Den nye undersøgelses resultater er gode nok, men jeg savner handling. Hvad med de marginaliserede børn og unge i folkeskolen. Er folkeskolen i stand til at rumme dem? I stedet for en masse ord så jeg hellere handling i forhold til mange tosprogedes problemer.
I mandags var der bl.a. i DK-nyt en nyhed med overskriften integration på skolen sådan. En ny undersøgelse viser, hvordan skoler bedst integrerer tosprogede elever, og der har været meget positiv omtale af denne undersøgelse.
Skoler med mange tosprogede elever i ghettoområder, f.eks. skolen i Avedøre Stationsby, bliver fremhævet både i medierne og i artiklen. Jeg er generelt enig i, hvad denne undersøgelse viser. Det anbefales bl.a. i undersøgelsen at være konkret og håndgribelig over for kommuner, og ikke mindst over for skolerne, og at det skal være overskueligt, både for kommunens skoleforvaltning og den enkelte skolelærer.
Jeg håber at undersøgelsens resultat er brugbart for mange skoler, som har en del tosprogede elever.
Jeg vil gerne med dette debatindlæg pointere at denne undersøgelse specielt drejer sig om tosprogede elever, og jeg vil rejse spørgsmålet i forhold til de marginaliserede børn og unges integration, hvor jeg i mit konsulentarbejde rundt omkring i landet oplever at kommuner og skoler forsøger at fordele tosprogede elever ligeligt.
Det er ærgerligt gang på gang at opleve, at i nogle kommuner er størstedelen af eleverne tosprogede, både i daginstitutioner og i skoler. Dette til trods for at skoleledelse og andre lokale politisk aktive gør de ansvarlige politikere opmærksomme på det.
Men der sker ikke noget. I forhold til marginaliserede børn og unge savner jeg det, som undersøgelsen viser, nemlig tidlig indsats, bedre fordeling af elever, tests før skolestart, en stærkere skoleledelse, anden sprogpædagogik.
Jeg er enig i disse ting, men jeg har mine tvivl, og jeg savner i praksis at også de marginaliserede unge forsøges fastholdt i skolen. Jeg nævner marginaliserede børn og unge fordi det er dem, jeg arbejder med i dagligdagen. De har store vanskeligheder i folkeskolen, og det sker ofte at skoleledelse og andre vælger dem fra, fordi de er alt for krævende.
Jeg mener, som undersøgelsen også peger på, at både skole, forvaltning og pædagoger skal udvikle nogle pædagogiske metoder til håndtering af disse børn og unge. En faktor, som jeg vil fremhæve er forældresamarbejdets afgørende betydning.
Men for at det skal virke, så skal vi arbejde på at udvikle nye metoder, hvor vi kan have forældrene med, og arbejde med en helhedstænkning omkring hver enkelt elev.
Konklusionen på mit indlæg er, at jeg som sagt er enig med undersøgelsen, men jeg savner specifikt den marginaliserede gruppe, som også skal rummes i folkeskolen. Den stærkere skoleledelse som også fremhæves i undersøgelsen er en stor mangel i mange pædagogiske institutioner. Her har stærke lærere en afgørende rolle at spille i forhold til marginaliserede børn og unges socialisering.
Hvis vi skal forebygge yderligere marginalisering af børn og unge, må det hellere ske i dag end i morgen, og vi må holde fokus på en helhedstænkning omkring familiens situation.
