Casen handler om en flygtningefamilie, der er flygtet fra krig og fattigdom til Danmark. De har boet i flygtningelejr nogle år.

Efter de fik lov at blive her i landet, er de flyttet rundt til forskellige steder, men de sidste seks-syv år har de boet i Avedøre. Deres søn, Bektas, går i Blæksprutten. Bektas har været sendt rundt til forskellige institutioner; kort sagt er professionelles og systemets opfattelse af ham, at han er umulig og ikke vil indordne sig.

Det, som har sat sine spor i Bektas liv, er efter min mening, at familien, i løbet af de fem år, den har været i Danmark, har mistet to børn kort efter hinanden; en pige på tre år og en pige på otte måneder. I illustrationen vil jeg gerne have sat fokus på Bektas og lillesøsterens efterfølgende reaktioner.

Efter det andet barns død, kom Bektas hjem og så, at lejligheden var fyldt med mennesker. Han var klar over, at der var noget galt. Forældrene havde ikke underrettet ham imens han var i skole. Bektas gik ud i køkkenet og tog en kniv med sig ind på sit værelse. Han satte kniven mod hjertet. Hans tante så dette; hun råbte og alle folk kom for at stoppe Bektas eventuelle voldsomme handling mod sig selv.

Hans lillesøsters efterfølgende reaktion var og er, at hun ofte siger til sine forældre, at hun har søskende, der sover på kirkegården, og at de er sultne og tørstige, ikke har nogen legekammerater og heller ingen far og mor. Hun vil have, at de skal tage legetøj og mad med og besøge dem på kirkegården.

Billedet skal illustrere begravelsen; lillesøsteren og forældrene er til børnenes begravelse, lillesøsteren vander blomster og har meget legetøj med og forsøger at lege med dem. Bektas er der også, men er åndeligt fjern. Moderen og faderen græd ved begravelsen.

 

Mine ydelser

Som konsulent, familiebehandler, konfliktmægler, supervisor og foredragsholder samarbejder jeg med jer med udgangspunkt i den konkrete sag.

Se mere under mine ydelser