November, 2016

02nov09:0012:00Jeg er træt af jeres opførsel og forklaringer

Hvordan det pædagogiske personale kan håndtere disse børn

Event detaljer

Pædagoger og andre faggrupper omgås dagligt børn med anden etnisk baggrund, som de gentagne gange har forsøgt at ”opdrage” og irettesætte på grund af en hård tone i gruppen og over for hinanden. Fagfolkene tænker tit det, der står i overskriften til mit foredrag.

Hvordan det pædagogiske personale kan håndtere disse børn
Hvordan det pædagogiske personale kan håndtere disse børn
Photo Credit: Don-Pixel via Compfight cc

I foredraget vil jeg forsøge at inspirere det pædagogiske personale med fagligt input, som kan være med til at igangsætte en refleksionsproces hos fagfolkene med henblik på at finde den rette pædagogiske tilgang til børnene.

 

Disposition

Møde mellem fagfolk og børn med anden etnisk baggrund

  • Hvad er baggrunden for de tosprogedes børn uhensigtsmæssige reaktioner over for jævnaldrende og fagfolk?
  • Hvordan påvirker fagfolkenes synspunkter og fordomme relationerne mellem dem og børnene?
  • Hvordan er fagfolkenes interne samarbejde i institutionen?
  • Hvordan skabes en relation mellem fagfolkene og børnene.
  • Afslutning med en case fra virkeligheden.

Forskellen mellem danske institutioners og familiernes børneopdragelse.

  • Synet på mennesker generelt og børn.
  • Forældrenes kontra institutionens forventninger og opdragelse.
  • Afslutning med en case fra virkeligheden.

Gruppedynamik

  • Hvorfor vælger børn fra etniske minoriteter at være sammen med andre minoritetsbørn?
  • Hvorfor er de indbyrdes hårde mod og diskriminerende over for hinanden?
  • Hvordan arbejder pædagoger/andre faggrupper med børnegruppen for at få en konstruktiv gruppedynamik?

Hvilken pædagogik?

  • Hvilke værdier ligger bag institutionens pædagogik for at inkludere børnene i samfundet?
  • Hvordan er det interne samarbejde mellem personalet? Taler de med en stemme?
  • Er det muligt at inkludere børn fra etniske minoriteter i samfundet?

Foredragsform

Jeg er konkret med mit pædagogiske budskab og underbygger med konkrete cases fra min daglige pædagogiske praksis og familiearbejde. Jeg er direkte og konstruktivt konfronterende for at sætte gang i refleksionen hos deltagerne.

Jeg forsøger helt fra starten at invitere deltagerne til dialog med mig og giver plads til og mulighed for, at de kommer frem med de forskellige pædagogiske udfordringer, de møder, så de kan trække på mine og resten af gruppens pædagogiske erfaringer.

 

Mere

Tid

(Onsdag) 09:00 - 12:00

Sted

Torstorpvej 1

2630 Taastrup

Vi bruger cookies til at optimere vores service og målrettet markedsføring 🍪
X