Ambitiøse unge kæmper for at finde deres ståsted og udvikle sig til globale samfundsborgere

Vi er træt af politikeres og debattørers debat og forældrenes syn på, hvad der er godt for os unge.

Denne artikel handler om, at siden skolerne og uddannelsesinstitutionerne begyndte igen efter sommerferien, har børn og unge fra etniske minoriteter igen været i fokus i den offentlige debat. Fx har rektor på et århusiansk gymnasium med en stor del elever med anden etnisk baggrund besluttet at danne klasser ud fra etnicitet. I forbindelse med mit arbejde har jeg hørt nogle unges tanker omkring dette.

Lære-sprog-300x225

 Hvad vil I med os?

Unge og deres forældre bliver konstant rådgivet og vejledt af forskellige faggrupper, og ikke mindst hører de politikernes udmeldinger om vigtigheden af integration og uddannelse, men samfundets og den nævnte gymnasierektors handlinger får mig til at tænke over de unges muligheder for at lære danske unge at kende. Der er alt for ringe mulighed for, at de unge lærer andre unge at kende, så meldingerne om integration og gymnasiets handling er modsatrettede. Det efterlader de unge og deres forældre med en masse spørgsmål.

Ud fra mine mange års arbejde med integration er jeg tilhænger af, at vi via vores uddannelsesinstitutioner, bl.a. gymnasierne, skaber vilkår og rammer, hvor klasserne er blandet. Det giver de unge mulighed for at lære hinanden at kende og ikke mindst mærke en følelse af fællesskab.

Gymnasiets etniske klasser bekymrer mig. De kan skabe polarisering, hvor de unge i klassen ”dyrker” deres etnicitet, hvilket kan føre til et liv i et parallelsamfund. En anden fare er, at nogle unge udvikler sig radikalt, og det er der ingen af os, der ønsker.

I forlængelse af rektors handling har medierne debatteret, at unge fra etniske minoriteter er fagligt dårligere end deres danske jævnaldrende. I forlængelse af denne diskussion viste en undersøgelse, at muslimske privatskoleelever udviklede sig bedre end danske skoleelever.

 Hvad skal vi gøre for at stille samfund og forældre tilfreds?

Jeg mener, at nogle forældre på grund af deres egen erfaring med parallelsamfund forsøger at påvirke deres børn til at lære deres egne rødder at kende. På den anden side vil samfundet have de unge integreret, men meldingerne om etnisk klassedannelse, dårligere faglige forudsætninger og debatten om muslimske skolers høje faglige niveau, får nogen til at mene, at det kan være interessant at undersøge, hvorfor børn i muslimske skoler har et højere fagligt niveau.

Som det ses af mit korte rids over ovenstående debat, er det min vurdering, at debatten siden sommerferien ikke gavner de unges integration. Tværtimod ses de igen som en belastning, hvilket er et problem i forhold til deres integration i samfundet.

 Til samfundets debattører og de unges forældre

I debatten og dialogen med unge fra etniske minoriteter beder jeg jer fokusere på dette:

  • Vær interesseret i de unges liv.
  • Lyt efter, hvor ambitiøse de unge er.
  • De unge kender deres etnicitet, men mange betragter sig selv som globale samfundsborgere.
  • De unge har brug for forældrenes og samfundets anerkendelse.
  • Mød de unge i øjenhøjde .
  • Både forældre og samfund skal skabe rammer og muligheder, så de unge udvikler sig på deres egne præmisser.

Det er muligt, at nogle læsere vil sige, at jeg alt for optimistisk, men det er jeg, fordi jeg har mødt og hver dag møder unge på arbejdspladser og i offentlige institutioner, hvor de udfører et stykke arbejde, som forældre og samfund kun kan være stolte af. De unge bidrager aktivt til et værdigt samfund med lighed og plads til alle.

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vi bruger cookies til at optimere vores service og målrettet markedsføring 🍪
X