På det sidste har vi været vidne til, at unge er blevet likvideret på gaden, og forældrenes sorg er hjerteskærende. Jeg vil påpege, at jeg ikke ønsker at give forældre, uddannelsesinstitutioner eller samfund skylden for likvideringerne, men vil ud fra min erfaring og daglige kontakt med unge i udsatte områder give mit bud på, hvordan vi i fællesskab kan passe på de unges liv.

Hvad kan forældre gøre?

Alle familier ønsker det bedste for deres børn. De passer på deres øjensten, og mange i udsatte boligområder lever i konstant angst for, at deres børn kommer i kontakt med kriminelle miljøer, så de ender i fængsel i stedet for at gennemføre en uddannelse.

Forældre kan passe endnu bedre på deres børn, hvis de holder sig dette for øje:

• Vær helt fra graviditeten nysgerrig omring barnets behov. Tilegn jer viden og få de rette kompetencer.
• Opsøg viden og bed om hjælp, når du er i tvivl om dit barns personlige, sociale eller faglige udvikling.
• Prioriter dine børns behov frem for egne interesser, karriere, materielle ting osv.
• Hav ro og psykisk overskud til dine børn.
• Giv børnene den nødvendige tid.
• Vis og giv børnene din betingelsesløse kærlighed.
• Giv omsorg og vær anerkendende over for dine børn.
• Sørg for varm, gensidig respekt og anerkendelse i jeres familie. Varme følelser mellem forældrene har stor betydning for relationen mellem forældre og børn.
• Vær forbilleder. Det nytter ikke at sige til børn, at de skal have uddannelse og arbejde, hvis forældrene ikke selv gør noget for at uddanne sig og arbejde.
• Vær aktive samarbejdspartnere med fagfolk omkring jeres børn.

Skoler og uddannelsesinstitutioner skal også leve op til deres ansvar

Børn og unge fra udsatte familier kæmper for at hænge på i uddannelsessystemet, men desværre er det svært for mange.

Hvis institutionerne skal undgå at tabe unge til gadebanderne, mener jeg, at følgende kan hjælpe.

• Få fra starten et godt samarbejde med forældrene, så de bliver aktive samarbejdspartnere.
• Sæt tidligt fokus på børnenes behov, så de kan være en del af fællesskabet i skolen.
• Skab personlige, sociale og faglige udviklingsmuligheder, så børnene er motiverede for læring.
• Lad gennem kontakt og undervisning børnene mærke, at de er betydningsfulde. De skal ikke hakkes på eller ses som problemer.
• Arbejd bevidst med, hvordan I er rummelige over for unge, som har svært ved at honorere faglige krav.
• Gør en ekstraordinær indsats for at inkludere de unge, og giv dem en følelse af, at de kan ligesom alle andre.

Skoler og uddannelsesinstitutioner bør have en politik i forhold til udsatte børn og unge, og der skal arbejdes bevidst på at skabe rammer og vilkår, så eleverne får lyst til at lære og oplever sejre.

Det kan kræve en speciel tilgang med præcisering af formålet med og betydningen af samarbejdet mellem skole og forældre. Manglende samarbejde kan bevirke, at børn tabes af uddannelsessystemet, og det kan have alvorlige konsekvenser.

Samfundets ansvar

Samfundet er ikke interesseret i gang på gang at se unge liv gå tabt. Her må samfundsorganer og -aktører kigge på sig selv og se, om de lever op til deres ansvar, fx:

• SSP (samarbejde mellem skole, socialforvaltning og politi på kommunalt niveau). Hvordan samarbejder SSP med udsatte familier, fx på gadeplan og ud fra kendskabet til miljøer, som kan bekymre? Hvis SSP oplever bekymring på gadeplan, tager man så kontakt med forældrene? Hvis ja, har forældrene forstået alvoren for deres børns udvikling?
• Kender udsatte familier det nationale exitprogram for bandemedlemmer og dets muligheder for unge på gale veje? Medarbejdere på exitprogrammet opfordres til at arbejde intensivt i forhold til udsatte familier, hvor unge er havnet i bandemiljøet, og få dem til aktivt at samarbejde om at påvirke deres familiemedlem til at komme ud af det kriminelle miljø.
• Som samfund skal vi have ekstraordinært fokus på, at børn fra udsatte familier udvikler kompetencer til at være en del af fællesskabet, så de ikke tiltrækkes af kriminelle miljøer.
• Vi skal udvikle metoder og programmer, der helt fra skoletiden fastholder børnene på den rette vej, så de kommer i arbejde og finder deres plads i samfundet.

Unges liv har betydning for os alle. Vi må sammen tage hånd om udsatte børn og unge og skabe rammer, som indgyder dem tryghed, tillid og håb for fremtiden.