I det daglige pædagogiske arbejde med familier, børn og unge, har jeg og mange af jer sikkert oplevet situationer, hvor familiemedlemmer har svært ved at kommunikere. De bruger meget energi på de ting, som de ikke kan sætte ord på over for hinanden.
Som sagt oplever jeg også usikkerhed hos familiemedlemmer, som ikke kan sætte ord på de ting, de går og slås med.
Temaer, som familiemedlemmer ikke har kunnet tale om
Uddrag fra en ung som synes, det er svært med følgende:
- Jeg kan ikke koncentrere mig om arbejde, skole og uddannelse, fordi jeg har familiens pres på mig.
- Jeg vil ikke være sammen med familien, hvor jeg konstant bliver kritiseret af forældre og søskende. Jeg er ikke god nok.
- Jeg vil ikke være hjemme, fordi jeg kun bliver set som et problem.
- Jeg føler ikke, at jeg bliver holdt af og sat pris på.
- Jeg er i tvivl om, hvorvidt mine forældre og søskende har tillid til mig, de vil kontrollere mit liv.
Alle de ting er med til, at jeg har svært ved at koncentrere mig om mine egne ting.
Kan der gøres noget ved de temaer?
Uddraget er en lille del af de interne konflikter, der opstår mellem mange unge og deres familier, men det er interessant, at både små og store temaer påvirker hvert enkelt familiemedlems trivsel negativt. Forældrene tænker over, hvad der sker med og for den unge. ”Hvad har vi gjort, når vores barn virker afvisende over for os og i stedet opsøger andre?”
Følgende kan være med til at parterne mødes:
- At skabe relation til den unge for at motivere eller få den unge til at arbejde med, hvorvidt den unge er interesseret i at møde sine forældre for at drøfte konflikttemaer.
- Som professionel forsøge at føle, hvor meget konflikttemaerne fylder i den unges liv.
- I passende situationer huske den unge på, at du som professionel hører, at den unge ofte kommer ind på de forskellige konflikttemaer.
- Som professionel få den unge til at reflektere over, hvad disse temaer gør ved den unge, og bede den unge være konkret i sine beskrivelser.
- Give den unge mulighed for at mødes med sine forældre, hvis den unge vil.
- Tjekke med forældrene, om de har interesse for at mødes med den unge.
Min terapeutiske erfaring viser, at det lykkes at få familiemedlemmerne til at mødes, men de har stadig brug for, at konfliktmæglingen styres professionelt.
Redskab til konfliktmægling
- Den professionelle skal havde det nødvendige psykiske overskud. Både den unge og den øvrige familie ser på den professionelles verbale og nonverbale udtryk, og hvis den professionelle virker træt og fraværende, er konfliktmæglingen dødsdømt fra starten.
- Psykisk overskud er en væsentlig forudsætning for en positiv start for mødeprocessen. Psykisk overskud giver konfliktparterne tro og håb på, at der nok vil komme noget godt ud af at have den professionelle som mellemled.
- Helt fra starten tydeliggøres dagsordenen for konfliktmæglingen, som er udarbejdet på baggrund af parternes behov, her tænker jeg især på den unges behov.
- Spilleregler for konfliktmægling tydeliggøres og eksemplificeres. Hvis parterne ikke overholder spillereglerne, får det konsekvenser, dvs. at konfliktmægleren som mødeleder afbryder parterne.
- Sproget skal være tydeligt, dvs. et sprog som alle familiemedlemmer kan forstå. Undgå at bruge fagudtryk og abstrakt fagsprog.
- I passende situationer bruges metaforer, som for nogen familiemedlemmer har den betydning, at de forstår, hvad det andet familiemedlem ikke ønsker eller hører.
- Når mødelederen i konfliktmæglingsprocessen henvender sig til parterne, skal der konsekvent resumeres, hvad mødelederen har hørt, at den ene part har sagt, inden ordet gives til den anden part. En ”kvittering” afsendes, og ordet gives til modtageren.
- Afslutningsvis samles op på det, der er blevet drøftet, og parterne skal acceptere resumeet.
På en af mine sidste konfliktmæglinger oplevede jeg, at den unge var meget nervøs for, at mødet kunne grave grøften dybere mellem den unge og forældrene. Interessant nok gik både den unge og forældrene fra konfliktmæglingen med et smil.
Jeg slutter med et citat fra den unge: ”Det var en stor lettelse at møde mine forældre… Jeg troede ikke, det ville kunne gå sådan… Jeg er glad og tror på, at vi kan kommunikere sammen… tak for det.”
