Vi mennesker oplever gennem livet perioder med op- og nedture. Der er ingen tvivl om, at mennesker rummer gode kræfter, dvs. et følelsesregister som gør os i stand til at udtrykke os på hver vores måde, når det gør ondt i sjælen. Mennesker med ondt i sjælen kan enten selv eller med støtte fra deres familie blive motiveret til at opsøge professionel hjælp, fx en familieterapeut.
Selv om deres sjæl gør ondt, kan de af mange grunde være ude af stand til at søge professionel bistand. Den gruppe møder jeg ofte, men deres sår på sjælen har konsekvenser for dem selv og senere i livet ikke mindst for deres partner og deres børn.
Sår på sjælen
For mig kan sår på sjælen være mange ting, bl.a.:
- svigt i barndommen
- fysisk og/eller psykisk vold
- seksuelt overgreb
- tab
- sorg
- skilsmisse
- mobning på arbejdet
- mistet arbejde osv.
Mennesker ønsker ikke at blive udsat for noget af ovennævnte, men det sker alligevel. Min terapeutiske erfaring viser, at hvis man når til erkendelse af, at man har sår på sjælen og vil gøre noget ved det med terapeutisk støtte, sker der en positiv udvikling. Også for nogle af dem som i mange år har gået med knuder i deres relationer og ubearbejdede sår på sjælen.
Erkendelse er det første skridt
Erkendelse er det første skridt på vejen til at bearbejde sår på sjælen. Med den følgende case vil jeg forsøge at illustrere dette, i håbet om at nogen måske kan genkende sig selv, eller der bliver sat nogle tanker i gang.
Case
Denne case handler om et ungt menneske, der i perioder er trist, ikke nærværende i sin familierelation og afvisende over for en af sine forældre.
Den unge erkender, at der skal gøres noget ved denne livssituation. Fx ønsker den unge at finde årsagen til tristheden, det manglende nærvær og det fraværende ønske om en nær relation til den ene forælder.
I den terapeutiske samtale var den unge optaget af, at der måtte være noget psykisk galt, men inden for kort tid fik vi lokaliseret nogle temaer, det kunne være interessant at arbejde med. Et af disse temaer var at se på og undersøge forholdet til forældrene. Den unge og familien havde da også selv en del gange forsøgt at finde ud af, hvad der kunne gøres, men uden det ønskede resultat. Da jeg nævnte, at de sammen kunne undersøge temaet via terapeutisk samtale, var den unges reaktion følgende: ”Jeg tror ikke, det hjælper med samtale, det har vi forsøgt flere gange…”.
Jeg fastholdt den unge med henblik på at gøre noget ved temaet og gå i dybden for at se, om der kunne skabes forandring. Den unge besluttede sig for at se sine forældre i en terapeutisk samtale, hvis forældrene ønskede dette, men med den klare dagsorden at den unge fik lov til at sige, hvad den unge havde på hjerte i forhold til den ene forælder og dem begge to.
I det terapeutiske rum fik den unge lov til at udtrykke sine følelser. Det var med til, at der udviklede sig en åbning, som forældrene havde ønsket sig i mange år. De fik kontakt til deres barn og fik fx en fælles oplevelse af at være en del af hinandens liv.
Det interessante ved terapeutiske samtaler er, at der sker noget i rummet mellem samtaleparterne. Den unge formulerede det selv cirka sådan: ”Ja, jeg ved ikke. Der skete noget med mig… og det med, at man skal leve i nuet og lade være med at vente til i morgen… den sætning fik mig til at tænke … Efter den terapeutiske samtale forsøger jeg selv at tage initiativ til at komme i kontakt med den forælder, som jeg har haft det svært med i mange år, og jeg har det godt med det.”
Denne case viser, at familieterapi kan være med til at løsne op for knuder i familierelationer, men det kræver, at både individet og familien erkender, at de har brug for terapeutisk samtale, så de kan tage hånd om deres interne konflikter og ikke mindst udvikle sig personligt, dvs. få øje på sine ressourcer og svage sider og arbejde på at navigere mellem dem.
Jeg vil slutte af med at sige, at jeg håber, at mennesker med mange sår på sjælen, som ikke selv er i stand til at tage hånd om deres sår, har nær familie og venner, som kan forholde sig til det. Ingen skal opleve konflikter og gå med uudtalte tanker og følelser, som spænder ben for en selv, familien og det sociale liv.
