Supervision hos Ahmet Demir:

Jeg er i mit arbejde som kontaktperson m.m. (ansættelsesbetegnelse: kontaktperson med øvrige opgaver) som hovedopgave ansat til kontaktopgaver over for unge – alderen 14 – 20 år – med forskellig baggrund og med vidt forskellige problemstillinger.

Min baggrund for dette arbejde, og min store interesse for det direkte arbejde med unge med særlige behov, har jeg fra mit tidligere job (gennem 25 år) i politiet. Senest ved nærpolitiet i lokalområderne Kokkedal og Nivå i Nordsjælland, hvor jeg fik stor erfaring med unge af både dansk og udenlandsk herkomst, samt SSP- politiarbejde på skoler og i klubber.

Det var gennem min tid i nærpolitiet at jeg fra artikler m.m. stiftede bekendtskab med Ahmet Demir og hans tanker og virke inden for ungeområdet. Derunder fik jeg også kendskab til projektet Blæksprutten i Hvidovre kommune, som Ahmet Demir er daglig leder af.

Og denne viden førte til at jeg i sommeren 2004 sammen med min daglige leder, samt SSP konsulenten i min kommune – arrangerede et besøg i Blæksprutten og møde med Ahmet og nogle af Blækspruttens ansatte. Min indgangsvinkel til dette møde i Blæksprutten var at få et indblik i, hvordan arbejdet med den belastede del af unge-miljøet gribes an i Hvidovre kommune med bl.a.

Blæksprutten, som fast del af det socialpædagogiske tilbud. Dette møde i Blæksprutten gav virkelig inspiration og ideer at arbejde videre med i vores eget regi i egen kommune.
Derefter havde jeg ingen kontakt med Ahmet Demir før januar 2005.

Mit arbejde med unge af både dansk og udenlandsk baggrund, (på det tidspunkt 9 – 10 unge ) var på dette tidspunkt – og havde været det gennem længere tid – ret psykisk krævende med tunge personsager og med indsatser og løsninger, der ikke lå lige for. Jeg havde tæt sparring med min koordinator i afdelingen på alle disse sager, men hun foreslog at jeg evt. kunne modtage noget supervision udefra såfremt jeg syntes det var en god ide.

Idet jeg var helt grøn på dette område m.h.t supervision og aldrig havde modtaget dette sådan målrettet vidste jeg ikke hvad supervisionen egentlig skulle/kunne indeholde. Jeg blev hjulpet på vej af min koordinator, der har stor erfaring på dette område, og jeg tænkte over det og syntes det lød spændende. Dog var jeg indstillet på, at såfremt jeg skulle modtage supervision, så havde jeg et krav til den person der skulle give mig det.

Det var nødvendigt for mig at jeg havde respekt for vedkommendes viden og erfaring på lige netop det felt jeg befandt mig i. Altså socialpædagogisk praktisk erfaring/viden m.h.t. unge – danske som udenlandske – der befinder sig i margenaliserede grupper af unge, specielt gruppen af let til tungt kriminelle unge.

Min koordinator kom herefter med ideen (ud fra vores besøg i Blæksprutten og yderligere kendskab) at jeg kunne forsøge at kontakte Ahmet Demir og forespørge, om han ville/kunne give mig supervision.

Som sagt så gjort – jeg var meget opsat på at det ville være det helt rigtige for mig og min arbejdssituation, og hurtigt derefter kontaktede jeg Ahmet pr. mail og fremførte ønsket. Meget hurtigt fik jeg en positiv tilbagemelding både pr. telefon og pr. mail – Ahmet ville gerne foretage den ønskede supervision, og jeg fik min ledelses tilladelse til foreløbig 5 konsultationer af 2 timer, som en opstart.

Jeg fik aftalt tidspunkt for opstart med Ahmet og jeg gjorde opmærksom på at jeg aldrig tidligere havde deltaget i supervision på denne måde. Ahmet hjalp mine tanker om indholdet i gang med sit oplæg til et indhold, som det evt. kunne foregå og vi aftalte at jeg til første møde skulle forberede mig med tanker og ønsker om indhold til de kommende samtaler.

Det viste sig at Ahmet.s grundige måde at indlede tingene på var guld værd for mig – jeg fik virkelig anledning til, helt ned i detaljer, at gennemarbejde mine tanker og problemstillinger i de forskellige kontaktopgaver op til hvert møde. Jeg blev gennem grundig og professionel vejledning fra Ahmet hurtigt ført ind på et effektivt og udbytterigt spor for supervisionen.

Jeg blev samtidig bekræftet i at min respekt for personens erfaring/viden på netop mit arbejdsområde var af altafgørende betydning for mig. Jeg følte fra start til slut at her sad jeg over for en person, der kendte til disse unge og deres problemer helt ind under huden – både fra gaden og i deres familier; en person der både havde en stor teoretiske faglighed , men også havde en stor ballast fra det direkte gadearbejde med de unge og ikke udelukkende teoretisk skrivebords erfaring.

Dertil kommer Ahmet.s store viden på området omkring fremmede kulturer og disses tilpasning/integration i det danske samfund. Derfor var denne supervision udviklende for mig og derfor glædede jeg mig til hver gang en ny aftale stod for døren, og jeg gik altid derfra med nyt udbytte. Hvad enten det var bekræftelse i det jeg gjorde/havde gjort eller det bestod af nye vinkler at tilnærme sig en problemstilling på.

At Ahmet samtidig var en behagelig person og let at tale med, samt at jeg følte at vi var “dus” fra starten af, gjorde det jo kun bedre; ligesom jeg følte at Ahmet altid var klar til at lytte, hvis jeg fandt det nødvendigt at ringe ved akut opståede problemstillinger.
Efter afslutningen på de anførte aftalte supervisioner har der nu været en pause, men mit udbytte af forløbet har været uomtvisteligt og jeg ser frem til at kunne genoptage mit samarbejde med Ahmet på den ene eller anden måde, hvilket mit arbejde med unge kun vil have gavn af.

— Steen Frantsen. Kontaktperson, Familieafdelingen Fredensborg Humlebæk Kommune.