Onsdag den 7.3.2013 kom social- og integrationsminister Karen Hækkerup (S) med en melding om, at folk fra etniske minoriteter over 30 år skal lære dansk. Hvis de ikke siger ja til danskundervisning, vil ministeren stoppe deres kontanthjælp. Denne melding fyldte en del i medierne.
Ud fra min daglige kontakt med flere generationer fra etniske minoriteter er jeg ikke bekendt med nogen, der modsætter sig at lære dansk. Tværtimod hører jeg fra samtlige generationer, at de selv og deres børn skal lære dansk. Gruppens begrundelse for dette bygger faktisk på de samme argumenter, som ministeren var inde på. Her er nogle af gruppens argumenter for at lære dansk:
- Vi er kommet for at leve og bo i Danmark.
- At kunne flere sprog er en metafor, der illustrerer, at en mand, der kan flere sprog, er lig med, at han er flere personer.
- Sprog åbner muligheder for fx uddannelse og arbejde.
- Sproget er fundamentet for individets velfærd samt sociale og økonomiske tryghed.
- Sproget er nøglen til at være en del af fællesskabet.
- Sproget er ens stemme.
Jeg ved ud fra mange sammenhænge, at en stor del af gruppen gerne vil lære dansk, men nogen har svært ved at lære sprog. Det er vigtigt at huske på, at når man kræver, at gruppen skal til danskundervisning, skal man se på individernes forskellige problemstillinger, fx at de har svært ved at lære sprog. I det følgende beskriver jeg profilen på en person med flygtningebaggrund.
Profil en af person på kontanthjælp
Personen er midt i fyrrerne, kom til landet som flygtning og har en traumatiserende baggrund, som personen selv beskriver således:
- Jeg har mistet to af mine brødre. Statsmilitæret/politiets efterretningstjeneste gjorde noget ved dem, så vi fandt aldrig mine brødre. Min familie og jeg levede i mange år i uvished om, hvad der var sket med mine brødre.
- Jeg ‘døde’ og levede op igen, da diktaturet bombede og brugte kemiske våben i den by, jeg kom fra. Jeg husker tydeligt tiden, lige før jeg blev bevidstløs. Jeg kunne lugte forskellige frugtdufte og indånde duften, men efterfølgende lå jeg under en masse murbrokker. Min familie sørgede, fordi de troede, de havde mistet mig..
- Efter nogle dage blev jeg befriet fra murbrokkerne med forbrændinger over det hele. Jeg blev kørt til hospitalet, hvor min familie kom, men de kunne ikke forstå mig.
- Se min krop, som mange steder har brandsår og ar fra diktaturet.
- Jeg blev tortureret forskellige steder på kroppen med elektrisk chok osv.
Blandt dem der får kontanthjælp, har nogle denne baggrund. Selv om personen selv vil lære dansk, kræver det efter min mening, at der skal tages hensyn til individuelle behov, så alle får det bedste ud af danskundervisningen.
Hvad skal der til, for at gruppen lærer sprog?
En stor del af gruppen vil gerne lære dansk. De ser det som en investering for dem selv og deres børn. Jeg synes, det er en udfordring for:
- Socialrådgiverne i kommunerne, som skal henvise den enkelte. Der skal udarbejdes en grundig beskrivelse af den enkelte, så han/hun kan komme på det rigtige undervisningshold.
- Undervisningen skal planlæges ud fra gruppens personlige og faglige forudsætninger. Hvis skolen fx sætter den oven for beskrevne person på et hold, hvor folk ikke har samme baggrund, men har psykisk overskud, er der risiko for, at gruppen uden psykisk overskud, høj faglig baggrund og særlige forudsætninger kommer til at føle sig uduelige og mister motivationen for undervisningen.
- Skolerne skal se på undervisningens indhold og formidling samt ikke mindst undervisernes kompetencer, hvis de skal kunne fastholde og motivere gruppen for undervisningen.
Jeg er ikke enig med ministeren, som vil straffe gruppen ved at tage deres beskedne økonomiske midler fra dem. Politikerne skal vide, at disse grupper i forvejen kæmper med deres daglige økonomi og har svært ved at få dagligdagen til at hænge sammen. Ja til danskundervisning og nej til afstraffelsespolitik. Anlæg hellere en anerkendende tilgang til gruppen for at motivere til danskundervisning og tilegnelse af sproglige kompetencer.
