Når det handler om etniske gruppers integration, skyder både jeg og også mange andre personer med etniske baggrund nemt skylden på det danske samfund og politikerne. Vi må også være ærlige og melde ud, når fx etniske gruppers holdninger og handlinger er skadelige for de øvrige etniske gruppes sociale integration i det dansk samfund.
I Politiken stod der søndag den 09.09.01 følgende på forsiden: “Fundamentalister hverver unge”. Da jeg læste overskriften, tænkte jeg straks på, om det havde noget med den islamiske konference, der blev holdt i København, at gøre, men da jeg læste artiklen med stor interesse, fik jeg en virkelig dårlig smag i munden, og jeg tager stærk afstand fra det islamiske parti Hizb-ut-tahrirs gadearbejde blandt kriminelle unge med etnisk baggrund på det indre Nørrebro.
I artiklen viste det sig, at dette partis gadearbejde har en virkning på unges kriminelle handlinger, og en del unge kommer på ret kurs. Muligvis har deres gadearbejde her og nu en god effekt på unge kriminelle, men jeg har svært ved at tro på, at deres arbejde har en langsigtet effekt og især i forhold til vore etniske unges sociale integration i det dansk samfund. I artikel siger Hizb-ut-tahrirs talsmand følgende: “De vestlige værdier og systemer som kapitalisme, menneskerettigheder og den personlige frihed er umenneskelige”.
Jeg tage stærk afstand fra partiets holdning til de demokratiske værdier her i landet. Uanset deres arbejdsindsats overfor kriminelle unge ser jeg deres holdninger til menneskerettigheder og personlig frihed som helt uacceptable og til alvorlig skade for de muslimske etniske gruppers integration.
Muligvis ser nogen faglige personer eller politikere Hizb-ut-tahrirs gadearbejde som en mulighed for at bekæmpe ungdomskriminaliteten, men vi skal tænke på deres arbejdes langsigtede effekt. For mig er deres arbejde ren indoktrinering af unge, fordi mange af de unge, som begår kriminelle handlinger, har brug for medmenneskelig kontakt, som mange af os professionelle end ikke er i stand til at etablere til disse unge.
Så kommer sådan et parti med fundamentalistiske holdninger, og fanger dem i deres net. Dette partis gadearbejde er efter min mening et stort slag imod den igangværende integrationsproces.
Unge er ofre
Det er mange forklaringer på, at unge vælger at begå kriminelle handlinger og være på tværs af samfundets normer. Mine mange års pædagogiske arbejde med marginaliserede unge viser fx ofte muslimske unge, der bl.a. er ofre for deres forældres umenneskelige handlinger. Jeg vil ikke genera-lisere, men en del af de fundamentalistiske familier opdrager deres børn efter fx muslimsk normer, som er i overensstemmelse med Hizb-ut-tahrirs synspunkter.
Resultatet af forældrenes opdragelse er skadelige unge, som er enormt destruktive overfor sig selv og omverdenen. Disse forældres og Hizb-ut-tahrirs menneskesyn er primitivt og ser unge som objekter. Dvs. de ser ikke, at børn og un-ge også har brug for personlig frihed. Jeg oplever gang på gang, at vore etniske unges væsentligste problemer, når de møder danske institutioner, som anerkender deres menneskelig ret til frihed, er at administrere denne frihed, fordi man hjemme hos de unge ser personlig frihed som skadelig for fa-miliens opdragelse.
Jeg mener, det er på tide, at vi blandt politikere og uddannelsesinstitutioner endnu engang overvejer, hvad der skal til for at bryde dette mønster hos disse familier, så både familierne selv og deres unge bliver en del af det demokratiske samfund.
Er der en alternativ løsning til Hizb-ut-tahrirs gadearbejde?
Mit svar er, at selvfølgelig har vi en løsning for disse kriminelle unge. Jeg mener, disse unge har bruge nogle professionelle, som er i stand til at arbejde både med dem og deres familier for at for-bygge deres marginalisering og ikke mindst påvirke dem med demokratiske værdier, så som menneskerettigheder, personlig frihed, tolerance og dialog, som konstruktive midler mellem mennesker.
Jeg må også indrømme, at vi hverken har kommunale forvaltninger eller ret mange professionelle, der er i stand til at nå disse kriminelle, etniske unge. Det er ikke ensbetydende med, at de kommunale forvaltninger og de professionelle ikke tage initiativer til at forbygge, selvfølgelig bliver der forsøgt med en del projekter, men uden at generalisere har effekten af disse projekter ikke været nogen stor succes.
Det er dog ikke lykkedes for mig at kom igennem med min ide om, at pædagogiske uddannelsesin-stitutioner i samarbejde med kommunale og andre statslige organer udvikler en specialuddannelse for pædagoger, lærere, socialrådgivere og klubmedarbejdere, der bliver i stand til at møde disse unge og motivere dem til at deltage i nogle konstruktive og perspektivrige pædagogiske tilbud. Disse unge har ikke brug for Hizb-ut-tahrirs gadearbejde, som i deres holdninger og handlinger er imod demokratisk værdier og er moraliserende overfor de unge.
Disse kriminelle unge og ikke mindst de øvrige etniske gruppe skal gøres bekendt med og gives mulighed for at tilegne sig de demokratiske værdier her i samfundet. Efter min mening er menneskerettigheder, personlig frihed, tolerance og dialog vejen til social integration for disse unge, og disse værdier skal fylde en del i vores pædagogiske arbejde.
