I forbindelse med etniske minoriteters integration og især den seneste tids konflikt mellem HA og indvandrerbander, har en række mennesker med benævnelser som bl.a. integrationskonsulent, udtalt sig om de aktuelle problemer. Jeg synes, der skal være plads til, at enhver samfundsborger kan udtrykke sit syn på de aktuelle problemer på det personlige plan, men så snart enhver, der udtaler sig om etnisk integration, enten kalder sig integrationskonsulent eller -ekspert, synes jeg, det bliver problematisk. Efter min mening giver ens etnicitet og navn ikke pr. automatik ret til disse titler.

Lige nu er titlerne ikke beskyttet, og derfor bliver de brugt af mange i forbindelse med deres optræden i medierne. Inden jeg går videre, vil jeg gøre opmærksom på, at integrationsbegrebet er en vanskelig størrelse i sig selv. Opmærksomheden retter sig oftest mod, at det handler om problemer mellem de ’sorte’ og de ’hvide’.

Men fordi man har sort hår, er man ikke pr automatik et problem, ej heller er man, fordi man har sort hår og har arbejdet med fx børn og unge, som har sort hår, nødvendigvis ekspert i integration.

Uden at skære alle over en kam mener jeg, at integrationskonsulenttitlen skal forbeholdes personer, som har en faglig uddannelse og er ansat til at arbejde med særlige problemstillinger inden for integrationsområdet. Titlen ‘Integrationsekspert’ bør efter min mening bruges af personer, der arbejder med integration på det forskningsmæssige plan.

Hvis vi skal nuancere og kvalificere de etniske minoriteters integrationsproblematik, er det efter min mening helt klart, at titlerne kan bidrage til debatten på forskellige planer. Lige nu er der ingen formkrav for uddannelsesbaggrund til dem, der kalder sig integrationskonsulenter. Jeg vil byde ind med et forslag om at man fremover kan udvikle en form for efteruddannelse krav til de, der vil kalde sig integrationskonsulenter.

Men indholdet i en sådan efteruddannelse er ikke entydig, da der kan ses på integration fra mange perspektiver. Alligevel vil mit bud på indhold i en sådan uddannelse bl.a. være:

  • Man skal have en grunduddannelse, på f.eks. bachelorniveau rettet mod området.
  • Man skal i praksis have arbejdet med etniske minoriteter og særlige problemstillinger herom.
  • Gerne videregående eller efteruddannelse indenfor: Sociologi, psykologi, pædagogisk viden, kommunikationsteorier.
  • Ny forskning og viden om etniske minoriteters sociale og kulturelle forhold, uddannelse og familiens udvikling.
  • Hvor er de væsentlige problemstillinger mellem etniske grupper og majoritetssamfundet?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vi bruger cookies til at optimere vores service og målrettet markedsføring 🍪
X