AF MORTEN MIKKELSEN OG
BRITTA SØNDERGAARD
Allerede når de begynder i skole, er børn af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere fagligt bagefter deres kammerater. Selv når man ser bort fra andre faktorer som forældres økonomiske og uddannelsesmæssige baggrund, og selv i de prøver, der ikke direkte kræver danskkundskaber, svarer indvandrerbørnenes resultater på 2. klassetrin til det, etnisk danske elever kan præstere i 1. klasse.
Det fremgår af en undersøgelse, som Rockwool Fondens Forskningsenhed har gennemført blandt børn i 1. og 2. klasse på folkeskoler i Høje-Taastrup Kommune vest for København.
Læs også: Kommune: Godt samarbejde med tosprogede forældre
”Vi havde nok ventet, at der ville være en forskel, men er overraskede over, at den er så markant. Et er, at disse børn er bagud på sproglige færdigheder, men det kommer bag på mig, at mange også har svært ved at løse en kognitiv test, som bygger på en geometrisk figur og dermed er rimelig neutral i forhold til sprog. Den forskel kan skyldes, at børnene ikke har forstået den sproglige introduktion til opgaven, men en del af forklaringen kan også være, at de for eksempel ikke, fra de var små, har lagt puslespil sammen med deres forældre,” siger Camilla Hvidtfeldt, forsker ved Rockwool Fondens Forskningsenhed og forfatter til undersøgelsen sammen med psykolog Hanne-Lise Falgreen Eriksen.
Ifølge Camilla Hvidtfeldt er det åbenlyst, at forældre, der ikke har dansk som førstesprog, har sværere ved at stimulere deres børn sprogligt til at klare sig godt i en dansk skole. Men såvel denne undersøgelse fra indskolingen som en ny undersøgelse fra Undervisningsministeriet af forskelle på daginstitutionsniveau peger på, at sproget kun er en del af forklaringen.
”Der tegner sig et samlet billede af nogle små børn, der ikke klarer sig godt, fordi de ikke får den hjælp, de har brug for,” siger Camilla Hvidtfeldt.
Læs også: Gensidig mistillid går ud over indvandrerbørns læring
Hun vurderer, at forskellene kan mindskes, hvis dag- institutioner bliver bedre til at bruge de indsatser, som forskningen viser styrker børnenes læring. For eksempel at man læser sammen med dem i børnehaven. Men derudover kan der være behov for, at pædagoger og lærere bliver mere direkte over for forældrene:
”Jeg tror, der i daginstitutioner er for meget berøringsangst over for at involvere sig i, hvordan forældrene læser og leger med deres børn.”
Ahmet Demir, der i 30 år har arbejdet som konsulent for kommuner inden for børne- og ungeområdet, finder det ”meget overraskende”, at forskellen mellem nydanske og gammeldanske indskolingsbørns færdigheder svarer til et helt klassetrin.
”En af forklaringerne er, at der er en tendens til ikke at prioritere børnene og give dem oplevelser på samme måde, som danske forældre gør. Det er meget vigtigt, at daginstitutionerne dropper berøringsangsten og går i dialog med forældrene om den måde, de er sammen med deres børn på,” siger Ahmet Demir.
Læs også: S er åbne for at fordele indvandrerbørn mellem skolerne
Han understreger samtidig, at mange unge nydanske familier fokuserer på deres børns behov på en helt anden måde end forældregenerationen.
Venstres uddannelsesordfører, Anni Matthiessen, betegner den nye undersøgelse som en af desværre flere undersøgelser, der gør det tydeligt, at mange børn med anden etnisk baggrund er bagud rent fagligt allerede, når de begynder i grundskolen.
”Derfor har regeringen afsat 580 millioner kroner til en børnepakke rettet mod dagtilbuddene i finanslovsudspillet. Vi har også fremsat et lovforslag, der skal sikre, at børn med anden etnisk baggrund får kontakt med danske børn tidligere. Daginstitutionerne skal have bedre læringsplaner, og allerede sundheds-plejerskerne skal informere forældrene om, at de har et medansvar for deres børns læring,” siger Anni Matthiessen.
