Igen bliver vi set som et problem for det danske samfund. Den nye regerings politiske udspil om indvandrere (indv.) og flygtninge (flygt.) kommer ikke bag på mig.
Jeg har fulgt den offentlige debat, og det er min klare opfattelse, at integrationsminister Bertel Haarder og regeringen bag ham, med deres udspil klart udtrykker, at indv./flygt. er et problem for det danske samfund. Politikkernes løsning vedrørende indv./flygt.’s sociale integration er barsk lovgivning.
Selvfølgelig har gruppen et medansvar for deres sociale integration. Selvfølgelig skal vi hele tiden tænke nye tanker i forhold til gruppens integration. Men efter min mening er integrationsministerens udspil umenneskelig og langt fra det danske demokrati. Danmark er på internationalt plan kendt for at kæmpe for menneskerettigheder i andre lande.
Men når det handler om etniske grupper her i landet, har jeg meget svært ved at genkende Danmark. Regeringens udspil viser, at både politikere, og ikke mindst deres rådgivere, enten ikke kommer frem med sandheden, eller helt bevidst fordrejer den. Jeg kan slet ikke forstå, når fx den konservatives retsordfører Helge Adam Møller og Venstres Birthe Rønn Hornbech ligefrem truer indv.-forældre med tvangsfjernelser af deres børn, hvis de ikke sørger for, at deres børn lærer dansk.
Ej heller forstår jeg statens indblanding i, hvornår et individ må gifte sig. Det er en stor fejltagelse, hvis integrationsministeren og de øvrige regeringsmedlemmer tror på, at de kan løse etniske gruppers sociale integrationsproblemer via lovgivning. Jeg vil kort kommentere indv./flygt.’s forældres interesse for deres børns tilegnelse af det danske sprog.
Via mit arbejde som leder af et socialpædagogisk projekt “Blæksprutten” i Hvidovre, har jeg omfattende kontakt til både forældre, lærere og pædagoger, som arbejder med indv./flygt. børn. Mine erfaringer viser, at forældrene meget højt prioriterer, at deres børn lærer det danske sprog. Professionelle, både lokalt og på landsplan bliver konstant spurgt om fx, hvor lang tid det tager før deres børn taler et flydende dansk! Jeg er ikke bekymret for børnenes tilegnelse af det danske sprog.
Jeg kan nævne, at jeg i forbindelse med mit arbejde nogle gange forsøger at tale med fx tyrkere og kurdere på deres modersmål, men at en stor del af disse unge faktisk foretrækker at tale dansk med mig!
Det er et umenneskeligt krav at stille, at indv./flygt. skal være 24 år før de kan gifte sig.
Ligesom både den tidligere og nuværende regering, er jeg modstander af de, der tvinger eller overtaler deres unge til giftermål – det foregår stadig i nogle indv./flygt.-kredse. Men jeg tror ikke, at problematikken kan stoppes med lovgivning. Det, der skal til, er direkte dialog med både ældre og yngre generationer i indv./flygt.-kredse for at gøre dem det klart, hvilke konsekvenser det får for de unge.
Den nye regering overser fuldstændig den positive udvikling, der sker i en del etniske grupper. Den ældre generation mister fx efterhånden betydelig indflydelse. Og mange har erfaret, at tvangsægteskaber ofte ender i menneskelige katastrofer, dvs. skilsmisser. Det er ikke for at berolige politikere, men for at fortælle, at der er en tendens i udviklingen til, at unge indv./flygt. selv vælger deres partner og foretrækker en her i landet.
Efter min mening tager regeringen fejl, når den siger, at den yngre generation primært gifter sig med en af deres landsmænd fra oprindelseslandet. Jeg savner en mere konkret social integrationsplan for fx, hvordan vi minimerer arbejdsløsheden blandt indv./flygt., så de kan forsørge sig selv, i stedet for at være afhængige af statens ydelser.
Jeg savner tillige konkrete initiativer til, hvordan vi forebygger marginalisering af den yngre genration i skolerne, på uddannelsesinstitutionerne og på arbejdsmarkedet. Jeg er af den overbevisning, at det er nytteløst, at vi bliver ved med at slå hinanden i hovedet og giver hinanden skylden for gruppens mislykkedes integration osv.
Det er muligt, jeg har min tyrkertro, men jeg er sikker på, at indv./flygt. ikke kun er et problem for det danske samfund. De er også gavnlige, fx har jeg arbejdet de sidste 15 år med danske familier, som har det svært. Måske kommer det bag på nogen, at jeg ikke bliver afvist af dem.
På baggrund af min egen pædagogiske erfaringer og ikke mindst andres, er det et gennemgående problem og/eller en barriere for indv./flygt’s integration, at de og danskerne ikke kender noget til hinanden, og at de er fordomsfulde. Politikkernes optræden i offentligheden gør det ikke ligefrem nemmere for gruppen. De føler sig i forvejen udenfor.
Debatten i den seneste tid, fx i forbindelse med integrationsminister Bertel Haarders udspil, skaber enorm usikkerhed hos indv./flygt. fordi de konstant kun omtales som et problem. Ansvaret for gruppens integration er gruppens egen, din, min og politikkernes!
