Artiklen “Skadede børn går amok i døgninstitutioner” på forsiden, i Aktuelt mandag den 7.august. fik mig til at skrive denne kronik. Overskriften “Hjælp mig” er citat fra en oplevelse med en etnisk ung som har været på en del dag- og døgn institutioner, og er kendt i forskellige politikredse.
Jeg er enig med forstanderen for døgninstituionen Hvidborg, Peter Brøndsted om holdningen til reglerne for magtanvendelse, at “som udgangspunkt tillader loven nemlig ikke magtanvendelse”. Desværre er mange unge efterhånden blevet eksperter på hvornår voksne bliver usikre i konflikt situationer.
De har erfaringer fra deres familie eller tidligere institutionssammenhænge, hvor voksne har opgivet eller efterladt dem i konflikt situationer. Derfor er voksne i dag- og døgninstitutioner typisk “på prøve” hos den unge og hvis man som voksen i disse institutioner også opgiver, så bekræfter man for den unge at ingen virkelig vil dem , at voksne ikke tør røre ved dem.
Unge som har erfaringer med konflikter med voksne er mange gang i stand til inden konflikten vir-kelig spidser til at benytte de psykologiske mekanismer som ligger i at sige med ord at ” hvis du rø-rer mig, så bliver du fyret”.
Citatet har mange meninger, jeg vil ikke gå dybere i en psykologisk analyse, men en umiddelbar analyse eller budskabet til den voksne er:” at ok du har set mig og min livs smerter, men lade mig i fred eller lade være med at pille mit sår”.
Jeg vil i det følgende beskrive en voldsom konflikt mellem mig og en dreng som er kendt af forskel-lige lukkede ungdomsinstitutioner, jeg kender ham fra Blækspruttens opsøgende arbejde i Avedøre Stationsby. Med denne beskrivelse vil jeg forsøge at give et billede fra virkeligheden med en socialt og følelsesmæssigt skadet ung.
En danmarkskendt ung
I forbindelse med en større idrætsaktivitet i Avedøre Stationsby for alle i tidsrummet 18 til 02 havde vi denne gang mellem 500- 600 fremmødte. Allerede ved kl 21, jeg kunne se på den måde den på-gældende drengs adfærd og kontakten til andre jævnaldrende, at dette kan udvikle sig til en kon-flikt. Jeg orienterede derfor de øvrige voksne der var tilstede, om den unges opførsel. Omkring kl 23 blev jeg kaldt på kontoret der var opstået en voldsom verbal konflikt med trusler mellem denne og en anden ung.
Det første jeg hørte da jeg kom på kontoret var en sætning rettet mod den anden. “Er du ikke klar over hvem jeg egentlig er, alle her i Avedøre er bange for mig. Du skal ikke tro på at du nu har et liv, du bliver slået af ihjel af mig, forstår du”. Jeg kunne i denne situationen se på de andre voksne, at de var usikre og ikke vidste hvad de skulle stille op, de forsøgte at tale den unge til lade være med at true den anden, men han begyndte derefter også at true de voksne.
Jeg handler andeledes i denne situation
Jeg kunne mærke at denne dreng var en kriger og havde haft mange sejre også overfor voksne og ikke mindst overfor sine egne forældre. Jeg reagerede i denne situation først som menneske og derpå som professionel, dvs. jeg kunne for det først ikke tåle drengens konstante trusler, som blev ved selvom vi gentagne gange forsøgte konstruktivt at løse konflikten via dialog og han var afvisne og forblev enormt aggressiv overfor vores dialog. Han ville ikke løsning men konflikt.
Han var helt klart ude på at vi skulle enten vise eller give udtryk for at vi var bange for ham. Hvorved han kunne bevare magten i situationen. Den anden dreng var derimod indstillet på at slutte fred efter dialogen, han var ikke interesseret i at skabe en stor konflikt og ødelægge det for andre i aften. Den etniske dreng blev truende ved med at sige.
Du er færdig både verbal og nonverbal. Jeg kunne gennemskue at dette ville være en langvarig konflikt og jeg måtte nu handle på mit faglige fundament, derfor besluttede jeg mig for at sige højt til ham at nu var jeg træt af at høre på hans trusler, holde ham tilbage og samtidigt give den anden ung lov til gå fra konflikten, fordi han havde vist velvilje til at afslutte konflikten på en fredelig måde.
Er det magtanvendelse?
Reaktionen udeblev ikke – umiddelbart rejste den etniske dreng sig fra stolen og kom truende over imod mig: “Du skal fandeme ikke give lov til det svin at gå. Både du og han bliver slået ihjel, du skal bare vide, du kender ikke mig, slip mig nu”.
Jeg var nødt til tage ham under armen til et tilstødende kontor, for at forklare ham hvordan jeg har det med han opførsel i aften og forklare ham at nu kom han ikke ud føre han blev rolig og fik tænkt sig om hvorfor han kom med trusler. Vi var nu alene og han kunne ikke komme ud.
Han begyndte at kaste ting efter mig, jeg tog det dog stille og roligt, men sagde igen og igen at hvis du slår efter mig, så vil jeg lægge dig ned og holde dig fast. I det samme øjeblik slog han sin knytnæve hårdt mod væggen, han fik en stor hudafudskabning og hånden blødte.
Han sagde: Er du stadig ikke bange for mig?
Mit svar var: Nej, jeg er ikke bange for dig, men du kommer ikke ud før du er helt rolig.
I mellemtiden blev hans forældre kontaktet så de kunne hente ham. Da faren mødte på kontoret kastede den unge også alt efter sin far. Faren sagde til mig, at han ikke kunne magte sin søn længere, han ville vi skulle ringe efter politiet. Nu blev drengen virkelig aggressiv fordi faren bad os om at ringe til politiet. Da politiet kom, kastede han også alt efter politiet og fortsatte med sine trusler.
Betjentene sagde at de ikke kunne tage ham i patruljevognen mens han var så ophidset og ville at jeg skulle tage med for at få drengen til at forholde sig roligt.
Samarbejde mellem mig, faren og politiet
Det var nu gået fire timer siden konflikten startede og den unge havde efterhånden fanget budskabet, at jeg ikke flytter mig for hans trusler eller før han blev rolig. Hans far var indforstået med at vi fandt en institutionsplads for natten til drengen.
Først efter fem timers konflikt og min konstante og konsekvente holdning, fik drengen mulighed for at kunne mærke sig selv, dvs. han begyndte at blive ked af det over sine mange trusler og sagde: “Hjælp mig, onkel Ahmet. Jeg ved min familie kan ikke lide mig, jeg vil ikke hjem osv.”
Pædagogisk investering
Den langvarige konflikt og min fastholdelse af magten er for mig at se en pædagogisk investering i forholdet til denne ung og mange andre med ham. Fordi det måske for nogle af dem er første gang de oplever en voksen, der fastholder dem og i konflikten samtidigt viser omsorg.Jeg har gennem års arbejde med såkaldte “hårde unge” haft forskellige konflikter og også direkte fysisk fastholdelse i nogle situationer, endda hvor forældrene selv var tilstede.
Men alle disse “slås kampe” oftest ført til en styrket relation mellem mig og dem. Dermed har der været et samarbejds fundament. Forældre har endda selv sagt at de ville ønske at de selv turde stå tilsvarende fast i konfliktsituationer.
En stor del af de danske socialarbejdere, er i forvejen konfliktsky af opdragelse og når de yderligere bliver slået i hoved med bunker af love og regler, så tror jeg at især vore etniske unge vil lugte usikkerheden og hurtigt overtage styringen fra de voksne. Mange af dem har i forvejen den holdning til danske socialarbejdere, at de ikke tør røre dem os og at de dermed er nogle “slappe voksne”.
Jeg mener derfor at det er vigtigt at man i stedet for at bruge så meget tid på at udfærdige alverdens nye love og regler, så skulle vi hellere bruge tid på at drøfte hvordan vi kan hjælpe hinanden til at håndtere de unges problemer. Jeg tror meget på at en af måderne vi kan tilnærme os de vanskeligste unge, er at vi tør være synlige og direkte overfor dem både med vores sprog og ikke mindst nonverbalt, og især I starten være meget klare og konsekvente overfor de unge.
