdagen.

Jeg har 33 års pædagogisk erfaring med udsatte familier, børn og unge.

Jeg forventer, at deltagerne er i aktiv dialog med mig, og jeg vil give plads og mulighed, så hver enkelt deltager kan komme med pædagogiske udfordringer fra dagligdagen, så man kan trække på kollegernes erfaringer med lignende udfordringer og ikke mindst få mit bud på, hvordan jeg ville tackle udfordringen.

Jeg forventer, at mit oplæg, det faglige input og samspillet mellem mig og jer får jer til at reflektere på en ny måde i forhold til jeres pædagogiske arbejde.

Oplæg for undervisere, ledere og sekretariat på farmakonomuddannelsen

Disposition

• Unge med etnisk minoritetsbaggrunds syn på uddannelse og job samt deres forældres syn på de unges valg af uddannelse og job.
• Hvad er årsagen til
  • At muslimske piger ikke er klædt på til at være væk hjemmefra og savner deres familie.
  • At muslimske piger og drenge ikke fortæller hele sandheden om deres ophold på uddannelsen eller det, de foretager sig i fritiden.
  • At elever med etnisk minoritetsbaggrund kommer dryssende efter undervisningens start.
  • At unge med etnisk minoritetsbaggrund er bange for at lave/erkende fejl (stolthed)?
• Forskelle mellem det danske og andre kulturers skolesystem, og hvordan forskellene påvirker unge under uddannelse.
• Udviklingstendenser og generationskonflikter i familier fra etniske minoriteter.
• Opdragelsens idealer og dilemmaer i Danmark og andre lande, unge mellem to verdener.
• Hvordan kan uddannelsesinstitutioner støtte unge med anden etnisk baggrund i deres uddannelse.

Oplæggets form

Jeg er konkret og direkte og vil ikke mindst provokere dig/jer til at reflektere over jeres daglige pædagogiske arbejde med unge under uddannelse.

Jeg illustrerer mit budskab med cases fra virkeligheden, så du/I kan relatere til jeres dagligdag.

Jeg forventer af dig/jer, at I er i aktiv dialog med mig med fokus på jeres daglige udfordringer. Jeg giver plads til jeres temaer for at hente inspiration i kollegernes erfaringer og ikke mindst give mine bud i forhold til de emner, I tager op med mig.

Indledning

Oplæg for fagfolk med forskellige pædagogiske og socialfaglige uddannelser, der arbejder i socialt belastede boligområder og har udfordringer med at inkludere børn og unge og få et effektivt samarbejde med forældrene.

I mit oplæg vil jeg give mit bud på, hvorfor forældrene ikke er interesserede og motiverede for forældresamarbejde og ikke mindst undersøge muligheden for at styrke forældresamarbejdet. I mit oplæg tager jeg udgangspunkt i mine 35 års arbejde med socialt udsatte børn, unge og forældre i forskellige boligområder forskellige steder i landet.

Disposition

Er det muligt at styrke samarbejdet mellem forældre og fagfolk?

• Møde mellem forældre og fagfolk
  • Mit bud på, hvad der sker i mødet mellem forældre og fagfolk.
• Baggrund for forældrenes manglende samarbejde
  • Forældrenes relationsfølelse til fællesskabet.
  • Forældrenes interne uro og usikkerhed på sig selv, de føler sig ikke kompetente, men uduelige.
  • Forældrene har ikke opfattelsen af, at fagfolk sætter pris på deres samarbejde.
  • Forældrene er ikke bevidste om, at deres samarbejde med fagfolkene har betydning for deres børns og unges udvikling.
• Forældrenes manglende samarbejde pga. kultur og sprog
  • Fagfolk og pædagogiske institutioner har deres kultur, normer og sprog om, hvordan forældresamarbejde skal være.
  • Forældrene føler sig ikke ligeværdige i fagfolkenes kontekst.
  • Forældre, især med anden etnisk baggrund, mangler sprog, kultur og tradition for et aktivt forældresamarbejde.
• Muligheder for at styrke forældresamarbejdet

Oplæggets form

Jeg er konkret, direkte og vil ikke mindst provokere dig/jer til at reflektere over jeres daglige pædagogiske arbejde med udsatte børn, unge og deres forældre.

Jeg illustrerer mit budskab med cases fra virkeligheden, så du/I kan relatere til jeres dagligdag.

Jeg forventer af dig/jer, at I er i aktiv dialog med mig med fokus på jeres daglige udfordringer. Jeg giver plads til jeres temaer for at hente inspiration i dine kollegers erfaringer og ikke mindst give mine bud i forhold til de emner, I tager op med mig.

Disposition

• Møde mellem Tornbjerg Gymnasium og studerende fra etniske minoriteter, fokus på studerende fra socialt belastede familier, indsigt i deres kultur, reaktioner og bevidsthed om deres handlemønstre.

  

• Studerendes familieforståelse og forventninger til skoler, sammenstød mellem danske uddannelsesinstitutioner og den skole, de studerende kender fra deres hjemlande.

• Skal vi samarbejde med de studerendes forældre?
  • Er det relevant at få mere hjemmekontakt for os som skole?
  • Hvordan får vi aktiveret dem i skolens sociale liv?

• Tornbjerg Gymnasiums lærergruppe ønsker mit bud på følgende punkter:
  • Hvilken diskussionskultur kommer de fra?
  • Hvad gør vi med de åleglatte elever?
  • Vores ære og deres ære – hvad er forskellen?
  • Hvordan forpligter vi dem over for hinanden i en undervisningssituation?
  • De er meget kritiske over for deres karakterer. Selvopfattelsen er mange gange skæv. Både fagligt og socialt – forkælede og begrænsede i erfaring.
  • Hvordan spejler vi dem og giver dem rollemodeller, som de ikke afviser?
  • De søger hinanden i studieretninger, skal vi sprede dem eller samle dem?

Oplægsform og -stil

Jeg tager udgangspunkt i min disposition, men giver helt fra starten plads til og mulighed for, at lærergruppen går i dialog med mig og retter fokus på de temaer, som fylder meget i den daglige undervisning.

Ud fra mine mange års arbejde med familier af anden etnisk oprindelse vil jeg forsøge at svare på konkrete spørgsmål fra lærergruppen.

Jeg er konkret, direkte og kommer med handlingsorienterede svar i håbet om, at lærergruppen får inspiration til deres undervisning.

Pædagoger og andre faggrupper omgås dagligt børn med anden etnisk baggrund, som de gentagne gange har forsøgt at ”opdrage” og irettesætte på grund af en hård tone i gruppen og over for hinanden. Fagfolkene tænker tit det, der står i overskriften til mit foredrag.

I foredraget vil jeg forsøge at inspirere det pædagogiske personale med fagligt input, som kan være med til at igangsætte en refleksionsproces hos fagfolkene med henblik på at finde den rette pædagogiske tilgang til børnene.

Disposition

Møde mellem fagfolk og børn med anden etnisk baggrund

• Hvad er baggrunden for de tosprogedes børn uhensigtsmæssige reaktioner over for jævnaldrende og fagfolk?
• Hvordan påvirker fagfolkenes synspunkter og fordomme relationerne mellem dem og børnene?
• Hvordan er fagfolkenes interne samarbejde i institutionen?
• Hvordan skabes en relation mellem fagfolkene og børnene.
• Afslutning med en case fra virkeligheden.

Forskellen mellem danske institutioners og familiernes børneopdragelse.

• Synet på mennesker generelt og børn.
• Forældrenes kontra institutionens forventninger og opdragelse.
• Afslutning med en case fra virkeligheden.

Gruppedynamik

• Hvorfor vælger børn fra etniske minoriteter at være sammen med andre minoritetsbørn?
• Hvorfor er de indbyrdes hårde mod og diskriminerende over for hinanden?
• Hvordan arbejder pædagoger/andre faggrupper med børnegruppen for at få en konstruktiv gruppedynamik?

Hvilken pædagogik?

• Hvilke værdier ligger bag institutionens pædagogik for at inkludere børnene i samfundet?
• Hvordan er det interne samarbejde mellem personalet? Taler de med en stemme?

• Er det muligt at inkludere børn fra etniske minoriteter i samfundet?

Foredragsform

Jeg er konkret med mit pædagogiske budskab og underbygger med konkrete cases fra min daglige pædagogiske praksis og familiearbejde. Jeg er direkte og konstruktivt konfronterende for at sætte gang i refleksionen hos deltagerne.

Jeg forsøger helt fra starten at invitere deltagerne til dialog med mig og giver plads til og mulighed for, at de kommer frem med de forskellige pædagogiske udfordringer, de møder, så de kan trække på mine og resten af gruppens pædagogiske erfaringer.

Oplæg for plejefamilier i Københavns og Ballerup kommuner

Følgende er nogle udmeldinger fra forældre med etnisk minoritetsbaggrund, hvor deres børn er anbragt i plejefamilier.

”… Du skal ikke tro, du er noget… jeg ved godt, hvad der er bedst for mit barn… danskere er racister, de tager mit barn fra mig. Du kan ikke passe på mit barn … ”

Introduktion/indledning

Som plejefamilie med jævnlig kontakt med familier med anden etnisk baggrund tænker jeg, at man især møder den dårligt fungerende gruppe, som på alle måder har svært ved at tilpasse sig det danske samfund. Nogle af jer hører en del fra de familier, der har børn anbragt hos jer. Der er ingen tvivl om, at der er en del udfordringer med nogle familier.

På dette kursus har du mulighed for at møde en oplægsholder, som bl.a. arbejder med udsatte familier med forskellig etnisk baggrund og taler ud fra sine mangeårige erfaring med pædagogik og terapi.

Disposition

• Møde mellem plejefamilie og biologisk familie
  • Hvad kender I til hinanden?
  • Parternes fordomme over for hinanden.
  • Hvordan arbejder man med en biologisk families modstand?

Dannelse af relationer mellem plejefamilie og biologisk familie

• Hvad skal du som plejefamilie gøre for at skabe den nødvendige relation til den biologiske familie? Ud fra en model beskriver jeg væsentlige elementer i relationsdannelsen.

Indsigt i familier med anden etnisk baggrund

• Hvordan påvirker udvikling relationerne mellem forældre og børn/unge?

Opdragelse

• Plejefamiliens opdragelsesgrundlag/-ideal.
• Etniske familiers opdragelsesgrundlag/-ideal.

Samarbejde mellem plejefamilie og biologisk familie

• Hvad skal der samarbejdes om?
• Hvad er værdigrundlaget for samarbejdet?
• Hvordan samarbejder man, og hvordan skabes et effektivt samarbejde?

Foredrag/undervisningsstil

Mit fokus er på dialog med deltagerne. Jeg bruger et sprog og henviser til problemstillinger, som hver enkelt deltager kan forstå og se for sig i deres daglige møde mellem plejefamilie og biologisk familie. Jeg går lige til sagens kerne og kan ikke lade være med at provokere, i håbet om at mit oplæg får alle til at reflektere over sit arbejde og finde den stil, som passer til jer og jeres samarbejde med familierne.

I mit foredrag/min undervisning vil jeg belyse udfordringerne med etniske minoritetsfamilier ud fra nogle konkrete cases der illustrerer, hvordan jeg selv håndterer forskellige udfordringer.

Hvis man vil vide mere om mig og min pædagogiske erfaring, vil jeg anbefale bogen Hjertet på rette sted, hvor jeg er medforfatter. Begynd eventuelt med at klikke på dette link for at danne dig et billede af, hvad bogen handler om https://ahmetdemir.dk/presse/publikationer/hjertet-pa-rette-sted/

Mandag den 28.11.2016 skal jeg holde oplæg i Århus, det er arrangeret af Dansk Socialrådgiverforening, VIA University College og Sammenslutningen af Danske Socialrådgiverstuderende.

Interesserede kan læse min disposition, hvor jeg tager udgangspunkt i mine mange års erfaring med håndtering af æresrelaterede konflikter, så deltagerne kan få en fornemmelse af virkeligheden, fx hvordan jeg håndterer konflikterne sammen med enkeltpersoner, deres familie og myndighederne.

Jeg vil også give deltagerne mulighed for at stille spørgsmål og fortælle deres egne erfaringer. På den måde kan vi inspirere hinanden til at finde konstruktive løsninger på æresrelateret vold og konflikter

Titlen:

”Æresrelateret vold og konflikt”

Jeg kæmper for min eksistentielle ret og retten til selv at bestemme over mit liv

Disposition

• Illustration, den unge beskriver livet i sin familie.
• Hvad er vold?
• Kendetegn ved mennesker, der bliver udsat for vold.
• Forældres begrundelser for at udøve æresrelateret vold mod deres børn.
• Case, en isoleret muslimsk kvinde finder vej til eget liv.
• Voldelige familiers syn på piger og kvinder.
• Koden til at udvikle udøvelsen af social kontrol til social ansvarlighed.
  • Myndighedernes handlemuligheder i forhold til æresrelateret vold og konflikt
• Case, konfliktmægling ved en ophævet bryllupskontrakt.
• Case, jeg føler mig kvalt af mine følelser.
• Kan æresrelateret vold og konflikt forebygges?

Indledning

Følgende er et foredrag for Brøndby Kommunes støttekontaktpersonale. For at inspirere medarbejderne vil jeg med mit oplæg forsøge at komme i dialog med dem og få dem til at reflektere ud fra deres egne pædagogiske erfaringer med unge og min teoretiske og praktiske viden med bl.a. arbejde med radikaliserede unge.

Disposition

Unge, der er radikaliserede eller viser stor sympati, kommer ofte med bl.a. følgende udtalelser.

” Jeg vil ofre mit liv for min religion for at komme i Paradis… I kampen mod vantro magthavere vil jeg komme i Paradis, hvis jeg mister mit liv som hellig kriger. Som belønning kommer 70 fra min familie i Paradis efter døden… jeg vil kæmpe mod vantro… de besætter muslimske landes rigdom…”

• Møde mellem fagfolk og unge med tilbøjelighed for ekstrem religiøsitet
  • Hvordan reagerer radikaliserede unge over for fagfolk?
  • Er det muligt at arbejde med dem og inkludere dem i samfundet?
• Hvad får unge til at blive radikaliserede?
• Hvad er kendetegnene ved radikaliserede ledere?
• Kendetegn for flere af de unge, der bliver påvirket af religiøse fundamentalister:
• Faresignaler for unge i fundamentalistiske miljøer.
• Hvordan forebygges radikalisering?
  • Hvilke forebyggelsesmuligheder har fagfolkene?
  • Hvilke forebyggelsesmuligheder har forældrene?

Følgende er dispositionen for mit oplæg for Københavns Kommunes Beskæftigelses- og Integrationsforvaltning og deres ekspertgruppe til forebyggelse af social kontrol.

 I mit oplæg giver jeg mine bud på

• Den sociale kontrols mekanismer og konsekvenser for den enkelte og resten af familien.
• Hvordan man kan forebygge social kontrol og æresrelaterede konflikter hos familien og dens netværk og få familien og netværket til at respektere den enkeltes rettigheder.
• Hvad der kræves af forvaltningen og de medarbejdere, der arbejder med familier og grupper, der udøver social kontrol og har æresrelaterede konflikter.

Disposition

• Er der social kontrol i alle familier med etnisk minoritetsbaggrund?
• Hvilke forhold kan få familie og netværk til at udøve social kontrol og skabe æresrelaterede konflikter?
• Hvordan myndighederne, familien og jeg i fællesskab arbejder på at erstatte social kontrol og æresrelaterede konflikter med social ansvarlighed. Her kommer jeg med konkrete cases og inspiration/ anbefalinger til ekspertgruppen. Kilden er bl.a. bogen, som I kan læse om i det følgende link https://ahmetdemir.dk/presse/publikationer/hjertet-pa-rette-sted/¨.

Oplæggets form

Dialog med ekspertgruppen til forebyggelse af social kontrol.

Kort at give mine bud på temaer og lade ekspertgruppen komme til orde og spørge ind til mine erfaringer med social kontrol og æresrelaterede konflikter.

Her er min disposition for det oplæg jeg skal holde for SOSU-Skolens medarbejdere. Oplægget har fokus på konflikthåndtering, og jeg vil ud fra min faglige viden inspirere til bl.a. at håndtere konflikter med tosprogede elever, og hvordan man kan motivere og fastholde de unge, så de gennemfører deres uddannelse.

Hvis du er interesseret, er du velkommen til at læse min disposition.

Disposition

 Arbejde med modstand i pædagogisk kontekst

• Indledning med en case fra virkeligheden, hvad jeg selv oplever, og hvordan jeg håndterer konflikter i pædagogisk kontekst og arbejder med modstand.

Beskrivelse af

• De unges problemer.
• De unges behov.
• Forventninger til den professionelle.

Pædagogiske redskaber for medarbejdergruppen på SOSU-Skolen og håndtering af konflikter med tosprogede elever

• Personligt
• Fagligt
• I konfliktprocessen
  • Før
  • Under
  • Efter
• Organisatorisk

Find dit personlige konfliktmønster.

Sprogets betydning for at optrappe og nedtrappe konflikter

• Optrappende sprog
• Nedtrappende sprog

Grunde til, at mødet mellem elever og underviser fører til konflikt.

• Elevernes egen andel af konflikter.
• Elevernes reaktioner og konflikthåndtering.

• Underviserens andel i konflikter.

Gode råd om at forebygge konflikten, før den udvikler sig.

 Fælles bevidsthed om

• SOSU-skolens værdier.
• Værdiernes betydning for konflikter.

Oplægsform

Dispositionen er rammen for mit oplæg, men jeg vil i oplægget lægge vægt på dialog mellem mig og deltagerne. Jeg vil have fokus på det, der fylder og optager deltagerne, så min første prioritering er, at deltagernes temaer er i fokus.

Jeg er direkte og konkret med mit budskab og forholder mig til deltagernes temaer, men ikke mindst er jeg konstruktivt konfronterende.

Jeg forventer aktiv dialog mellem mig og deltagerne.

Følgende er dispositionen for min undervisning på EFT-instituttets Familieterapeutiske efteruddannelse. Med de to dages undervisning vil jeg ud fra deltagernes eget familiebehandlingsarbejde forsøge at inspirere dem i forhold til deres arbejde med bl.a. familier fra etniske minoriteter.

I min undervisning vil jeg helt fra starten give hver enkelt deltager mulighed for at komme frem med forskellige temaer, man ønsker taget op i løbet af de to dage.

Disposition

Fredag den 7.4.2017

9.30 – 10.00  Godmorgen, vejrmelding.

• Herefter præsentation af Ahmet og dernæst  præsentation af deltagerne, hvor deltagerne bedes sige noget om deres forventninger til de to dage og undervisningen.

10.00 – 11.00   Min familierådgivning og terapeutiske tilgang

11.00 – 12.00    Indledning med to metaforer, som handler om menneskesyn og debatten i samfundet

• illustrer, hvordan du i terapeutisk kontekst arbejder med modstand ved komplicerede udfordringer i familien.
• Etniske minoriteters møde med  det danske samfund
• At arbejde og møde modstand i terapeutisk kontekst

• Møde mellem professionelle og børn, unge og voksne fra flygtningefamilier 
• Illustrer med konkret case, hvordan du i familiebehandlingskontekst arbejder med traumatiserede flygtningefamilier.

12.30 – 13.30  Frokost

13.30 – 14.30    Præsentation af to modeller

14.30 – 15.30    Hvilket kendskab har familier med minoritetsbaggrund til familieterapeuter, rådgivere og psykoterapeuter?

15.30 – 16.00    Gruppearbejde

Lørdag den 8.4.2017

9.30 – 10.00   Opsamling fra fredag

10.00 – 11.00   Gruppearbejde

11.00 – 12.00   Indsigt i familier med minoritetsbaggrund, beskrivelse af udviklingstendensen i familierne

12.30 – 13.30   Frokost

13.30 – 14.30   Gruppearbejde

14.30 – 16.00   Huskeliste til familierådgivere og terapeuter i forbindelse med arbejdet med familier med anden etnisk baggrund.

Afslutning og evaluering af de to dage.

Foredrag for sundhedspersonale som læger, sygeplejersker og andre faggrupper. Foredraget tager udgangspunkt i det konkrete, daglige arbejde med familier, børn og unge bl.a. fra etniske minoriteter.

Følgende disposition er for lægerne i Vejle

Disposition

Møde mellem læger og etniske minoriteter

• Indsigt i og forståelse af borgere, der konstant klager over smerter og ofte søger læge.
• Patienters forståelse for/indsigt i deres fysiologiske eller psykologisk sygdom.

Etniske gruppers forståelse af og forventninger til læger

• Hvad kender den enkelte patient til sit hjemlands lægebehandling, og hvad forstår patienten ved behandling?
• Citat fra patient: ”Du er en rigtig læge”.

Etniske gruppers syn og reaktioner på sygdom

• Patientens forventninger og ansvarsfølelse i forhold til sin sygdom.
• Patientens forventninger til læger og ”mistillid” til danske læger.

Lægelig behandling af etniske minoriteter

• Er medicin den eneste vej til at behandle, eller hvad er der af andre behandlingsmetoder? Præsentation af andre behandlingsmetoder.
• Brug af og forventning til tolkning.

Opdragelsesforskelle mellem etnisk danske børn og børn fra etniske minoriteter.

Foredragsstil

Jeg tager udgangspunkt i min disposition, men er åben for at give plads til den enkelte deltagers spørgsmål i forhold til det daglige arbejde med patienter fra etniske minoriteter.

Jeg er en livlig, dynamisk og lidt provokerende foredragsholder med det formål at få deltagerne til at reflektere over deres egen behandling og handlinger over for patienter med etnisk minoritets baggrund.

Følgende er min disposition for et foredrag, jeg skal holde for Produktionsskolen i Helsingørs medarbejdere. Fokus er på konflikthåndtering i pædagogisk kontekst.

Disposition

At arbejde med og møde modstand i pædagogisk kontekst.

• Citat fra unge, der viser modstand.

Illustrer de unges krænkende opførsel og hærværk mod institutionen.

Elevens forudsætninger

Der kan være en række barrierer for, at den unge ikke kan tage en ungdomsuddannelse

Relationer og relationskompetencer, illustreret med en metafor.

Hvad forstår vi ved sociale problemer?

Hvilke forhold er med til, at unge bliver tiltrukket af bandemiljøer? Illustreres med en case.

Ressourceorientering, illustrationer og væsentlige elementer i ressourceorientering.

• Case, gruppearbejde.

Grundlæggende konfliktmønstre, illustreret med cases på hvordan konflikter håndteres.

Forhold, hvor vold blandt unge har sine rødder.

Pædagogiske redskaber til at forebygge og håndtere konflikter.

• Case, gruppearbejde.

Min oplægs- og foredragsstil

Jeg lægger helt fra starten op til, at deltagerne kan være i aktiv dialog med mig, og deltagernes daglige temaer er i fokus i mit oplæg. Ud fra min mangeårige erfaring med konflikthåndtering giver jeg mit bud på muligheder for at håndtere konflikter.

Jeg er konkret og handlingsorienteret. Jeg er direkte i min stil med henblik på at udfordre deltagerne til at reflektere over deres daglige pædagogiske praksis.

Jeg er på vej til Bornholm for at deltage i et debatpanel

Jeg er blevet inviteret til at deltage i et panel på Bornholm den 15. juni 2017 kl. 14.30 – 16.

Temaet er: Ordets magt – hvordan vi taler om minoriteter

Arrangementet er afholdt af Verdens Kulturcentret, Verdens Kvinder i Danmark, Feministisk Forandring, Amal Hayat Denmark, Ethniqa Magazine og CKulturA.

Jeg vil i mit budskab bl.a. fokusere på

• Mennesker uanset hudfarve og etnicitet.
• Hvordan ord og måden, hvorpå vi taler om hinanden, påvirker vores holdninger og synspunkter.
• Hvordan debattører uanset etnisk baggrund er med til at piske en stemning op mellem danskere og etniske minoriteter.
• Hvad du og jeg kan gøre for ud fra hver vores ståsted at skabe et menneskevenligt globalt samfund.

Følgende er min disposition for et foredrag, jeg skal holde for undervisere fra Gymnasial Erhvervsuddannelse Lyngby

 Disposition

• Præsentation
• Indledende illustration
  • Billederne repræsenter modpoler på samfundets menneskesyn om etniske minoriteter.
• Hvad er radikalisering?
  • Sådan udtaler unge sig, når de foretrækker ekstreme religiøse grupper.
  • Min vurdering af disse unge.
• Tegn på, at unge udvikler interesse for radikalisering.
• Hvilke faktorer spiller ind, når de unge vælger radikalisering?
  • Samfundsmæssige faktorer.
  • Familiemæssige faktorer.
  • Personlige faktorer.
• Unges modstand
  • Her kommer jeg ind på baggrunde for deres modstand, og hvordan de kan motiveres til og fastholdes i uddannelse.
• Hvilke muligheder er der for at forebygge, at unge tiltrækkes af radikaliserede miljøer?

 Foredragsstil

Ovenstående er rammen for mit oplæg ud fra deltagernes ønsker/behov. Når jeg tager ordet, inviterer jeg helt fra starten deltagerne til en aktiv dialog med mig om udfordringerne med de unge, og hvordan man forebygger radikalisering på uddannelsesinstitutioner og inkluderer de unge i samfundet.

Følgende disposition er for det foredrag, jeg holder for forældre i beboerhuset på Østerbro

 Disposition

• Børn og unges behov og hvordan forældre og andre voksne imødekommer disse behov for at holde børnene på rette vej
  • Hvilke forhold medvirker til børns og unges interesse for kriminelle og bandemiljøet?
  • Hvilken betydning har fritid for unges inklusion?
  • Fritidsjobs betydning for unges selvopfattelse, identitet og motivation for uddannelse.
• Case om en ung, der er kommet ud af bandemiljøet
  • Hvem støtter, og hvordan støttes den unge i at komme ud af bandemiljøet?

  • 

• Hvad skal der til for at forebygge kriminalitet blandt udsatte børn og unge?
  • Virksomheders indvirkning på unges inklusion.
• Hvad skal forældre være opmærksomme på, og hvilke handlemuligheder har forældre for at forebygge kriminalitet hos deres børn?
  • Kendetegn ved børn og unge, der interesserer sig for kriminalitet og bandemiljøet.
  • Hvad kan forældrene og fritidsjobkonsulenten gøre for at få de unge på rette vej?
• Investere og påtage sig forældreansvar, så børnene ikke havner i kriminalitet og bander.

Følgende foredrag er for Red Barnets frivillige, som arbejder med udsatte børn og unge

Mødet mellem udsatte børn og Red Barnets frivillige

• Indledning med citater fra unge, der gør modstand mod voksenstøtte, og hvordan man arbejder med den unges modstand.
• Mening med/indsigt i udsatte børns og forældres reaktioner. Skabe en bevidsthed hos de frivillige om, hvordan de skal forholde sig til udsatte børn i fritidsaktiviteter. Punktet beskrives med en metafor.
• Udsatte børns og unges familiebaggrund.
• Udsatte børns behov.
• Forældrenes manglende forståelse for bl.a. fritidsaktiviteters betydning for børns personlige, sociale og kulturelle udvikling.
• Har forældrenes kulturelle baggrund og fx religion betydning for deres børns deltagelse i fritidsaktiviteter?
• Hvordan skabes og styrkes forældrenes bevidsthed om, at deres børns deltagelse i fritidsaktiviteter har væsentlig betydning for børnenes inklusion i samfundet?
• Er de frivilliges funktion i forbindelse med fritidsaktiviteter at være tilskuere eller opdragere i forhold til børnenes reaktioner?
• Hvorfor har børn svært ved at indordne sig fælles spilleregler? Kan det skabe konflikter mellem jævnaldrende, på tværs af hvad de voksne kræver?
• Hvad kræves af de frivillige for at få børnene ud til meningsfulde fritidsaktiviteter?
• Gode råd om at forebygge konflikten, før den udvikler sig.
• Pædagogiske redskaber til at forebygge og håndtere konflikter mellem børn og mellem børn og voksne.

Min foredragsstil

Jeg er en livlig og humoristisk foredragsholder, som helt fra starten kræver aktiv dialog med deltagerne. Jeg vil give mulighed for at tale om det, der optager de frivillige, som ønsker mine bud på en løsning.

Jeg er konkret, kommer med fagligt begrundede bud og illustrerer med eksempler fra virkeligheden, hvordan jeg fx samarbejder med udsatte familier og børn og bruger konflikthåndteringsredskaber, så deltagerne nemt kan se sig selv bruge det i deres dagligdag.

Jeg skal i dag møde forskellige faggrupper, som vil have mig som faglig sparringspartner i forhold til, hvordan de i deres daglige pædagogik kan arbejde med bl.a. børn fra etniske minoriteter helt ned til 6. klasse, som viser interesse for bandemiljøet.

Dagsorden ligger fast, min dialog med faggrupperne er åben og med fokus på deltagernes daglige pædagogiske udfordringer.

Jeg glæder mig til at møde de forskellige faggrupper og håber at kunne inspirere dem til at finde en tilgang til børn i gråzonen, så børnene kan blive inkluderet i fællesskabet.

Dagsorden

• Hvordan vi griber hjemmebesøgene an.
• Plan for drengene.
• Idéer til hvad vi kan foreslå drengene at sætte i stedet for de dumme ting, de laver nu.
• Gode råd til forældresamarbejdet med indvandrerfamilier – de deltager generelt ikke i møder osv. i skolen.

Jeg er på vej til Vordingborg for at møde skolelærere og -leder, som er nogle ildsjæle, der vil gøre en indsats for at styrke samarbejdet mellem skole og forældre.

Skoleledelsen, lærerne og jeg er enige om, at vi skal tale om, hvordan vi kan styrke samarbejdet. Derfor har skolen besluttet, at jeg skal være med til en række forældre- og skolesamtaler og ud fra min faglige ekspertise gå ind over for forældre og lærere. Jeg kan fx bidrage med:

• Har forældre og lærere fælles forståelse af børnenes udfordringer?

Hvis det ikke er tilfældet, skal der skabes en fælles forståelse. Her er det væsentligt, at lærerne er meget præcise med deres observation af eleverne. Hvis fx lærerne oplever, at børnene bruger grimt sprog, kan forældrene have svært ved at forstå, hvad grimt sprog er.

Jeg vil i den konkrete situation bede lærerne sige til forældrene, hvilke ord de hører fra børnene. Fx taler en del børn grimt indbyrdes med udtryk som ”din luder… jeg knepper dig/din mor” osv. Når lærerne ”serverer” disse ord, kan forældrene bedre forstå, hvorfor lærerne bliver ved med at tale om børnenes grimme sprog. En del forældre tænker over det og vil indlede samarbejde med skole og lærere om, hvordan de kan støtte deres børn.

• Kommunikation

Lærerne skal tale et sprog, forældrene kan forstå eller finde en kvalificeret tolk. Hvis jeg ud fra mine observationer på et forældremøde får en fornemmelse af, at parterne taler forbi hinanden, eller fx forældrene nikker og lader som om, de forstår, men enten ikke forstår, hvad læreren siger, er stiltiende uenige, eller synes, at skolen/læreren overdriver, kan jeg gå ind og fortælle, hvordan jeg oplever situationen. Jeg kan bede forældrene komme med deres ægte synspunkter, så vi kan tale om det og opnå enighed.

• Forventningsafstemning mellem parterne

På det generelle plan kan jeg lave en forventningsafstemning mellem skole og forældre og i konkrete situationer referere til, hvad der er skolens, og hvad der er forældrenes ansvar.

• Hvad gør vi med forældre, der ikke møder op til forældremøder eller -konsultationer?

Mit bud er, at skolerne ikke skal bruge tid på at skrive på intranet eller sende indkaldelser, men opsøge de forældre der ikke møder op, om muligt starte mødet hos dem selv og gøre det tydeligt for dem, at deres manglende samarbejde og fremmøde på skolen kan nødsage skolen til at underrette kommunen.

Etniske forældres samarbejde med skole

Foredrag og kurser

Jeg er på vej til Hillerød for at begynde supervisionen af en gruppe fagfolk, der arbejder med bander og unge på kanten af loven.

I startprocessen lægger jeg bl.a. vægt på

Første del

• Kemitjek, selv om jeg møder supervisanterne for første gang, er det væsentligt for mig, at hver enkelt giver udtryk for, hvordan de har det med mig, og jeg vil også mærke efter, hvordan jeg har det med at være sammen med supervisanterne.

Anden del, hvis kemien er der, fortsættes med følgende dagsorden

• Spilleregler for supervision.
• Bud på forståelse af supervision.
• Afdække supervisanternes behov, og hvad de forventer af sig selv og af mig som supervisor.
• Forventningsafstemning mellem mig og supervisanterne.

Det videre forløb for supervisionen

Overordnet sætter supervisanterne dagsordenen for, hvad der skal være i fokus, men jeg vil som supervisor med indsigt i bl.a. organisation, vision og værdier arbejde på, at supervisanterne reflekterer over egne pædagogiske handlinger, og om de tager udgangspunkt i deres visioner og værdier.

Min supervisionstilgang kendetegnes bl.a. ved

• Helt fra starten forsøger jeg at lade supervisanterne få et helhedsindtryk af mig som person og fagperson og min måde at kommunikere, så supervisanterne ikke tager fejl af mig.
• Jeg har forberedt mig på den aftalte supervision.
• Jeg forsøger at skabe tryghed og tillid mellem mig og supervisanterne.
• Jeg er konkret og handlingsorienteret, så supervisanterne ud fra de forskellige temaer, de bringer ind i supervisionen, får input, der kan bruges i det daglige pædagogiske arbejde.

Kendetegn ved min supervision

På baggrund af den megen uro i storbyer, bl.a. Nørrebro i København, hvor bandekonflikten har haft ofre, arrangeres Familier for fred-dagen på Nørrebro. Jeg er inviteret som oplægsholder i forbindelse med arrangementet søndag den 12. november for forældre og vil bidrage med følgende oplæg i håbet om, at de fremmødte forældre og forskellige faggrupper får stof til eftertanke og passer på deres børn.

Her er min disposition for mit oplægget.

Forældre skal tage ansvar for,  at børn og unge ikke havner i bander og kriminelle miljøer

Hvad gør I som forældre for, at børn og unge ikke kommer ind i bandemiljøet?

Her er mit bud på, hvad forældre kan gøre for at holde børn og unge på den rette vej og inkludere dem i samfundet:

Forældrenes ansvar

• Indled med en case om, hvordan forældres samarbejde med andre faggrupper har fået en ung ud af bandemiljøet.

Fokustemaer i samarbejdet mellem forældre og skole

• At forældre, skoler og ungdomsinstitutioner tager deres ansvar på sig og endnu en gang ser kritisk på, hvor det går galt for dem, og hvordan de kan forbedre sig for at støtte det enkelte udsatte barn eller unge menneske i at blive inkluderet i samfundet.
• At forældrene betingelsesløst er der for deres børn og unge, ikke med holdninger, men mere menneskeligt med handlinger i forhold til børn og unge.
• At skoler, ungdoms- og uddannelsesinstitutioner hjælper børn og unge til at være en del af fællesskabet, så de ikke har behov for at interessere sig for kriminelle miljøer.
• At vi iværksætter en forebyggende, pædagogisk arbejdsindsats med andre aktører, der har med udsatte børn og unge at gøre.

Kilde: https://ahmetdemir.dk/blog/bekaempelse-af-forbrydelser-hvor-unge-draebes/

Case

I de to cases illustreres relationen mellem børn og forældre og dens betydning for børn og unges udvikling.

 Mine cases

Følgende er min disposition for undervisning på EFT-instituttet – Emotion- Fokuseret- Terapi

Deltagerne skal på de to dage tilegne sig teoretisk og praktisk viden om etniske grupper og flygtningegrupper.

Deltagerne har mulighed for at medbringe deres eget casemateriale, som de kan arbejde med, og jeg vil ud fra de konkrete cases bidrage med mine erfaringer, så deltagerne får ny indsigt og lader sig inspirere i deres daglige arbejde.

Fredag den 08.12.2017

 9.30 – 10.00

Præsentation

10.00 – 11.00

Min familierådgivning og terapeutiske tilgang

 Afslutning med en case: ” Lad mine unge være”

Med casen beskriver jeg, hvordan jeg sammen med andre faggrupper skabte forandring i en familie med etnisk minoritetsbaggrund i forhold til deres unge, som isolerede sig fra omverdenen i fire år.

11.00 – 12.00

Indledning med to metaforer, som handler om menneskesyn og debatten i samfundet

Møde mellem professionelle og børn, unge og familier fra etniske minoriteter

• Indsigt i familiens, børnenes og de unges rygsæk.
• Afdække baggrunden for, at familien afviser professionel støtte.
• Skabe relation til familien.

Oplægget sluttes med en konkret case med overskriften ” Jeg er ved at blive kvalt af min… ”

• Hvad er problemet med denne case?
• Hvordan arbejder jeg terapeutisk med den case?

12.30 – 13.30 Frokost

13.30 – 14.30

 Præsentation af to modeller

• Hvilke elementer har væsentlig betydning for relationsdannelse?
• Pædagogisk/terapeutisk model, som handler om, hvad der kræves af familierådgivere og terapeuter for at få den enkelte familie eller det enkelte par til at reflektere over sin egen aktuelle situation.

14.30 – 15.30

 Hvilket kendskab har familier med minoritetsbaggrund til familieterapeuter, rådgivere og psykoterapeuter?

• Hvordan skaber jeg professionel bevidsthed om min profession?
• Kaos omkring familiens unge. Den terapeutiske tilgang til familien illustreres med casen ”Jeg blev slået af mine forældre”.

15.30 – 16.00

 Gruppearbejde

• Case fra virkelighedens verden
  • Hvordan vil du/I håndtere den case?
  • Hvad er udfordringen for dig/jer?
  • Hvilken læring er der i denne case for dig/jer?

Lørdag den 08.12.2017

9.30 – 10.00

 Opsamling fra fredag

• Mulighed for deltagernes refleksion på i går, spørgsmål og svar.

10.00 – 11.00

 Sagssupervision

• Mulighed for at deltagerne tager sager fra deres dagligdag op i et forum via supervision af Ahmet.

11.00 – 12.00

Indsigt i familier med minoritetsbaggrund, beskrivelse af udviklingstendensen i familierne

• Indsigt i dynamik, forældreroller og funktioner.
• Familiens syn på faggrupper som psykologer, familieterapeuter og psykoterapeuter.

Afslutning på oplægget med den konkrete case: ” Er jeg perker eller dansker?”.

• Hvordan reagerer familien på udvikling? Forældres, børns og unges reaktioner.

12.30 – 13.30

Frokost

13.30 – 14.30

 Gruppearbejde

Case

14.30 – 16.00

 Huskeliste til familierådgiver e og terapeuter i forbindelse med arbejdet med familier med anden etnisk baggrund.

Afslutning og evaluering af de to dage.

Foredrag og kurser

Jeg er på vej til Vordingborg for at møde skolelærere og -leder, som er nogle ildsjæle, der vil gøre en indsats for at styrke samarbejdet mellem skole og forældre.

Skoleledelsen, lærerne og jeg er enige om, at vi skal tale om, hvordan vi kan styrke samarbejdet. Derfor har skolen besluttet, at jeg skal være med til en række forældre- og skolesamtaler og ud fra min faglige ekspertise gå ind over for forældre og lærere. Jeg kan fx bidrage med:

• Har forældre og lærere fælles forståelse af børnenes udfordringer?

Hvis det ikke er tilfældet, skal der skabes en fælles forståelse. Her er det væsentligt, at lærerne er meget præcise med deres observation af eleverne. Hvis fx lærerne oplever, at børnene bruger grimt sprog, kan forældrene have svært ved at forstå, hvad grimt sprog er.

Jeg vil i den konkrete situation bede lærerne sige til forældrene, hvilke ord de hører fra børnene. Fx taler en del børn grimt indbyrdes med udtryk som ”din luder… jeg knepper dig/din mor” osv. Når lærerne ”serverer” disse ord, kan forældrene bedre forstå, hvorfor lærerne bliver ved med at tale om børnenes grimme sprog. En del forældre tænker over det og vil indlede samarbejde med skole og lærere om, hvordan de kan støtte deres børn.

• Kommunikation

Lærerne skal tale et sprog, forældrene kan forstå eller finde en kvalificeret tolk. Hvis jeg ud fra mine observationer på et forældremøde får en fornemmelse af, at parterne taler forbi hinanden, eller fx forældrene nikker og lader som om, de forstår, men enten ikke forstår, hvad læreren siger, er stiltiende uenige, eller synes, at skolen/læreren overdriver, kan jeg gå ind og fortælle, hvordan jeg oplever situationen. Jeg kan bede forældrene komme med deres ægte synspunkter, så vi kan tale om det og opnå enighed.

• Forventningsafstemning mellem parterne

På det generelle plan kan jeg lave en forventningsafstemning mellem skole og forældre og i konkrete situationer referere til, hvad der er skolens, og hvad der er forældrenes ansvar.

• Hvad gør vi med forældre, der ikke møder op til forældremøder eller -konsultationer?

• 

Mit bud er, at skolerne ikke skal bruge tid på at skrive på intranet eller sende indkaldelser, men opsøge de forældre der ikke møder op, om muligt starte mødet hos dem selv og gøre det tydeligt for dem, at deres manglende samarbejde og fremmøde på skolen kan nødsage skolen til at underrette kommunen.

Etniske forældres samarbejde med skole

Foredrag og kurser

Følgende er min disposition for et oplæg, jeg holder for forvaltning og medarbejdere i Hillerød kommune i forhold til deres kriminalitetsstrategi og exit-program for udsatte eller marginaliserede borgere, rockere og radikaliserede grupper.

Indledning

• Profil af udsatte borgere.
• Innovative løsninger

Politiske formålet med indsatsen

• Formål og målsætning
• Målgrupper
• Indsatser og arbejdsopgaver

Nuværende konkret strategi for at bekæmpe kriminalitet

• Status Rapport fra Speciel indsatsen 2017
• Tillæg til statusliste januar 2018
• Tillæg til statusliste januar 2018

Diskuter mine spørgsmål for at formulere en kriminalitetsstrategi

• Hvad er HUV’s strategi i forhold til store sociale problemer?
• Hvad er HUV’s strategi for at inkludere unge i fællesskabet?
• Hvad er HUV’s strategi for at få unge ud af bandemiljøet?

Konkret forslag til strategi

Følgende er min del af et kursus for praksispersonale, som jeg sammen med læge Nadja Naciye Elgin skal holde for Praktiserende Lægers Organisation (PLO). Klik på linket for at se hele kursusprogrammet

Målgruppe

Praksispersonale, bl.a. SOSU-assistenter, sygeplejersker m.fl.

Disposition

 Mødet mellem praksispersonale og grupper af flygtninge eller andre med anden etnisk baggrund end dansk.

Møde mellem etniske grupper og praksispersonalet i sundhedssektoren

Etniske grupper/flygtninge defineres her meget bredt, primært som socialt dårligt stillede grupper, der lever i en parallelverden og har ringe kendskab til samfundet og sundhedssektoren.

Indsigt i gruppens dagligdag, så praksispersonalet kan danne sig en mening.

• Illustration/ metafor, der giver deltagerne en generel forståelse af etniske gruppers og især traumatiserede flygtninges ”rygsæk”.
• Gruppens sproglige, kulturelle og samfundsmæssige kompetencer.
• Hvad har med kultur og religion at gøre i mødet med gruppen?
• Case Z U.
• Tid og aftaler.
• Konsekvensen af ikke at overholde aftaler og blive væk uden at give besked.
• Citat fra praksispersonalet: ”Hvad må jeg, og hvad må jeg ikke sige til etniske grupper?”

Kommunikation

• Bruger etniske grupper de digitale muligheder?
• Optræden, modtagelse og væremåde over for etniske grupper.
• Hvordan klares mødet med ringe sproglige kundskaber?
• Hvornår er der brug for en professionel tolk?
• Må familiemedlemmer bruges som tolk?

Praksispersonalet kan have bl.a. disse forudindtagede holdninger til grupperne:

• De respekterer ikke aftaler.
• De kan ikke sproget, jeg har svært ved at forstå dem.
• De presser på alle måder på, de vil komme i første række.

Grupperne kan have bl.a. disse forudindtagede holdninger til praksispersonalet/sundhedssektoren

• Praksispersonalet forstår ikke, hvor alvorligt syg jeg er.
• Praksispersonalet tager mig ikke seriøst.
• Praksispersonalet er racister, fx siger de, at lægen ikke har tid nu, når jeg siger, jeg vil tale med en læge.

Hvad skal der til for at have et godt samarbejde mellem praksispersonalet og etniske grupper?

• Sørg for, at dialogen mellem jer ikke bygger på misforståelser og forudindtagelser og tydeliggør bl.a. følgende:
• Hvordan jeres klinik fungerer.
• Hvad der forventes af dem.

Undervisningsstil

Jeg forventer, at deltagerne og jeg helt fra starten er i dialog, og at deltagerne bidrager aktivt med deres udfordringer med etniske grupper.

Min undervisningsstil er direkte og konkret og bygger på mit daglige arbejde med etniske grupper og deres møde med dansk sundheds- og praksispersonale.

Følgende foredrag er arrangeret af Boligsocial Helhedsplan Ladegårdsparken i Holbæk for familier fra etniske minoriteter. Ud fra blandt andet følgende temaer vil jeg være i dialog med forældrene for at inspirere dem i forhold til deres udvikling og deres samarbejde med forskellige pædagogiske institutioner omkring deres børn.

 Temadag om børneopdragelse i to-kulturelle familier

• Forskelle i familiestrukturer
• Relation mellem forældre og børn
• Børneopdragelse
• Børns/teenageres savn og forventninger til deres forældre
• Årsager og løsninger til konflikter
• Trivsel og uddannelse

Børnenes opdragelse og udvikling

Må jeg sige det, jeg skal, til forældre med etnisk minoritetsbaggrund?

 Målet med oplægget

• At få en dialog, hvor min mangeårige erfaring sammen med jeres egne erfaringer giver jer inspiration til at videreudvikle jeres nuværende samarbejde med etniske minoritetsfamilier.

  

Disposition

 Indblik i etniske minoriteter

• Med metaforer og cases fra det daglige pædagogiske arbejde skaber jeg opmærksomhed om, hvorfor forældre fx ikke er aktive i forældresamarbejdet.

Lærernes og forældrenes forudindtagede holdninger og syn på hinanden

Om hvad og hvor kan forældre og skole sammen støtte op om opdragelsen?

 Etniske minoriteters syn på og kendskab til skoler fra deres hjemlande kontra syn på og kendskab til danske skoler

 Spørgsmål til gruppearbejde

• Hvad er din/jeres erfaring med samarbejde med etniske minoriteter?
• Hvad skal du vide for at have et dynamisk samarbejde mellem dig og etniske minoriteter?

  

Hvad skal ledelsen og den enkelte medarbejder gøre ”i morgen” for at skabe et dynamisk samarbejde mellem forældre, lærere og pædagoger omkring børn og unges motivation og læring?

• Hvilken kommunikationsform skal vi anvende i samarbejde med etniske minoritetsfamilier?
• Hvilken betydning har kommunikation for et dynamisk samarbejde og for at motivere forældrene til at samarbejde?
• En case belyser faktorer og forhold, der virker demotiverende på børn og unge.
• Skal vi forskelsbehandle etniske minoriteter?

Foredrag/oplægsstil

Jeg er direkte og konkret i mit sprogbrug og vil bruge mine mange års erfaring med etniske minoriteter og mit kendskab til skoler, læreres og pædagogers udfordringer til at inspirere jer.

Jeg forventer, at I fra starten er i dialog med mig. Ud fra jeres udfordringer med etniske minoritetsfamilier vil jeg give tid til jeres spørgsmål og give mit bud på løsninger.

Dynamisk samarbejde mellem forældre og professionelle

Jeg vil med følgende disposition være med til at inspirere Børnehuset Globen til at definere deres mål, værdier og pædagogik for deres læreplan. I aktiv dialog vil jeg inspirere personale og ledelse til at finde frem til fælles mål, værdier, pædagogik, handleplan for deres børn og læringsindsatsområder.

Dagens struktur

• Fagligt input fra mig.
• Personalet drøfter i fællesskab deres mål, værdier, pædagogik og handleplan for deres indsatsområder.
• Personalet arbejder for, at der ved slutningen af personaledagen på baggrund af fagligt input og deres eget arbejde findes dokumenter, som forpligter gruppen og ledelsen i forhold til børnenes inklusion

Disposition for dagen

Kl. 9.00 – 10.00  Ahmets faglige input

• Dagens struktur
• Forventninger til personalet
• Spilleregler

Hvorfor skal du sætte mål?

Mål

SMART-modellen

Målsætningsmodel

Hvad mener man med værdier?

Vores værdier

Pædagogisk praksis

Hvad er pædagogik?

Relations- og ressourceorienteret pædagogik

Pædagogisk model

Voksenkvaliteter

Kl. 10.00 – 10.15  Pause

Kl. 10.15 – 11.45  Personale og leder drøfter og udfærdiger skriftligt materiale om Børnehuset Globen

Mål

Værdier

Pædagogik og metode.

Valg af hvilke voksne, der skal være i mellemgruppen.

Kl. 11.45-12.30   Opsamling i plenum.

Kl. 12.30- 13.15  Frokost

Kl. 13.15- 15.00  Udarbejde handleplan for teamstruktur med aktiviteter samt årshjul, alt med læringsperspektiv både VG, Mellemgruppen –Hvad skal denne gruppe hedde? – og BH. 

15.00-15.15 Pause.

Kl. 15.15-15.30   Hver enkelt medarbejder skal vælge to ting, de skal gøre markant anderledes med børnene eller for børnene.

Kl. 15.30-16.15   Fremlæggelse af arbejdet i grupper med læringsperspektiv, årshjul og fysisk indretning af både VG, mellemgruppen og BH.

Kl. 16.15-16.45   Opsamling fra alle grupper og indsamling samt aftaler og planer gennemgås, så alle er med på hvad der fremadrettet skal arbejdes med. – hvilke to ting skal du blive bedre til? Læg en seddel til Lederen , det forpligter.

Følgende

Er dispositionen for mit oplæg om social kontrol, som jeg skal holde for

Mariagerfjord Kommune . Ressourcehuset Hobro.

Disposition

• To modpoler for menneskesyn/politisk syn.
• At arbejde og møde modstand i pædagogisk kontekst
• Hvordan reagerer børn på krig of tortur?
• Uledsagede flygtningebørn
• Menneskeretten
• Relation
• Etniske gruppers opfattelse af familierådgiver og terapeut
• Hvad er social kontrol?
• Social kontrol kan bl.a. kommer til udtrykke som :
• Case . Konfliktmægling ved en ophævet bryllupskontrakt.
• 7 svar på social kontrol
• Koden til at udvikle udøvelsen af social kontrol til social ansvarlighed er
• De unges dilemmaer
• Case . En isoleret muslimsk kvinde finder vej til eget liv
• Værdier
• Den gode samtale
• Anbefalinger fra ekspertgruppen til kommunens fremadrettede indsats til forebyggelse af social kontrol er følgende:

Foredragsstil

Jeg er konkret og handlingsorienteret i mine budskaber og lægger stor vægt på, at vi helt fra starten er i dialog med deltagerne og sætter fokus på deres daglige udfordringer i det pædagogiske arbejde, bl.a. social kontrol.

Min foredragsstil er livlig og humoristisk, og jeg kommer med virkelige cases fra mit daglige arbejde, med henblik på at deltagerne kan relatere til deres daglige arbejde.

Følgende er min disposition for et oplæg for minoritetsforældre i Ballerup om børn, unge, opdragelse, samarbejde med børneinstitutioner og andre myndigheder, der har med familie, børn og unge at gøre, samt hvornår og hvordan forældre kan sørge for professionel støtte til deres børn og øvrige familie.

Disposition

• Om opdragelse i to kulturer?
• Hvordan man bygger bro mellem hjemmet og skole/institution?
• Hvad man som forældre skal være opmærksomme på? Fx i forhold til trivsel hos ens børn, hvad kan gå galt?
• Hvordan ser man tegnene på, at ens barn/ung ikke trives og hvad kan man som forælder gøre?
• Hvor kan man søge hjælp?
• Hvad sker der, hvis man henvender sig til kommunen i den forbindelse?
• Findes der nogen foreninger, der kender til de udfordringer der kan være ved at vokse op med/i to kulturer?
• Om kommunikation og konflikthåndtering?
• Familien som et system, hvor hvert medlem har en rolle?

Følgende er en disposition for mit oplæg i forbindelse med Opvækst Kurser og Foredrag, der arrangerer følgende kursus:

Børn mellem forældre og daginstitution

• Forældresamarbejde der lykkes

For ansatte i daginstitutioner, bestyrelsesmedlemmer og konsulenter.

Jeg er en af underviserne, og jeg vil holde oplæg om samarbejdet mellem daginstitutioner og forældre med hovedvægt på udsatte familier fra etniske minoriteter. Her er min disposition.

Hvis du er interesseret i kursets indhold, kan du klikke på linket http://www.opvaekstkurser.dk/PDF/2018/Alanya-30.sept-7.-okt-2018.pdf

Jeg er en af underviserne, og jeg vil holde oplæg om samarbejdet mellem daginstitutioner og forældre med hovedvægt på udsatte familier fra etniske minoriteter. Her er min disposition.

Følgende er dispositionen for et ugekursus i Alanya på Hotel Blue Star

30. september – 7. oktober 2018, arrangeret af opvaekstkurser.dk  Klik her for at se hele kursusprogrammet

Formålet med mit oplæg er

• At inspirere og skabe en bevidsthed hos dig/jer om etniske minoritetsfamilier og deres børn og unges udvikling og inklusion.
• At få dig/jer til at reflektere over mine input med henblik på pædagogiske handlinger, der skaber et effektivt samarbejde og støtter børn og unge i deres inklusion.

Er der udfordringer med at arbejde med etniske minoritetsfamilier i din institution?

Disposition for mit oplæg

• Indledning med en metafor omkring samarbejde mellem fagfolk og forældre fra etniske minoriteter.
• Arbejde med modstand, konkrete pædagogiske cases fra mit daglige arbejde med unge og deres forældre.
• Relation og kontaktdannelse mellem forældre og fagfolk, jeg kommer ind på, hvilke elementer der spiller ind for at oparbejde relationer til forældrene og ikke mindst et indblik i eller forståelse for forældrenes manglende samarbejde.
• Beskrivelse af familiens situation i Danmark med en metafor, som jeg kalder den mørke skov.
• Opdragelse
• Moderne kontra kollektiv opdragelse.
• Hvor er forskellen mellem danske daginstitutioners og etniske minoritetsfamiliers opdragelse?
• Samarbejde med forældrene
• Hvordan etableres et samarbejde med familier fra etniske minoriteter.
• Kommunikation mellem forældre og skole kræver anderledes tænkning.
• Huskeliste til en familiesamtale.

Følgende er en disposition for mit oplæg i forbindelse med Opvækst Kurser og Foredrag, der arrangerer følgende kursus:

Børn mellem forældre og daginstitution

• Forældresamarbejde der lykkes

For ansatte i daginstitutioner, bestyrelsesmedlemmer og konsulenter.

Jeg er en af underviserne, og jeg vil holde oplæg om samarbejdet mellem daginstitutioner og forældre med hovedvægt på udsatte familier fra etniske minoriteter. Her er min disposition.

Hvis du er interesseret i kursets indhold, kan du klikke på linket http://www.opvaekstkurser.dk/PDF/2018/Alanya-30.sept-7.-okt-2018.pdf

Jeg er en af underviserne, og jeg vil holde oplæg om samarbejdet mellem daginstitutioner og forældre med hovedvægt på udsatte familier fra etniske minoriteter. Her er min disposition.

Følgende er dispositionen for et ugekursus i Alanya på Hotel Blue Star

30. september – 7. oktober 2018, arrangeret af opvaekstkurser.dk  Klik her for at se hele kursusprogrammet

Formålet med mit oplæg er

• At inspirere og skabe en bevidsthed hos dig/jer om etniske minoritetsfamilier og deres børn og unges udvikling og inklusion.
• At få dig/jer til at reflektere over mine input med henblik på pædagogiske handlinger, der skaber et effektivt samarbejde og støtter børn og unge i deres inklusion.

Er der udfordringer med at arbejde med etniske minoritetsfamilier i din institution?

Disposition for mit oplæg

• Indledning med en metafor omkring samarbejde mellem fagfolk og forældre fra etniske minoriteter.
• Arbejde med modstand, konkrete pædagogiske cases fra mit daglige arbejde med unge og deres forældre.
• Relation og kontaktdannelse mellem forældre og fagfolk, jeg kommer ind på, hvilke elementer der spiller ind for at oparbejde relationer til forældrene og ikke mindst et indblik i eller forståelse for forældrenes manglende samarbejde.
• Beskrivelse af familiens situation i Danmark med en metafor, som jeg kalder den mørke skov.
• Opdragelse
• Moderne kontra kollektiv opdragelse.
• Hvor er forskellen mellem danske daginstitutioners og etniske minoritetsfamiliers opdragelse?
• Samarbejde med forældrene
• Hvordan etableres et samarbejde med familier fra etniske minoriteter.
• Kommunikation mellem forældre og skole kræver anderledes tænkning.
• Huskeliste til en familiesamtale.

I dag skal jeg holde oplæg for VUC-studerende og Albertslundborgere om parallelsamfund. Du kan i det følgende læse min disposition

Oplæg om muslimske subkulturer og –miljøer og de forkætrede ”ghettoer”, boligområder med en befolkning som i mange tilfælde har store sociale udfordringer. Arrangeret i samarbejde med VUC.

https://albertslundbibliotek.dk/arrangementer/foredrag-debat/parallelsamfund

Disposition for mit oplæg

• .
• ”Mørke skov = mistet håb og manglende tro på fremtiden”
• Et sted i verden – Danmark
• Belastende faktorer hos den enkelte og grupperne
• Er der noget fællesskab mellem etniske grupper og danskerne?
• Etniske gruppers forudindtagede syn på samfundet
• Danskernes forudindtagede syn på etniske minoriteter
• Muligheder for at etniske grupper og danskere lever trygt i samme boligområde

Følgende er min disposition for et oplæg, jeg skal holde for Bydelsmor Ballerup. Fokus i mit oplæg er, hvordan man håndterer konflikter i familien og indsigt samt viden om psykiske lidelser og symptomer på dem.

Disposition

• Hvad er en konflikt?
• Optrappende sprog.
• Nedtrappende sprog.
• Psykiske sygdomme.
• Årsagerne til psykisk sygdom
• Hvad er ADHD hos børn og unge?
• Hvad er ASPERGERS SYNDROM hos børn og unge?
• Hvad er BIPOLAR SYGDOM?
• Hvad er DEPRESSION hos børn og unge?
• Hvad er SKIZOFRENI hos børn og unge?
• Hvad er SPISEFORSTYRRELSER ?
• Hvad er OCD hos børn og unge?

Ja, tiden er inde til, at jeg skal undervise to dage på EFT-instituttets familieterapeutiske efteruddannelse med temaet etniske minoritetsfamilier ud fra følgende disposition. I løbet af de to dage har de studerende mulighed for at tage fat i temaer, der fylder i deres dagligdag, og det vil være muligt at få personlig supervision og lave forskelligt gruppearbejde.

Fredag den 07.12.2018

9.30 – 10.00   Godmorgen, vejrmelding. Herefter præsentation af Ahmet og dernæst  præsentation af deltagerne, hvor deltagerne bedes sige noget om deres forventninger til de to dage og undervisningen.

10.00 – 11.00

• Formålet med mine to dages undervisning
• Indledning med to metaforer, som handler om menneskesyn og debatten i samfundet
  • At arbejde med modstand i pædagogik og familiearbejde
  • Relationens betydning !!
  • Børn og unges familiebaggrund
  • Jeg føler mig blev kvalt af min følelser
  • Min familierådgivning og terapeutiske tilgang
  • Baggrund for forældrenes manglende samarbejde

11.00 – 12.00

• Møde mellem professionelle og børn, unge og familier fra etniske minoriteter
• Mørkeskov
  – Mødet med etniske minoriteter
• Ung piges udtryk!
• Forældre fra etniske minoriteter har svært ved at samarbejde med pædagogiske institutioner
• Hvad har I som institutioner gjort for forældre fra etniske minoriteter i forhold til følgende?
• Tillid mellem fagfolk og forældre
• Institutioner, fx vuggestue, børnehave, skole og andre pædagogiske institutioner
  Fælles udfordringer/besvær for pædagogisk personale i forbindelse med samarbejde med forældre fra etniske minoriteter kan bl.a. være

12.30 – 13.30 Frokost

13.30 – 14.30  Præsentation af to modeler

• Pædagogiske model
• 30 – 15.30 Hvilket kendskab har familier med minoritetsbaggrund til familieterapeuter, rådgivere og psykoterapeuter?
• 30 – 16.00 Gruppearbejde

Lørdag den 08.12.2018

• 30 – 10.00 Opsamling fra fredag
• 00 – 11.00 Sagssupervision
• 00 – 12.00 Indsigt i familier med minoritetsbaggrund, beskrivelse af udviklingstendensen i familierne
• 30 – 13.30 Frokost
• 30 – 14.30 Gruppearbejde
• 30 – 16.00 Huskeliste til familierådgiver e og terapeuter i forbindelse med arbejdet med familier med anden etnisk baggrund.
• Afslutning og evaluering af de to dage.

Disposition

Følgende er dispositionen for mit oplæg for forældre og fagfolk i Esbjerg

Kl. 9-12 oplæg for forældre

• Opdragelse i dagligdagen.
• Opdragelse i dagligdagen – vigtige forhold.
• Børneopdragelse.
  • Fem gode råd om børneopdragelse.
• Forældre kan gøre følgende for et opnå et dynamisk samarbejde.
• God start på dit barns skolegang!
• Vilkår for en god start på børns skolegang.
  • Forældrene.
  • Samarbejde med skolen.
• Forældreansvar.
• Forskellen på institutionsopdragelse hos børn med dansk eller anden etnisk oprindelse.
• Forældrenes ansvar for, at barnet ikke kommer ind i bandemiljøer.
• Hvis forældre finder ud af, at børnene er på forkert vej, har de bl.a. følgende muligheder:

Kl. 13-16 oplæg for fagfolk

• Metafor, der illustrerer dagligdagen i familier med anden etnisk baggrund, og hvilke væsentlige forhold der er problematiske for forældrene i forbindelse med deres samarbejde med forskellig pædagogiske institutioner.
• Hvad har I som institution gjort for forældre fra etniske minoriteter i forhold til jeres pædagogisk institution?
• Pædagogisk personale i forbindelse med samarbejde med forældre fra etniske minoriteter.
• Forældre fra etniske minoriteter har svært ved at samarbejde med pædagogiske institutioner.
• Hvad skal der til for at have et godt samarbejde mellem fagfolk og forældre?
• Kommunikation mellem forældre og skole kræver anderledes tænkning.
• Huskeliste til en familiesamtale.
• Det du/I skal huske ”i morgen” i mødet med etniske minoriteter.

I dag er jeg i Vordingborg.

Skoleledelsen og lærergruppen har valgt en model, hvor de bruger min faglige ekspertise på en konstruktiv måde, som jeg kalder Vordingborgmodellen. Den består af en formiddag med processtyring og faglig sparring med dialog mellem forældre og lærere og en eftermiddag med oplæg for lærerne og andre faggrupper.

Formiddag

• Deltager lærere og forældre i samtale med eleverne, og min rolle er at sikre, at lærere, forældre og ikke mindst eleverne får det bedste ud af det.
  • Fokus i mødet er en klar dagsorden og et konkret sprog, hvor ting kaldes ved ”rette navn” i stedet for at bruge intellektuelt, pædagogisk og psykologisk sprogbrug. Formålet med at kalde ting ved rette navn er, at forældre og elever skal kunne se lærernes budskab og alvoren omkring deres børns personlige, faglige og sociale udvikling.
  • Når lærerne kalder ting ved rette navn, får forældrene et realistisk billede af deres børn, fx at de ikke kan blive læge eller pilot, uden at både børn og forældre gør en indsats.
  • Det fastholdes over for forældre og børn, at de har et stort medansvar for deres skolegang, uddannelse og trivsel i samfundet.

Eftermiddag

Oplæg for lærere og andre faggrupper, hvor følgende disposition er dannet ud fra deltagernes ønsker.

Disposition for dialog mellem mig og lærerne i Vordingborg

Kultur

• Kulturel rangorden især i forhold til kurdere og arabere.
• Status mellem forældrene – betydning af status i forhold til hinanden
• Hvor stor rolle spiller religionen? Benytter de sig af det i forhold til forbud mod at deltage i fx lejrskole, fødselsdage, svømning, idræt, socialt samvær med skolekammerater i fritiden osv.?
  • Hvordan håndterer jeg, at en pige pludselig kommer i skole med tørklæde, og jeg kan se, hun ikke trives med det?
• Hvem bestemmer i familierne – far eller mor?
• De fleste vil være læger eller jurister. Hvordan hjælper vi med at give et realistisk billede af fremtidig uddannelses- og jobmuligheder? Arbejdsindsats og ønske om universitetsuddannelse hænger ikke altid sammen.
• Hvordan ændres syn på, at håndværkeruddannelser er lavstatus?

Lærer/elev-relation

• Når jeg sætter regler, bliver jeg kaldt racist.
• Hvordan får vi eleverne til at tage ansvar både i forhold til det sociale fællesskab og den faglige progression?
• Hvordan får jeg eleverne til at holde op med at lyve fx om konflikter eller lyve sig bedre i forhold til evner osv.
• Hvordan får jeg elever og forældre til at forstå, at idræt, svømning, madkundskab også er vigtige fag som man ikke pjækker fra?
• Attitudeproblemer – rollemodeller – hvordan kan vi få eleven til at se tingene i et andet perspektiv, end at påtage sig en attitude som han/hun måske alligevel ikke ønsker?
• Især i forhold til drengene – se mig/hør mig/jeg har ret/jeg kan det hele/det var ikke mig. Manglende respekt for undervisningen.

Konflikter blandt eleverne

• Hårdt sprogbrug (ofte på modersmålet) blandt eleverne fører til voldelig adfærd.
• Kommentarer i forhold til social status, påklædning, fake, fattig… er begreber eleverne også bruger mod hinanden.

Forældresamarbejde

• Kommunikation med forældrene – hvordan bliver vi medspillere?
• Hvordan får vi forældrene på banen?
• Manglende opbakning i forhold til lektier, samtaler/møder/arrangementer, melder ikke til/overholder ikke aftaler.
• Manglende ansvar for barnets faglige og sociale trivsel.
• Drengebørn med prinse-status.
• Der bliver løjet og givet usande undskyldninger.
• Forbud mod lejrskoler, hytteture osv.
• Social kontrol!

Elever

• Ikke undervisningsparate – kommer for sent både om morgenen og efter pauser – ikke strøm på iPad mv.

Fritid/skole

• Hvordan rykker vi de unge i den ‘rigtige’ retning? Også med henblik på fritiden.
• Hvordan får vi pigerne ud af hjemmene om eftermiddagen? Hvilke aktiviteter og hvordan skal det italesættes overfor forældrene.
• Fastholdelse af værdier og regler i den danske folkeskole.

Indledning

Følgende er min disposition for et oplæg, jeg skal holde for Red Barnet Ungdoms ‘ frivillige, der arbejder med udsatte børn og unge. Jeg vil med mit oplæg og i dialog med de frivillige forsøge at inspirere dem til at finde deres stil til at tage hånd om daglige konflikter med udsatte børn og unge.

Disposition

• Case fra virkeligheden om, hvordan jeg sammen med frivillige håndterer konflikter.
• Grunde til, at mødet mellem børn/unge og frivillige fører til konflikt.
• Indblik i udsatte børn og unges familieforhold samt personlige og sociale baggrund.
• Børn og unges problemer.
• Børn og unges behov.
• Forventninger til frivillige.
• Hvad der kræves af frivillige på det personlige plan.
• Hvad der kræves af frivillige i det daglige arbejde, fx dagens struktur.
• Hvordan frivillige bør håndtere konflikter og reagere i konfliktsituationer.
• 13 gode råd under konflikthåndtering.
• Opskrift på nedtrapning af en konflikt.

Oplæggets form

Jeg vil fra starten forsøge at være i dialog med de frivillige for at høre om deres daglige udfordringer med udsatte børn og unge og ud fra de frivilliges behov give mit bud på, hvordan de kan håndtere konflikter.

Følgende er min disposition for et oplæg om social kontrol for Ungecenter I Hvidovres personale:

• Via mit oplæg gå i dialog med Ungecenters medarbejdere og få dem til at reflektere over deres dagligdag og det pædagogiske arbejde med unge, der oplever social kontrol tæt inde på livet. Jeg håber, at jeg via mine input kan hjælpe personalet med at udvikle den pædagogiske tilgang, der passer til den enkelte unge og ikke mindst deres familier, så de unge får lov at være sig selv og får ret til at bestemme over egen eksistens.

Disposition

• Indledning med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 8 og FN’s Børnekonventions artikel 104.
• Illustrere med metaforen ”Jeg føler mig kvalt af mine følelser”, et citat fra unge der oplever social kontrol i deres daglige liv.
• Case: Unges egne tegninger, som beskriver social kontrol, ”Ung piges udtryk”.
• Case: Ung piges følelse af at blive mødt med vold fra familien.
• Koden til at udvikle udøvelse af social kontrol til social ansvarlighed.
• Case: Konfliktmægling ved en ophævet bryllupskontrakt.
• Syv svar på social kontrol.
• Dialogisk intervention – en brugsmodel.

Oplægsform

For at personalet kan bruge mine input, bygger mit oplæg på helt konkrete cases, om hvordan jeg oplever og arbejder med social kontrol. Personalet kan komme frem med deres daglige udfordringer, og jeg vil give mit bud på handlemuligheder.

Følgende er mine tidligere offentliggjorte artikler om social kontrol.

Forebyggelse af social kontrol

Især unge piger lider under social kontrol

Social kontrol i etniske minoritetsfamilier

Københavns kommunes center for plejefamilier tilbyder i deres kursuskatalog følgende kursus

Jeg vil holde oplæg for plejefamilier og i mit oplæg ud fra blandt andet følgende disposition give plejefamilier inspiration til deres arbejde. Jeg glæder mig til at møde plejefamilierne, som i dialog med mig også får mulighed for at belyse de udfordringer, de har med plejebørn og disses biologiske forældre fra etniske minoriteter.

Disposition

• At arbejde og møde modstand i pædagogisk kontekst
• Case
• Børn og unges familiebaggrund
• Biologiske forældres modstand mod anbringelser kan skyldes bl.a.
• Det er mit barn, du bestemmer ikke over det!
• Du kan ikke passe på mit barn
• Møde mellem plejefamilie og biologisk familie
• Familiens syn på systemet, fx kommune og plejefamilie
• Hvordan arbejder man med en biologisk families modstand?
• Dannelse af relationer mellem plejefamilie og biologisk familie
• Hvordan håndterer man kulturforskelle i opdragelsen?
• Forskellen på institutionsopdragelse hos børn med dansk eller anden etnisk oprindelse
• Samarbejde mellem plejefamilie og biologisk familie
• Ligheder mellem danske og etniske forældres ønsker for deres børn.
• Hvad er værdigrundlaget for samarbejdet?

Jeg skal i dag, den 14. september, være med til SF’s debatarrangement Sommertræf. Jeg glæder mig til at bidrage med min faglige ekspertise og håber, der bliver skabt en livlig dialog mellem mig og deltagerne. Mit oplæg har fokus på:

• Drenges/unge mænds trivsel i familien, i skolen, på uddannelsen og i samfundet generelt.
• Hvad er drengenes udfordringer?
• Hvordan håndteres drenges udfordringer i hjemmet, i skolen og på uddannelsesinstitutionerne?
• Hvordan kan vi sammen støtte drengene til at være en del af samfundets fællesskab?

Følgende er min disposition for et samarbejde med Mimerskvarteret, hvor jeg skal holde oplæg for forældre fra etniske minoriteter med henblik på at inspirere og opkvalificere forældregruppen, så forældrene sammen med andre voksne kan sørge for, at deres børn og unge bliver en del af familien og samfundet.

Jeg vil med glæde svare på det, som optager forældrene, og få dem til at tage ansvar og samarbejde med andre for et bedre liv for deres børn.

Disposition

Hvad skal jeg gøre for mine børn?

Deltagerne bliver fra starten opfordret til at komme med emner, der optager dem, og ud fra disse emner vil jeg lave en disposition

• Indledning med en case, dvs. et illustrativt billede fra virkeligheden.
• Børns og unges behov og forventninger til forældrene.
• Hvordan kan du som forælder støtte dine børn?
• Er du et forbillede for dit barn?

Det var inspirerende i sidste uge at møde forældre og interessant nok også en del bedsteforældre, der var mødt frem for at høre mit oplæg. De var meget engagerede, gik aktivt i dialog med mig og bragte deres egen erfaring i spil, så andre deltagere kunne lade sig inspirere af bedsteforældrene.

Denne onsdag har jeg følgende disposition for mit oplæg.

Forældreansvar – opdragelse

Jeg vil høre deltagerne, om de siden sidst er kommet i tanke om noget, som vi skal have fokus på

• Kig på dig selv som forælder, kig på dit menneskesyn og dine værdier som inspiration for dine børns værdier, synspunkter og trivsel blandt andre børn.
• Forskellen på institutionsopdragelse hos børn med dansk eller anden etnisk oprindelse
• Hvad skal du ”i morgen”, for at dine børn og unge føler sig som en del af familie og samfund?

Mulighed for individuel samtale for forældre, der har deltaget ved to af mine oplæg

I dag skal jeg igen møde den forældregruppe, for hvem jeg har holdt to oplæg, bl.a. om familier, børn og unges behov og udvikling. Jeg var inde på, hvordan forældre kan tage sig af deres børns og unges udfordringer, og forældregruppen ønskede på baggrund af mine oplæg at have individuelle samtaler med mig om deres familier eller personlige temaer, som optager dem. Jeg vil med stor glæde møde disse forældre, idet jeg håber, jeg kan bidrage med min faglige ekspertise, så de kan bruge den i forhold til de temaer, vi tager op i de individuelle samtaler.

I dag, 28. marts, skal jeg holde oplæg for Enhedslistens socialpolitiske udvalg på deres heldagsmøde på Christiansborg om Nye børnelove i svøb.

 Her vil jeg bidrage med min faglige ekspertise i forhold til udsatte minoritetsfamilier og deres børn for at opkvalificere debatten blandt deltagerne. I mit oplæg vil fokus være på følgende temaer:

• Hvordan ses udsatte familiers, børns og unges situation i samfundet og internt i familien, og hvordan er deres møde med pædagogiske institutioner og myndigheder? Udfordringer mellem familier, børn og unge og pædagogiske institutioner og myndigheder belyses.
• Familiernes behov, og hvordan myndigheder og pædagogiske institutioner støtter dem.
• Hvilke initiativer, fx iværksættelse af hjælpeforanstaltninger for udsatte børn, skal være i fokus i fremtiden? Hvordan skal politikerne indarbejde disse initiativer i en ny børnelov?

Jeg er i gang med at forberede et oplæg, som jeg på lørdag skal holde for Enhedslisten. Temaet for mødet er NYE BØRNELOVE I SVØB. Jeg er oplægsholder, og mit oplægs ramme og indhold er følgende:

Etniske minoritetsfamilier og socialt arbejde

Hvordan ses udsatte familiers, børns og unges situation i samfundet og internt i familien, og hvordan er deres møde med pædagogiske institutioner og myndigheder? Udfordringer mellem familier, børn og unge og pædagogiske institutioner og myndigheder belyses. Familiernes behov og hvordan myndigheder og pædagogiske institutioner støtter dem. Hvilke initiativer skal være i fokus i fremtiden?

Følgende er min disposition til et onlineforedrag for Red Barnet Ungdoms frivillige. Fokus er på konflikthåndtering.

Disposition

For at håndtere daglige udfordringer og konflikter internt mellem børn og frivillige mener jeg, at de frivillige har brug for indsigt i følgende punkter, som kan være med til at styrke deres konflikthåndtering:

• Indledning. Konflikter indebærer udviklingspotentiale, når konfliktens parter via konflikten erkender sig selv og i fællesskab udvikler en ny måde at være sammen. Jeg kommer med konkret case fra virkeligheden.
• Indblik i børn, unge og familier, som de frivillige møder i boligområderne.
• Disse børns og unges reaktionsmønstre og hvordan de frivillige forholder sig konstruktivt til disse reaktioner. Børn og unges reaktioner beskrives ud fra konkrete cases fra dagligdagen.
• Hvad jeg ser som disse børns og unges udfordringer, behov og forventninger til både frivillige og professionelle.
• Forudsætninger for opbygning af gode relationer/kompetencer.
• Konstruktiv konflikthåndtering.
• Faglige udviklingsmuligheder for frivillige.

Foredragsstil

Min disposition skal forstås som en ramme, idet jeg vil gøre mit bedste for at gå i dialog med deltagerne og gennem dialogen sætte fokus på det, der optager de frivillige i deres arbejde med børnene.

Disse to videoer handler om udsatte børns handlemønstre, og jeg giver bl.a. mine bud på, hvordan gruppedynamikken i frivilliggrupper har indflydelse på konflikter med børn

Jeg har i en årrække holdt oplæg for Red Barnet Ungdoms frivillige, og i dag, tirsdag den 23. marts 2021, skal jeg i samarbejde med Louise Christiansen, som er projektkonsulent på Læringsindsatsen, og andre medarbejdere fra Red Barnet Ungdoms frivillige optage to x fem minutters video. Videoerne skal bruges til opkvalificering, uddannelse og efteruddannelse af Red Barnet Ungdoms frivillige.

Videoerne tager udgangspunkt i disse temaer:

• Udsatte børns handlemønstre: Blandt andet hvad man skal være særligt opmærksom på, når der opstår konflikter blandt udsatte børn og unge, og hvad udsatte børn og unge kan have behov for i en konflikt.
• Hvordan gruppedynamikken i frivilliggrupper har indflydelse på konflikter med børn: Hvad kan man som frivilliggruppe gøre for at forsøge at forebygge konflikter? Hvordan kan man bedst muligt samarbejde som frivilliggruppe, når der er en konflikt? (før, under & efter).

Materialet vil ende med at være på to x fem minutter, men selve optagelserne vil tage lidt længere tid. Optagelserne tænkes lavet som en form for “interview”, hvor deltageren Clara vil stille spørgsmål, og jeg svarer ud fra min erfaring og faglige ekspertise.

Jeg glæder mig til at bidrage med min faglige ekspertise og håber, vi kan producere to videoer, som vil være til gavn for mange frivillige på landsplan.