Pædagogisk tankevækkende TV-udsendelse

Bragt i Socialpædagogen (30/06/2006)

Mandag den 22. maj sendte TV2 en interessant udsendelse, som handlede om, at en gruppe på 6 unge med forskellig etnisk baggrund fra Gellerupparken i Århus skulle mødes med 6 unge danskere fra Aalborg.

Formålet var at finde ud af, om de to grupper har et ekstremt syn på hinanden. Inden udsendelsen blev vist stillede man spørgsmål til socialarbejdere, politikere og andre der interesserer sig for unge, om det kunne lade sig gøre at stille de to grupper over for hinanden.

En stor del sagde straks nej, det kan ikke lade sig gøre, vi må sørge for at holde dem væk fra hinanden. Men realiteten er, som det ses af TV2-udsendelsen, at det kan lade sig gøre.
For mig gav dette møde mellem de to grupper stof til eftertanke, f.eks. pædagogers håndtering af konfrontation med etniske unge, og socialarbejderes og andre myndigheders omtale af etniske grupper som homogene og racistiske over for danskere. Jeg vil her fremkomme med mine tanker om dette.

Jeg vil ikke stemple alle pædagoger og øvrige socialarbejdere som inkompetente hvad angår konflikthåndtering, men jeg så i udsendelsen hvordan pædagoger håndterer dette, og for mig at se spiller de fallit over for etniske unge. Socialarbejderen og pædagogen vurderede i den konkrete situation, inden de mødte de unge, om det var nogen de ville køre en konflikt helt til bunds med, eller om de måtte trække sig midt i konflikten.

Denne håndtering kan jeg med sikkerhed sige findes i forskellige pædagogiske institutioner i relation til konflikter mellem pædagoger og unge. Hvis vi som voksne eller som socialarbejdere skal sætte os i respekt over for etniske unge, vil jeg opfordre socialarbejderne til at tænke sig grundigt om inden de kaster sig ud i konflikter, og om de vil køre konflikten til bunds.

Personligt ville jeg køre konflikten til bunds, fordi signalværdien over for andre har stor betydning. Respekten overfor den enkelte pædagog og institution afhænger bl.a., af konflikthåndteringen. Jeg vil opfordre socialarbejderne til at være tydelige og handlingsorienteret, og ikke mindst være vedholdende i f.eks. konfliktsituationer.

Mange tror, at etniske ungdomsgrupper er homogene og har en truende adfærd overfor danskere eller andre, der ikke hører til deres gruppe/nationalitet. Som vi kunne se i udsendelsen, opstår konflikten typisk, hvis man på forhånd har denne holdning. Hvis jeg husker ret, sagde en af de unge din neger, hvilket jo er en grov og nedladende betegnelse.

Jeg kan genkende dette mønster, som jeg har oplevet i mit daglige pædagogiske arbejde. Det, der er tankevækkende for mig er, at de unge føler sig som en gruppe, fordi de har den opfattelse, at deres etnicitet gør dem til en gruppe. Problemet for en dels vedkommende er, at de ikke har noget grundlæggende tillidsforhold fordi, groft sagt, politi og andre ser dem som et problem, en symbolsk magtdemonstration.

Her mener jeg, at vi der arbejder med unge i vort daglige arbejde skal være opmærksomme på, hvad der foregår internt i grupperne, og så arbejde med de unges holdninger. Jeg hører ofte i lignende grupper, at de påstår at f.eks. danskerne er racister.

Men min kommentar til disse unge er, du er også racist, og det reagerer de voldsomt på. Men som vi så i udsendelsen er de etniske unges ordvalg en klar form for racisme. Her forventer jeg af os socialarbejdere, at vi i dialog med disse unge bearbejder deres menneskesyn og bekendtgør deres egen holdning overfor hinanden. Det er ikke nemt, men det er en stor udfordring for os socialarbejdere, og efter min mening er det en nødvendighed i pædagogisk arbejde med børn og unge.

Jeg er af den overbevisning, at vi bør arbejde under samme tag med ekstreme ungdomsgrupper, som har markante holdninger, og som en del af os bliver bange for pga de unges syn og holdninger overfor hinanden. Jeg har i perioder oplevet disse ekstreme holdninger blandt unge, og jeg har på det generelle plan positive erfaringer med pædagogisk arbejde blandt disse unge.

Som det kunne ses i udsendelsen gav de unge selv udtryk for, at de er langt væk fra hinanden hvad angår holdninger og menneskesyn, men det var sjovt at se, at de kunne være i samme rum uden at fare i hovedet på hinanden. Derfor mener jeg, at især os socialarbejdere ikke bør være dømmende på forhånd over for lignende grupper i lokalmiljøet.
En konfrontation imellem disse unge kunne bruges i pædagogisk sammenhæng, og jeg er stor tilhænger af konfrontationspædagogik og har som nævnt positive erfaringer i mit daglige pædagogiske arbejde.

Artiklen er i kort redigeret form bragt i Socialpædagogen.

Share Button

Kontakt mig

Har I brug for en erfaren konsulent med speciale i udsatte familier, en engageret supervisor eller en inspirerende foredragsholder?
KONTAKT MIG og hør, hvad jeg kan gøre for jer
About the Author

Ahmet Demir

Jeg har 30 års erfaring med udsatte børn, unge og familier og særligt kendskab til etniske minoriteter. Mine ydelser er rettet mod, kommuner, skoler og institutioner, privatpersoner. Jeg tilbyder terapi, konflikthåndtering, konsulentbistand, supervision, mentorordninger, foredrag og kurser skræddersyet alt efter behov.

Skriv et svar