I mange år har jeg i samarbejde med de kommunale myndigheder ydet overvåget samvær i overensstemmelse med § 105, så anbragte børn og unge kan føle sig sikre under samvær med deres forældre. På samværet skal børn, unge og forældre være sammen på en ”naturlig” måde, hvor de er sig selv og viser respekt for børns og unges behov. Jeg sikrer, at mødet bliver trygt og meningsfuldt.

Jeg sørger for, at spillereglerne er tydelige fra starten

  • Børn/unge skal vide, at jeg er der for dem, og at jeg sørger for, at samværet med forældrene foregår på en måde, så de har det okay med det.
  • Jeg sørger for, at børn/unge kan holde pause.
  • Børn/unge kan sige det til mig, hvis de har brug for min støtte.
  • Forældrene skal beherske deres ”savn” og ikke være anmassende over for deres barn.
  • Forældrene skal respektere deres barns tanker og følelser.
  • Hvis jeg oplever, at forældrene overhører deres barns behov, fordi de er optaget af deres egne tanker og følelser, kan jeg afbryde samværet.

Efter hvert samvær udarbejder jeg en beskrivelse til familierådgiveren, så myndighederne har føling med, hvordan det går med det overvågede samvær.

 

Kontakt mig

Har I brug for en erfaren konsulent med speciale i udsatte familier, en engageret supervisor eller en inspirerende foredragsholder?

Kontakt mig og hør, hvad jeg kan gøre for jer
Hjem Introduktion til mine ydelser Konsulentbistand til kommuner Overvåget samvær § 105, stk. 1. nr. 1