Overskriften til mit indlæg er fra etniske unge, som kom her i en ganske ung alder, og hvor de ikke kunne gå i folkeskole, de er mellem 14 – 18 år. Jeg blev inviteret af Hvidovre sprogcenter, i forbindelse med samfundets orienterings fag, de unge skulle have indsigt i det danske politiske system, og demokratiets styring. I den forbindelse skulle jeg fortælle om, hvad vil det sige at være politiker, med en kulturel baggrund som dem selv.
Da jeg kom ind på, hvordan jeg ser politikerne forvalte demokratiet i deres hjemland, og her i landet, kunne jeg se at en del rystede på hovedet, da jeg sagde at her i landet fungerer demokratiet og politikerne er interesseret i, at de blev en del af det danske samfund. Fælles for disse unges reaktion var, at de ikke har stor tiltro til politikerne, både fra deres hjemland, og de var også begyndt at blive i tvivl om, hvor meget tillid de kunne have til danske politikere. Deres mistro til politikerne begrundes med “at det er nogen der tænker på sig selv og vil have magten”
Jeg var interesseret i deres begrundelser for den manglende tiltro til politikerne. Disse unge mennesker kom med en række argumenter, for deres manglende tiltro til et politisk system, her vil jeg nævne nogle af deres kritiske synspunkter.
“Vi kan slet ikke forstå at I som politikere, har taget en beslutning om, at vi skal lære dansk sammen med vores forældre eller naboer.””Politikerne taler om at vi skal integreres i det danske samfund, sprogcenterets miljø er for os ren isolation, d.v.s. vi har ikke mulighed for, i skoleregi at have kontakt med danskere.””Vi kender ikke, hvilken ungdoms- eller idrætsforeningsmiljø der er for os unge her i kommunen.”
Jeg kender til denne sag, hvor det blev drøftet i forskellige politiske fagudvalg, men der var adskillige politiske interesser for, hvor disse unge skulle placeres. Samtlige partier var indstillet på at det var OK, at disse unge blev placeret i Sprogcentret. Liste T og SF var modstandere af denne beslutning, vi mente helt klart at disse unge skulle placeres i et ungdomsskolemiljø.
Pædagogisk og socialintegrationsmæssigt set, er det en katastrofe at fastholde disse unge på et sprogcenter. Efter min mening udtrykker disse unge med ovenstående tanker, klart at det er en kæmpe barriere for dem, at de ikke befinder sig i et skolemiljø, og at deres forældre, eller en hel del fra deres eget netværk, er med til at fastholde disse unge efter traditionelle normer.
Selvom sprogcentret har nogle kvalificerede lærerkræfter, er undervisningsmiljøet en afgørende barriere for de unges sproglige indlæring. I forhold til deres sociale integration vil jeg sige, at hvis der er nogen politikere der tror på, at disse unge kan klare sig i samfundet, kun via at lære det danske sprog, er dette en kæmpe fejltagelse.
Min vurdering er, et ungdomsmiljø, grundig vejledning, kombineret med danskundervisning, samt hvilke muligheder de unge har for et forenings- eller idrætsliv, vil fra starten have stor betydning, for deres sociale integration på længere sigt, nøgleordet for disse unge menneskers sociale integration, er oplevelser og almenviden. I mødet med disse unge, gav de fleste udtryk for at de ikke kunne forstå, at de ikke kom på lejrskole, og andre ekskursioner for at give dem nogle oplevelser, på lige fod med unge danskere.
Det blev forklaret af lærerne, at de har ikke tilstrækkelige økonomiske midler, for at kunne arrangere lejrskole for disse unge. Jeg håber at man i det politiske system, finder en løsning for disse unges undervisningsplacering, og samtidig skabe økonomisk mulighed for, at disse unge for gode oplevelser udenfor undervisningslokalerne.
