Regeringen fremlagde 1. marts 2018 i alt 22 initiativer, der skal nedbryde og forebygge parallelsamfund. Jeg vil fokusere på initiativ 16 om styrket forældreansvar, hvor regeringen foreslår, at børne- og ungeydelsen bortfalder i et kvartal, hvis et barn uden gyldig grund har mere end 15 procent fravær i løbet af et kvartal. (www.altinget.dk af Cecilie Gormsen)

Regeringen har ret i, at der skal tages initiativer i forhold til udsatte boligområder, men de 22 initiativer bygger i høj grad på straf og forskelsbehandling, fx dobbelt straf i udvalgte områder.

Skole og uddannelse er med til at højne status

Jeg håber, at regeringspartierne ved, at forældre i udsatte boligområder også har store ambitioner på deres børns vegne. Forældrene ønsker, at deres børn passer skolen, fordi uddannelse får både den enkeltes og familiens position til at stige i deres eget sociale netværk. Forældrene ved også, at vejen til bedre livskvalitet går via skole og uddannelse.

Hvis regeringen har den opfattelse, at forældrene ikke er interesseret i, at børnene passer skolen og tager en uddannelse, tager de stor fejl. Gennem 35 år har jeg haft mit daglige arbejde i forskellige udsatte boligområder og har mødt adskillige forældre med dette synspunkt: ”Vi er flygtet til Danmark, fordi vi vil have tryghed og en bedre fremtid for børnene. Vores børn skal gå i skole, have en uddannelse og hjælpe andre mennesker.”

Ovenstående er forældrenes drøm, men det går ikke altid, som forældrene ønsker.

Regeringen overser kompleksiteten i forældrenes ansvar

Selvfølgelig skal forældre tage ansvar for deres børns skolegang, men regeringen vil stemple og straffe forældre økonomisk, hvis børnene har mere end 15 % fravær.

Min erfaring siger, at ved så højt fravær kan mange ting spille ind, fx kan forældrene stå uden arbejde og uden kontanthjælp og skal måske alligevel forsørge fem børn under 18 år. De kæmper for at skaffe mad og betale husleje, har gæld både til private og til det offentlige og har fysiske og psykiske lidelser. Forældrene søger arbejde overalt, men dørene er lukkede, så forældrene sidder tilbage med afmagt og frustration over, hvordan de kan skabe en tilværelse for deres børn.

Når forældrene er optaget af basale behov, er de ikke i stand til at prioritere børnenes skole så højt. Selv om de ønsker, at børnene passer deres skole, magter de ikke at sørge for det.

Børn tages som gidsler med initiativ nr. 16

Ud fra mine mange år med familiearbejde i udsatte boligområder må jeg sige, at regeringens 16. initiativ sætter børnene i en ekstremt dårlig position. Vi skal huske, at forældrene og deres netværk er efter de børn, der ikke passer deres skole, så en del af børnene føler, at de er skyld i, at deres forældre ikke kan få tingene til at hænge sammen. Hvis regeringen skærer yderligere i økonomien på grund af børnenes fravær, vil børnenes position i familien være som problemskabere. Det har disse børn slet ikke brug for.

Invitation til regering og forældre

Jeg tror ikke på, at økonomisk straf gør, at forældrene får børnene til at passe skolen, tværtimod. Jeg frygter, at økonomiske sanktioner kan være med til at skubbe børn og unge ind i kriminalitet for helt at slippe for skole og uddannelse.

Jeg ser hellere, at kommunale myndigheder med kontakt til familier i udsatte boligområder tænker på tværs, så bolig-, skole- og socialforvaltning samarbejder med Jobcenter, så forældrene kommer i arbejde og får den nødvendige støtte. Der skal være en konkret strategi med udgangspunkt i familiens behov. Når forældrene får styr på det basale, vil det have en positiv effekt på deres børns skolesituation.

Vi skal ikke overse, at skoler og pædagogiske institutioner også skal leve op til deres ansvar og fx undersøge, hvorfor børnene har svært ved at passe skolen. Bliver de fx mobbet, eller fungerer de dårligt fagligt eller socialt? Ud fra dette skal skolen have en konkret handleplan.

En helhedsindsats og intensivt arbejde med forældrene skal bæres af, at alle aktører har fokus på det fælles mål, at både forældre, børn og unge skal have succes i deres liv. De skal føle, at de kan og bidrager med noget i skole og samfund. Det vil være motiverende for dem og få dem til at føle, at de duer.