Jeg gav mit bud på, hvordan vi kan støtte den mand, der ødelægger familiens økonomi ved at spille på spilleautomater. I det følgende kan du læse, hvad jeg blev citeret for i artiklen ” Enarmede tyveknægte frister nydanske mænd ” i Politikken den 03.03.2014
Enarmede tyveknægte frister nydanske mænd
Artikel af Dorrit Saietz i Politiken, 03.03.2014
LUDOMANI Mange nydanskere er afhængige af spil. Deres familier reagerer ofte med fordømmelse.
Det er ofte forbundet med en særlig høj grad af skam og ærestab, når mænd med indvandrerbaggrund taber store pengebeløb på byens mange spilleautomater.
Det siger socialkonsulent og psykoterapeut Ahmet Demir, som har speciale i familiebehandling og ser en del familier, hvor mandens spilafhængighed er et stort problem.
»De familier, jeg kender, søger ikke behandling, men bruger i stedet meget krudt på bebrejdelser og skyldfølelse. Det ender ofte sørgeligt for begge parter – nogle bliver skilt, og andre ender helt ude i selvmord eller forskellige former for misbrug«, siger Ahmet Demir.
På Center for Ludomani siger psykoterapeut og behandler Sophie Elisabeth Lund, at cirka 15 procent af klienterne i København er af udenlandsk herkomst.
»Hvis de har danske ægtefæller, bliver de typisk pålagt at gå i behandling, for at deres ægteskab kan fortsætte. Dertil kommer en del unge, som spiller odds’et, sportsbetting online og livebetting – der er hele tiden noget nyt, du kan sætte penge på. Hvis de bor hjemme og hele tiden beder om penge og ikke kan passe deres studier, kan det typisk være forældrene, der er bekymrede for dem og beder dem komme i behandling«, siger hun og tilføjer: »Det er meget skyld-og skambehæftet at have et spilproblem, og det kan også gå imod religionen, at man spiller om penge«.
De fleste af Sophie Elisabeth Lunds klienter med indvandrerbaggrund er enlige eller fraskilte mænd. Ligesom blandt etniske danskere er der adskillige, som er blevet hjemløse på grund af ludomani, mens andre har forsøgt at skaffe penge ved at låne i de kriminelle miljøer.
Mænd søger spænding
Ligesom hos etniske danskere er spilafhængighed et altovervældende problem for indvandrermænd. Også det forholdsvis nystartede Dansk Ludomani Behandling har op mod ti procent klienter fra indvandrergrupper, oplyser psykolog Jan K. Madsen.
»Jeg ser faktisk ikke nogen forskel på indvandrere og etniske danskere. Det er de samme problemstillinger, der gør sig gældende – kedsomhed, man søger spænding, eller man færdes i spillemiljøer. Eller hvis man en enkelt gang vinder i odds’-et eller lotto, bliver man revet med og tror, at man kan gøre det igen«. På Forskningsklinikken for Ludomani ved Aarhus Universitetshospital kender man også til, at spil fylder meget blandt nogle af de etniske minoriteter, siger psykolog og leder af klinikken, Jakob Linnet.
»For de grupper, der kommer hertil som flygtninge, kan der være en PTSD-problematik inde over, altså posttraumatisk stress-syndrom«, siger han.
»Man ser ofte med ludomani, at man bruger det at spille til at komme på afstand af følelser som angst og depression.
Spillet er en flugt, som på den korte bane giver en følelse af spænding, og at man kommer på afstand af sine problemer.
Men problemerne kommer så tilbage med fornyet styrke, når man taber penge – og det gør man jo som regel«, siger Jakob Linnet.
Forskel på unge og ældre
Ifølge Ahmet Demir er der forskel på den ældre generation af indvandrere og de unge.
»For en 55-60-årig mand, der har et spilproblem, vil følelsen af skam, ærestab og krænkelse være en kæmpe barriere for at søge behandling. Og hans kone kender heller ikke til handlemuligheder, og hvor man kan finde rådgivning, men vil i stedet kaste sig ud i personlige angreb og bebrejdelser.
Eller hun vil holde det for sig selv og gå rundt med håbet om, at Gud tager hånd om Ali og gør ham til en normal mand igen«, siger han.
Den unge generation ved derimod mere om, at man kan søge behandling for ludomani.
»Ser man på de yngre par i tyverne, vil jeg tro, at Ayci vil stille skarpt op, at det her vil hun ikke, og du må gå hen og søge hjælp. Hun vil gøre tydeligt, hvad hun vil være med til, og måske ringe rundt og undersøge behandlingsmulighederne. Det er ikke ensbetydende med, at alle mænd vil tage imod tilbuddet, men hvis han er glad for sin kone og børn, kan det godt være, han tager sig sammen«, siger Ahmet Demir.
Han minder om, at ludomani er ikke en sygdom i sig selv, men en reaktion på noget andet, der ikke fungerer.
»En stor del af den muslimske mands identitet er at være familiens forsørger og have en indtægt. Hvis man står med ryggen mod muren og er besat af en følelse af uduelighed, kan det være fristende at smide en tyver i spillemaskinen og håbe at komme hjem med 50.000 og være supermand«. Først når det er gået så galt, at familien ikke har råd til husleje og mad, vil konen typisk inddrage familienetværket og få forældre og onkler til at skride ind.
For en 55-60-årig mand, der har et spilproblem, vil følelsen af skam, ærestab og krænkelse være en kæmpe barriere for at søge behandling Ahmet Demir, socialkonsulent.
