Da jeg havde læst, Hanne Dams artikel “Indvandrer foreslår kommende statsborgere testet ” i Information den 29 /9-94, kunne jeg ikke lade være med at læse artiklen en gang til for, at forstå Danskeren “Hamid El Mousti´s” holdning til at teste kommende statsborgere. Jeg synes ikke, at jeg som en ansvars bevidst samfunds borger, kunne ikke lade være med at kommentere Hamid El Mousti´s holdninger.
Jeg vil kommentere i det følgende:
Han foreslår, at det fremover -ligesom i USA- skal komme an på en test, om en ansøger kan opnå det officielle stempel som dansker”.
“Alt for mange ved ikke en pind om det samfund, de gerne vil være statsborgere i. Mange bl.a indvandrere har boet i Danmark i mange år uden at ane, hvad Folketinget eller grundloven er.” Er statsministeren en by i Rusland, ” kan de finde på at spørge, ” siger Mousti.
Mousti forklarer, at mange indvandrere kommer fra samfund, hvor uddannelse ingen status har.
Indledning
Jeg interesserer mig for indvandrer spørgsmålet i DK på både praktisk og teoretisk niveau. Dagligt har jeg kontakt med indvandrere og flygtninge via mit arbejde i et socialpædagogisk projekt: “Blæksprutten” i Hvidovre Kommune. Jeg vil kommentere ovennævnte holdninger udfra mine praktiske erfaringer og belyse det udfra nogle antropologiske undersøgelser om indvandrere.
Beslutning Proces
Det er meget svært at beslutte sig for at søge dansk statsborgerskab. At det er svært mener jeg er fordi, at det er en psykologisk proces, hvor man overvejer i mange år, om man skal skifte statsborgerskab. Når man er nået til den beslutning at søge dansk statsborgerskab, så ved man, hvorfor man vælger den. Jeg har denne opfattelse, at for mange indvandrere / flygtning er der visse områder i det danske samfund der gør, at man interesser sig for at søge statsborgerskab. Og de ting der interesserer, kan være det danske demokrati, systemers måde at fungere på og menneskernes interne relationer. Dvs. de mennesker har i deres hjemland oplevet, at demokrati ikke har nogen betydning for dem, men kun betydning for en bestemte social gruppe i samfundet.
Her oplever de at systemerne i forhold til deres hjemland er bedre,. i det mindste betragtes mennesket som en værdi. Menneskets oplevelse af deres hjemland og det danske samfund er med til at få dem til at søge statsborgerskab.
Kommentar
Tilbage til Mousti´s forslag om test. Da jeg læste, at man skal testes for at blive dansk statsborger, så blev jeg betænkelig. Jeg kender, folk der har søgt statsborgerskab, de har gennemgået en stor “eksamen”, dvs. folk sidder i mange timer hos det lokale politi og bliver testet i deres danske kundskaber. Nogen af dem jeg kender blev ikke godkendt. pga. deres utilstrækkelige sproglige forudsætninger. De er nød til at gå til danskundervisning. Jeg betragter den samtale med det lokale politi som en test med mange perspektiver, dvs., den sproglige, kulturelle og sociale baggrund. Der blev spurgt om individets barndom, forældrenes baggrund og uddannelse kriminalitet og arbejdssituation. Jeg betragt det som en test. Men jeg kunne godt tænke mig Mousti uddyber sin tanker om det test han ønsker, hvad skal den indholder ?
“Alt for mange indvandrer ved ikke en pind om det samfund”. Hvad er grundlaget for denne holdning og hvilken teori går Mousti udfra? Når man skal søge statsborgerskab, er der nogle betingelser der skal opfyldes, bl.a. skal man have opholdt sig i landet i 7 år og beherske det danske sprog. Mennesker, uanset om de er danskere eller indvandrere og lige meget hvor de lever, vil blive udsat for mange ydre påvirkninger. De påvirkninger kan slet ikke undgås af nogen disse ydre påvirkninger har en betydning for vores bevidsthed. Det kan ændre vores verdens billede og vores syn på livet. Jeg vil betragt de påvirkninger som et grundlag for menneskets viden. Når det handler om indvandrere, er de ydre påvirkninger præget meget af dansk kultur og dansk verden syn. Via de påvirkninger lærer vi noget om det danske samfund.
Når Mousti udtaler sig sådan, er det for mig som om , det er fra et etnocentreret syn. dvs. man vurdere andre menneskers viden, udfra sin egne kultur normer og værdier. Mousti er selv dansk statsborger og medlem af Københavns Borgerrepræsentation, det kan være at han udfra disse to faktorer vurdere spørgsmålet om indvandreres statsborgerskab.
Han siger, at indvandrere ikke aner hvad Folketinget eller grundloven er, de to ting det er noget han selv i sin dagligdag beskæftiger sig med, og har en viden om. Det er en stor fejl at måle menneskets viden udfra sådanne kriterier. Det derfor jeg mener, at Mousti har det etnocentrerede syn. Det etnocentrerede syn har stor betydning for Mousti´s måde at vurdere indvandrernes almene viden, jeg havde svært ved at tro, at han sagde “Er statsministeren en by i Rusland” Efter at have læst to gange var jeg nødt til at tro på det.
Mousti forklarer at mange indvandrer kommer fra samfund, hvor uddannelse ingen status har. Her vil jeg ikke generalisere vedr. alle indvandrer grupper i Danmark, men jeg vil se på det udfra den største indvandrergruppe ( Tyrker / Kurder ), hvor af jeg selv er en del af. Når jeg ser helt tilbage på min barndom i landsbyen i Anatolien, har mine forældre og andre mennesker forsøgt på alle mulige måder at skabe muligheder for at deres børn fik en uddannelse. Det var også en af årsagerne til at nogle rejste til udlandet for at sikre økonomiske muligheder for familiens og børnenes fremtid: “UDDANNELSE”.
Hvorfor en uddannelse ?
Der er to årsager til, at forældre lægger stor vægt på, at deres børn skal have en uddannelse.
Den ene er, at vi (nogle indvandrer ) kommer fra et autoritets tro samfund, hvor uddannelse er et middel til status både for den enkelte og hans / hendes familie.
Den anden er, at det at være landsmand ikke er status givende / moderne og det er ikke noget, man er stolt af. Det oplevede forældrene på deres krop i deres hjemland og i Danmark. For at deres børn ikke skal opleve det samme,satser de meget på uddannelse. Uddannelse giver tryghed, bl.a af økonomiske årsager. Indvandrer forældre i Danmark gør deres bedste for, at deres børn skal have en uddannelse.
Der var interesse blandt nogle danske forskere for, at forske i bl.a den kurdiske gruppes interesse for uddannelse. De valgte at se på den kurdiske gruppe der bor i Danmark. Forsker Jan Hjarnø tog til denne gruppes hjemland, og undersøgte folk der boede på landet. Deres interesse for uddannelse var stigende, det viste hans forskning fra 1970 ´erne til 1991, og mange unge har akademiske uddannelser. Her vil jeg henvise til artiklen ” Danmark og Indvandrer ” i bogen Livsformer og Kultur, side 219.
Mousti er ikke racist, men har ligesom mange andre danskere og indvandrere fordomme overfor mennesker / indvandrere / flygtninger. Fordomme har en stor negativ betydning, bl.a Mousti´s nedladende udtalelser om indvandrere. Når man læser Mousti´s udtalelser, er det lige før, man skulle tro ydre påvirkninger ikke har nogen betydning for indvandrere.
Jeg mener, at vi må se på hvad forskningen visser af resultater, og følge udviklingen hos indvandrere, og have et ordentligt grundlag når man udtaler sig om indvandrere.
