I forbindelse med drabssagen på Nørrebro, har etniske minoriteter og især kriminelle unges voldelige handlinger igen fået politikernes og mediernes opmærksomhed. Indledningsvis vil jeg mene, at selvom befolkningen ikke ønsker at generalisere og stemple alle grupper med anden etnisk baggrund end dansk som kriminelle, har de svært ved at lade være.
En muslimsk imam foreslår, at ofrets familie skal have blodpenge, og at gerningsmandens familie skal flytte væk fra Nørrebro. Efter min mening hører det overhovedet ikke hjemme i et moderne demokratisk samfund. Det er helt klart retssystemet, der skal afgøre en sådan sag.
Hvad kan der så gøres for at de alle ikke ender som de hårde kriminelle På Nørrebro var det ikke unge mennesker, men voksne, hvis handlinger var bandeagtige, og de er svære at nå både pædagogisk og psykologisk. Jeg vil spørge: Hvad har vi lært af det vi har set af lignende hændelser tidligere, hvor hårde kriminelle etniske unge med anden baggrund end dansk vælger volden og ikke mindst våben til at løse deres interne problemer?
Disse mennesker er ikke født som voldsmænd og kriminelle, nej, de er et produkt af deres familie og samfundet. Efter min opfattelse siger deres handlinger noget om vores integrationspolitik, og jeg synes den er en fiasko. Mange af de helt unge, dvs. dem, der er under 18 år lever et liv i tomhed og meningsløshed uden fremtidsperspektiver, og nogle får derfor sympati for de hårde kriminelle bander. Det er disse jeg opfordrer politikerne og myndighederne til at fokusere på.
Via mit arbejde ser jeg nogle af de unge som tikkende bomber, og det er dem, vi skal gøre noget for at få integreret. Jeg er optimist, og jeg mener, at det er muligt at nå en hel del af de kriminelle unge før de bliver for hårde, men det forudsætter en dialog mellem de unge, familierne, skolerne og myndighederne osv. for at få dem på ret køl. Kommuner og myndigheder er på et tidligt tidspunkt i kontakt med de unge og kender udmærket nogle af dem, der kan udvikle sig til hårde kriminelle disse får vi svært ved at styre, fordi der sættes ind for sent.
Vi ser allerede nu, at nogle af de unge ødelægger det for mange andre, og stort set alle unge med anden etnisk baggrund end dansk generelt omtales negativt.
Vi kan redde en del via tidligt forebyggende arbejde. Et enkelt eksempel fra min praksis: En dreng i 14-års alderen kom i kløerne på nogle hårde kriminelle unge. Både familien og den professionelle, der havde at gøre med ham, havde svært ved at støtte den unge i at komme ud af den hvepserede han var havnet i, og som var på vej til at ødelægge ham. Jeg blev bedt om at gå ind i sagen, og sammen med myndighederne og familien få drengen ud af det kriminelle miljø.
Efter et langt sejt træk og et tæt samarbejde med familien og myndighederne lykkedes det. I første omgang blev forældrene involveret, og de blev hjulpet i forhold til deres afmagtsfølelse overfor deres søn. Endvidere blev de fastholdt i deres ansvar som forældre. Jeg opnåede en meget tæt kontakt til forældrene og drengen og havde et meget positivt samarbejde med alle øvrige involverede, og derfor blev det en succes. I dag er han ansat i et stor virksomhed, og der er en god udsigt til, at han kan få en stor karriere i denne.
Jeg vil opfordre myndighederne til, at de vover at forsøge sig med helhedstænkning. Vores foranstaltninger skal ikke rettes mod enkelt episoder, for da vil integrationen spille fallit. Hvis vi på længere sigt skal forhindre, at disse unge mennesker udvikler sig til hårde kriminelle, skal vi allerførst sørge for, at undgå ghettodannelser.
Derudover skal vi sørge for, at børnene helt fra vuggestuen ikke grupperes, så der i nogle institutioner kun er børn med anden etnisk baggrund end dansk. I nogle boligområder og institutioner er koncentrationen af mennesker med anden etnisk baggrund end dansk meget høj, og for en dels vedkommende fører dette til isolation fra det øvrige samfund. Hvis vi ikke gør noget nu, vil integration af dem og den kommende generation blive en fiasko.
Derfor skal der en ligelig fordeling af danske/ikke-danske til med hensyn til bolig, institutioner osv. Der skal også laves handleplaner for den enkelte sammen med hele familien. Jeg tror og det viser mine erfaringer mig også efter mange års pædagogisk arbejde at vi kommer langt med sådanne planer. Hvis ikke der bliver taget hånd om de kriminelle unge på et tidligt tidspunkt, er muligheden stor for, at vi kommer til at opleve flere hændelser som den på Nørrebro til skade for os alle og for integrationen af etniske minoriteter.
Desværre vil det også styrke den danske befolknings holdning om, at grupper med anden etnisk baggrund end dansk er kriminelle.Der er ingen tid at spilde! Myndighederne og politikerne skal ikke spilles ud mod hinanden for at finde en syndebuk at skyde skylden på. Det er på tide at tage fat på problemerne nu og gøre familierne og de unge mennesker bevidste om deres ansvar. Der skal i et tæt samarbejde med dem udarbejdes handleplaner og sættes mål. Integration er en lang og tung vej, men det er den vej vi skal gå, så familierne og de unge kan blive integrerede.
