Af Britta Søndergaard.  Kristeligt Dagblad. 8. marts 2017

18-årige kvinder med etnisk minoritetsbaggrund har højere selvværd og er mindre selvskadende end jævnaldrende gammeldanske piger. De nydanske unge drikker mindre alkohol og læser flere bøger, viser ny undersøgelse

Unge nydanske kvinder trives tilsyneladende bedre end deres jævnaldrende gammeldanske medsøstre på flere områder.

Hvor 43 procent af de 18-årige kvinder med etnisk minoritetsbaggrund angiver, at de har et højt selvværd, så har kun 31 procent af de majoritetsdanske 18-årige den samme følelse. Mens 26 procent eller lidt mere end en fjerdedel af de unge kvinder med dansk baggrund har skadet eller overvejet at skade sig selv, så gælder det 18 procent af de unge kvinder med indvandrerbaggrund.

Det fremgår af en ny undersøgelse fra SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. På baggrund af spørgeskemaer blandt 900 unge på 18 år med rødder i primært ikke-vestlige lande og 4000 jævnaldrende med dansk baggrund belyser studiet livet for etniske minoritetsunge i Danmark.

Overordnet konkluderer undersøgelsen, at en femtedel af de nydanske unge vokser op i familier, der lever under OECD’s fattigdomsgrænse.

Desuden har hver femte af de unge nydanskere op mod tre søskende eller mere, og sammenlignet med kammerater med dansk baggrund har de ofte sværere ved at tale med deres forældre.

Undersøgelsen viser også, at de etniske minoritetsunge har en livsstil, der på flere områder kan betegnes som sundere end den, de majoritetsdanske unge har.

Mens stort set alle unge med dansk baggrund har smagt alkohol som 18-årige, har 27 procent af drengene og 37 procent af pigerne med etnisk minoritetsbaggrund ikke rørt alkohol overhovedet. Dertil kommer, at 10 procent af drengene og 21 procent af pigerne aldrig har været fulde mod fire procent af de unge med dansk baggrund.

Knap en fjerdedel af de nydanske unge læser bøger for deres fornøjelses skyld, mens det samme kun gælder hver sjette af de gammeldanske unge.

Mens tre procent af de majoritetsdanske unge kommer i en religiøs forsamling mindst en gang om ugen, gælder det samme for næsten hver femte af de etniske minoritetsunge.

”Vi ser, at der er en lidt anderledes og på nogle områder en lidt sundere fritidskultur blandt de etniske minoritetsunge. De siger for eksempel, de læser mere for sjov, og Pisa-undersøgelserne viser det samme. Det kan blandt andet være udtryk for, at der i familierne er stor fokus på, at børnene skal have en god uddannelse. Samtidig tyder vores undersøgelse på, at der på nogle områder er en lidt bedre trivsel blandt de nydanske piger end blandt de unge kvinder med dansk baggrund,” siger seniorforsker Anika Liversage fra SFI.

Hun finder det trist, at undersøgelsen viser så store problemer med selvskade blandt 18-årige med dansk baggrund.

Privatpraktiserende socialkonsulent og familieterapeut Ahmet Demir kan godt genkende, at en del nydanske piger har et højt selvværd.

”En del af pigerne reagerer på samfundets debat om tørklæder ved at sige: ’Nu skal jeg vise, hvad jeg duer til.’ Samtidig oplever mange en tryghed i familien og deres netværk, og det kan i nogle tilfælde give dem en ballast, som danske unge måske ikke altid har,” siger Ahmet Demir.

Han oplever, at den sociale udsathed i nogle indvandrerfamilier betyder, at en del unge bliver fast besluttede på at kæmpe for at få et bedre liv i modsætning til danske unge, der i højere grad serviceres af forældrene.

Formanden for Integrationsrådet i Aalborg Kommune, Mahtab Jalili-Trudslev, der kom til Danmark fra Iran som tre-årig, finder det positivt, at unge nydanske kvinder angiver et højt selvværd.

”En del unge kvinder bliver ret stærke, fordi de fra helt små oplever, at de skal forsvare sig selv på grund af samfundets modstand,” siger Mahtab Jalili-Trudslev.

Hun er heller ikke i tvivl om, at unge nydanskere ofte har en lidt sundere livsstil og fritidskultur.

”Spørgsmålet er så, om det er et 100 procent gode. Det er positivt, at nydanske unge drikker mindre, men det er vigtigt, at den holdning ikke betyder, at man isolerer sig fra det omgivende samfund. Jeg har selv studeret jura, og jeg oplevede, at det var vigtigt at komme i fredagsbaren på universitetet, selvom jeg ikke drak,” siger Mahtab Jalili-Trudslev.

Kefa Abu Ras, der er beboerrådgiver i Vollsmose i Odense og desuden er medlem af Mangfoldighedsrådet i Odense Kommune, tvivler på, at de nydanske piger reelt har en god trivsel, selvom de i SFI-undersøgelsen angiver, at de har højere selvværd og færre problemer med selvskade end unge kvinder med dansk baggrund.

”Vi kan være enige om, at de unge nydanskere lever sundere med hensyn til alkohol. Men det er kun en spørgeskemaundersøgelse, og der kan være en tendens til at svare positivt på den slags spørgsmål blandt etniske minoriteter. Jeg har kontakt med mange unge kvinder, der udadtil virker meget velfungerende og studerer på universitetet. For mange af dem er det svært at indrømme, at de lever under social kontrol. Det er en stærk værdi for dem, at de passer godt på deres familie, og at de ikke vil tale dårligt om den,” siger Kefa Abu Ras.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vi bruger cookies til at optimere vores service og målrettet markedsføring 🍪
X