Det er en dårlig og forkert løsning, når Brabrand Boligforening og Karlebo Kommune vil smide familier ud af boliger, fordi deres børns opførsel er et problem i lokalområdet.
BRABRAND Boligforening ved Århus og Karlebos borgmester har klart meldt ud, at de er indstillede på at smide familier med anden etnisk oprindelse end dansk ud af deres boliger pga. deres unge børns opførsel i lokalmiljøet.
Denne håndtering af de unges problemer ligner et diktatorisk regimes. Hvis et familiemedlem er indblandet i et politisk parti, som er imod diktaturet, straffer regimet ikke kun den enkelte, men hele familien. Jeg mener ikke, at denne måde at håndtere ungdomsproblemer på hører til i et moderne demokratisk samfund.
Når det er sagt, vil jeg understrege, at jeg bestemt ikke accepterer de omtalte ungdomsgruppers adfærd – jeg tager stærkt afstand fra den. Jeg kender ikke disse unges familier, men jeg har via mit pædagogiske arbejde kendskab til en del familier med anden etnisk oprindelse end dansk.
Er magtesløse
De tager stærkt afstand fra deres egne unges uhensigtsmæssige opførsel, og jeg vil tro, at familierne er flove. Men de står magtesløse over for de unge.
Løsningen er ikke at straffe hele familien. Boligforeningerne og kommunerne må i det professionelle netværk finde ud af, hvem der har kontakt til familien eller de unge for at afklare årsagen til, at de unge er så voldsomme. I den forbindelse skal de professionelle klart melde ud til familien, at der ikke skal bruges oceaner af tid på at tale om problemer, men at grundene til at de mistrives og til deres opførsel skal findes hurtigt.
Fokus på de unge
Når den professionelle har dannet sig et nuanceret billede af familien, skal der sættes fokus på de unge. Hvis familien ikke er i stand til at tage hånd om dem, vil det være op til de kommunale myndigheder at finde en løsning.
Kommunen har flere muligheder, men hvis de kommunale pædagogiske tilbud er udtømte, kan løsningen være en anbringelse af den unge uden for hjemmet for at skabe ro om familien og ikke mindst mellem de lokale beboere.
Problemer med de unge kan godt virke helt umulige, men jeg er af den overbevisning, at kommunale socialpædagogiske indsatser virker.
F.eks. har jeg i samarbejde med en kommune været med til at påvirke en familie så meget, at den samarbejder med os om sine unge.
Samarbejdet har desuden ført til, at den unge har gjort op med det hårde kriminelle miljø. Og vedkommende gik selv til politiet for at anmelde de kriminelle handlinger.
Intensivt arbejde
For at få den unge til at nå så langt, kræves et intensivt arbejde med den unge og familien. For at stoppe og forebygge de unges uhensigtsmæssige handlinger, skal vi efter min mening sætte fokus på dem, mens de er børn.
Hvis vi overser børnenes problemer, er det meget vanskeligere at have med at gøre, når de kommer i 14-15 års alderen, og i sidste ende bliver det meget dyrere for kommunerne. Derfor skal både forældre og professionelle, så snart de oplever problemer med deres børn og unge, i samarbejde finde en løsning med det samme.
Hvis det viser sig, at forældrene ikke magter at have deres børn hjemme, kan en tidlig anbringelse uden for hjemmet lede børnene og de unge i en positiv retning.
Brabrand Boligforening og Karlebo kommune straffer hele familien, hvilket er en dårlig løsning. Det vil blot bekræfte nogle af de unges fordomme om, at samfundet er i mod dem fordi de er “sorte.
