Af Ahmet Demir
Onsdag den 3.2.21 hørte jeg i medierne om Venstres ny udlændingepolitik. Der blev bl.a. talt meget om, at flygtninge skal have et arbejde, om reduceret integrationsydelse og meget mere.
Jeg har min daglige gang hos mange af de udlændinge, Venstre taler om, og med respekt for vores forskellige tilgang til integration kan jeg ikke lade være med at tænke, at nogle politikere er virkelighedsfjerne. De har ikke føling med, hvad der foregår hos de enkelte udlændinge, deres livssituation og deres ønsker for deres egne liv.
Helt nede på jorden ser jeg gennem mit daglige arbejde med blandt andet flygtninge og andre minoritetsfamilier, at integration handler om at få dem til at føle bl.a.:
- At de står på egne ben.
- At de har værdi som mennesker.
- At de duer til noget, bl.a. ved at arbejde og forsørge sig selv.
- At de er en del af fællesskabet, dvs. det danske samfund.
- At de er aktive samfundsborgere, der tager en uddannelse og får arbejde.
- At de bliver omtalt positivt af både politikere og medier.
Jeg kan ikke være uenig i, at en del udlændinge har brug for offentlige ydelser, fx integrationsydelse, men Venstre har stillet sig i køen af politikere, som vil reducere ydelsen, hvis flygtninge ikke er i arbejde. Her ville jeg ønske, at politikerne så på flygtningenes vilkår og deres indstilling til at arbejde osv.
Jeg arbejder bl.a. med en flygtningefamilie, der har boet her i landet ca. 2 ½ år. De er syv mennesker og bor på 73 m2. Denne familie tænker nogenlunde følgende:
”Vi kom til Danmark, fordi der er krig i vores hjemland. Jeg takker Danmark for at tage imod os, vi føler os trygge, men hverken jeg eller mine børn vil have, at den danske stat forsørger os. Det er ærekrænkende at modtage integrationsydelse, som vi er nødt til nu. Vi vil lære dansk og arbejde, så jeg kan forsørge min familie. Du kan se, at vi sover på madrasser på gulvet, vi har ingen senge. Jeg (far) er rigtig, rigtig ked af, at jeg ikke kan forsørge min familie, skaffe en bedre bolig og have økonomi til at købe senge til mine børn. Når jeg mødes med jobcenter, siger jeg hver gang, at jeg vil have hjælp til at finde et rigtigt job, men jeg bliver ikke hørt. Jeg får at vide, at jeg skal i praktik. Mine børn på 17-18 år ønsker din hjælp til at skrive en ansøgning, de kan dele ud. Vi vil gerne arbejde og klare os selv, jeg har været ude med mine ansøgninger flere steder uden at få arbejde, men jeg håber, jeg snart får arbejde. Kan du ikke sige til borgmesteren, at politikerne skal hjælpe os med at finde arbejde? Vi vil gerne arbejde.”
Ovenstående er et lille uddrag af, hvad jeg hører fra de mange flygtningefamilier, jeg møder.
Kære politikere
I stedet for at true med at reducere ydelser osv. opfordrer jeg jer til at afsætte tid til at besøge udsatte boligområder og gå i dialog med flygtninge og udlændinge om deres situation. Jeg er overbevist om, at en stor del lige som ovennævnte familie ønsker at klare sig selv, sådan som politikerne vil have det.
Kære politikere, I kan nemt gå i medierne med jeres integrationspolitik og bruge politisk magt til at reducere ydelser og true flygtninge på økonomien. Men i stedet for at fokusere på de beskedne ydelser bør I fokusere på det lukkede arbejdsmarked, hvor flygtninge og andre udlændinge har utrolig svært ved at få en fod indenfor.
Så længe vi ikke hjælper borgere med udenlandsk baggrund ind på arbejdsmarkedet, synes jeg ikke, man kan være bekendt at true med økonomiske sanktioner. Familierne er allerede fattige, og man skal ikke bruge familiernes hårde livsvilkår til at opnå politisk magt.
Det er uværdigt at træde på mennesker, der ligger ned. Vi må finde værdige løsninger på gruppens problemer såsom arbejde, bedre bolig og gode muligheder for at støtte inklusionen. Som nævnt vil disse grupper arbejde, men de har ikke mulighed for selv at skaffe sig et arbejde.
