Ghetto

  • Eksil – eller bjergene hyler som sultne ulve

    Hans Elbeshausen, Lektor, Det Informationsvidenskabelige Akademi/tidl. Danmarks Biblioteksskole Ahmet Demir, Cand.Pæd; Familieterapeut, Selvstændig socialkonsulent ”Eksil” er skrevet af den tyrkiske forfatter Çiler Ilhan og oversat til dansk af Sadi Tekelioglu. I 2011 har bogen fået EU’s litteraturpris, som gives til unge lovende romanforfattere bl.a. med henblik på at vise, hvor […]

  • Tøjmærker og Kronprinsen – refleksioner om ghettoens børn og unge

    Jeg kom i bekendtskab med Ahmet Demir igennem min interesse for socialpædagogikken og de mellemfolkelige forhold i samfundet, da jeg bl.a. er ved at uddanne mig til international folkeskolelærer.

    Ahmet har valgt at beskæftige sig med et område, hvor indvandrer ofte ikke gider, eller anerkender den relevance, som pædagogikken og psykologien har i dag, og derfor synes jeg, at hans arbejde er tiltrængt og banebrydende i forhold til de udfordringer Danmark står overfor.

    Jeg har selv undersøgt samtidens ghettobegreb og de socialt svage i forhold til folkeskolen, og som privatperson interesserer det mig at observere de sociokulturelle forhold, som danner sådan et parallelsamfund til det Danmark vi allerede kender. Jeg skriver således dette indlæg veloverbevist om, at det har et urokkeligt samspil og samarbejde med landets socialkonsulenter, pædagoger, psykologer, folkeskolelærere og socialpædagoger mv.

  • Jeg er et produkt af ghettoen!

    På det sidste har både statsminister Lars Løkke Rasmussen og andre politikere i Folketinget debatteret ghettoer. Jeg er glad for, at ghettoproblemerne kommer til debat, men jeg hører, at der kommer forslag om blandt andet nedrivning af boliger, mere politi på gaden og udgangsforbud for børn under 13 år efter kl. 22 som løsninger på ghettoernes problemer.

    Mennesker bliver peget fingre ad

    Jeg synes, at man i denne debat kun ser de mennesker, der bor i disse områder, som problemer og objekter. Dvs. at mennesker bliver tingsliggjort. I debatten peger nogle politikere og debattører fingre ad disse mennesker. Når fx emnet bliver diskuteret i tv, peger debattørerne nonverbalt på en stor del af beboerne og gør dem til hovedansvarlige for sociale, kulturelle og andre problemer i området.