I dag er jeg i Vordingborg.

Skoleledelsen og lærergruppen har valgt en model, hvor de bruger min faglige ekspertise på en konstruktiv måde, som jeg kalder Vordingborgmodellen. Den består af en formiddag med processtyring og faglig sparring med dialog mellem forældre og lærere og en eftermiddag med oplæg for lærerne og andre faggrupper.

Formiddag

• Deltager lærere og forældre i samtale med eleverne, og min rolle er at sikre, at lærere, forældre og ikke mindst eleverne får det bedste ud af det.
  • Fokus i mødet er en klar dagsorden og et konkret sprog, hvor ting kaldes ved ”rette navn” i stedet for at bruge intellektuelt, pædagogisk og psykologisk sprogbrug. Formålet med at kalde ting ved rette navn er, at forældre og elever skal kunne se lærernes budskab og alvoren omkring deres børns personlige, faglige og sociale udvikling.
  • Når lærerne kalder ting ved rette navn, får forældrene et realistisk billede af deres børn, fx at de ikke kan blive læge eller pilot, uden at både børn og forældre gør en indsats.
  • Det fastholdes over for forældre og børn, at de har et stort medansvar for deres skolegang, uddannelse og trivsel i samfundet.

Eftermiddag

Oplæg for lærere og andre faggrupper, hvor følgende disposition er dannet ud fra deltagernes ønsker.

Disposition for dialog mellem mig og lærerne i Vordingborg

Kultur

• Kulturel rangorden især i forhold til kurdere og arabere.
• Status mellem forældrene – betydning af status i forhold til hinanden
• Hvor stor rolle spiller religionen? Benytter de sig af det i forhold til forbud mod at deltage i fx lejrskole, fødselsdage, svømning, idræt, socialt samvær med skolekammerater i fritiden osv.?
  • Hvordan håndterer jeg, at en pige pludselig kommer i skole med tørklæde, og jeg kan se, hun ikke trives med det?
• Hvem bestemmer i familierne – far eller mor?
• De fleste vil være læger eller jurister. Hvordan hjælper vi med at give et realistisk billede af fremtidig uddannelses- og jobmuligheder? Arbejdsindsats og ønske om universitetsuddannelse hænger ikke altid sammen.
• Hvordan ændres syn på, at håndværkeruddannelser er lavstatus?

Lærer/elev-relation

• Når jeg sætter regler, bliver jeg kaldt racist.
• Hvordan får vi eleverne til at tage ansvar både i forhold til det sociale fællesskab og den faglige progression?
• Hvordan får jeg eleverne til at holde op med at lyve fx om konflikter eller lyve sig bedre i forhold til evner osv.
• Hvordan får jeg elever og forældre til at forstå, at idræt, svømning, madkundskab også er vigtige fag som man ikke pjækker fra?
• Attitudeproblemer – rollemodeller – hvordan kan vi få eleven til at se tingene i et andet perspektiv, end at påtage sig en attitude som han/hun måske alligevel ikke ønsker?
• Især i forhold til drengene – se mig/hør mig/jeg har ret/jeg kan det hele/det var ikke mig. Manglende respekt for undervisningen.

Konflikter blandt eleverne

• Hårdt sprogbrug (ofte på modersmålet) blandt eleverne fører til voldelig adfærd.
• Kommentarer i forhold til social status, påklædning, fake, fattig… er begreber eleverne også bruger mod hinanden.

Forældresamarbejde

• Kommunikation med forældrene – hvordan bliver vi medspillere?
• Hvordan får vi forældrene på banen?
• Manglende opbakning i forhold til lektier, samtaler/møder/arrangementer, melder ikke til/overholder ikke aftaler.
• Manglende ansvar for barnets faglige og sociale trivsel.
• Drengebørn med prinse-status.
• Der bliver løjet og givet usande undskyldninger.
• Forbud mod lejrskoler, hytteture osv.
• Social kontrol!

Elever

• Ikke undervisningsparate – kommer for sent både om morgenen og efter pauser – ikke strøm på iPad mv.

Fritid/skole

• Hvordan rykker vi de unge i den ‘rigtige’ retning? Også med henblik på fritiden.
• Hvordan får vi pigerne ud af hjemmene om eftermiddagen? Hvilke aktiviteter og hvordan skal det italesættes overfor forældrene.
• Fastholdelse af værdier og regler i den danske folkeskole.