Mægling er efter min mening en af de metoder, som kan bruges, når unge af deres familie bliver udsat for tvang, fysisk og psykisk vold, fordi familien vil have de unge til at rette sig efter forældrenes beslutning med hensyn til giftermål.
Artiklen Mægling beskytter unge mod tvangsægteskab blev bragt i Kristeligt Dagblad lørdag den 9. marts 2013. Den fik mig til at reagere, blandt andet på grund af følgende citat fra artiklen ”en 17-årig palæstinensisk pige blev i mandags gennembanket af en onkel og en moster, angiveligt som straf fordi hun havde fået en dansk kæreste…”
Jeg vil indledningsvis slå fast, at hverken forældrene eller den øvrige familie har ret til at bruge pres eller nogen form for vold mod de unges ønsker og vilje. Den enkelte unge har sin eksistentielle ret til selv at vælge sin partner, og jeg mener, at hverken forældrenes kultur, religion eller normer giver dem ret til at udøve, hvad jeg vil kalde et umenneskeligt pres eller vold imod de unge. I mit arbejde som mægler har jeg i mange år forsøgt at være de unges talerør og er gået i dialog med nogle af de forældre, der har valgt en i mine øjne primitiv tilgang, som kan stoppes ved mægling.
Hvilken familie udsætter deres unge for umenneskelig behandling?
Jeg vil fastholde over for læseren, at det er vigtigt at huske, at de enkelte historier på forsiden af aviserne ikke dækker over, at alle forældre med anden etnisk baggrund tvinger deres unge eller bruger vold imod dem. Når det er sagt, har vi nogle forældre, som dem jeg referer til i den nævnte artikel. Ikke mindst som supervisor i nogle krisecentre blev jeg bekendt med unge, som af deres forældre blev udsat for umenneskelig behandling. Uden at generalisere var disse familier kendetegne ved følgende:
- Forældrene lever isoleret, både i forhold til deres eget netværk og det øvrige samfund.
- Forældrene er styret af deres oprindelige kulturelle og religiøse normer.
- Forældrene frygter, at deres unges personlige, sociale og kulturelle udvikling er en trussel imod dem.
- Forældre med flygtningebaggrund har været traumatiserede.
- Forældrene kender ikke samfundets sociale, kulturelle og lovmæssige krav.
Disse grunde giver dog på ingen måde forældrene ret til at udsætte de unge for umenneskelige handlinger, som har alvorlige psykiske konsekvenser for både de unge og forældrene.
Mægling er en virkningsfuld metode
Myndighederne bruger mig ofte, fordi jeg via mægling og terapeutisk arbejde kan hjælpe forældre, der begår umenneskelige handlinger. Forældrene føler afmagt over deres unges valg, de føler, at de ikke bliver hørt. Af ovennævnte artikel fremgår det oven i købet, at den 17-årige pige havde en dansk kæreste. Det kan få nogle forældre til at reagere uhensigtsmæssigt, og deres reaktion kan forklares af mange forhold, bl.a. ovennævnte. En af disse forældre har udtrykt sin frustration og afmagt på følgende måde:
”… du ved godt, at i min kultur… tradition… religion… er det forældrene, der bestemmer… mit barn hører ikke efter, hvad jeg siger… jeg bliver syg af, at mit barn ikke hører efter, hvad jeg siger… og du ved, at i vores kultur er det sådan, at når ens søn eller datter bliver forlovet og gift… hører alle man kender her i landet om det og også i mit land… hvad skal jeg sige, når mine børn ikke hører efter, hvad jeg siger, og selv vil bestemme, med hvem de skal giftes… hvis mine børn ikke hører efter mit valg af deres partner… ja som du ved, er det i vores kultur respektløst over for sine forældre, og jeg mister også respekt, blandt dem jeg kender her i landet og i mit eget land… jeg har sagt til mine børn, at jeg aldrig kan rejse tilbage til mit hjemland, fordi de selv vil vælge og ikke hører efter mig som forælder… Jeg bliver syg over det og har ondt alle vegne…”
Forældre, der føler afmagt og frustration, er i en tilstand, hvor de lukker for alle former for dialog. De har kun et ønske, nemlig at de unge vil høre efter, hvad forældrene siger og lader dem vælge for dem. Min erfaring med mægling i disse familier er, at jeg har mulighed for samtaler med både forældrene og de unge. De unge udtrykker deres kaotiske situation med følgende ord:
”… jeg ved ikke, hvad jeg skal stille op med mine forældre… jeg holder af mine forældre og familie og vil ikke være uvenner med dem. Jeg deler mine tanker og følelser med fx min mor eller far om mit valg… men de hører slet ikke efter, hvad jeg siger og ønsker… de er gammeldags og tænker ikke på, hvad jeg ønsker… de tænker mere på deres gammeldags kultur… jeg vil ikke bøje mig for deres ønsker.. jeg vælger selv min partner, det er min ret… men jeg håber, at mine forældre hører mig og respekterer mit valg…”
Forældrenes reaktion på mægleren
Som mægler skal man huske, at familien af flere grunde oplever, at hele verden er imod dem. Især når de hører, at myndigheder som politiet eller kommunen på baggrund af de unges henvendelse kontakter forældrene for at indlede en dialog mellem parterne. Forældre/familie reagerer og siger blandt andet følgende til os mæglere:
- Vi har ikke brug for politiets og kommunens hjælp.
- I vores kultur bestemmer forældre og familie over de unge.
- Vi løser selv vores problemer.
- I Danmark tænker man kun på de unge og især pigernes og kvindernes rettigheder. Man tænker ikke på vores kultur.
- Hvis mine børn ikke vil komme hjem, men gemmer sig hos politi og kommune, kan de blive væk resten af deres liv.
Forudsætninger for mæglere og medarbejdere på krisecentre!
På det første møde med familien og de unge er det vigtigt at huske, at især forældrene på alle måder kan virke afvisende og i deres kommunikation bevidst eller ubevidst kan være nedværdigende og krænkende.
Mine erfaringer med mægling peger på følgende som væsentlige forudsætninger for mæglerne og krisecentermedarbejderne.
- I det indledende møde/kontakt skal man være tydelig med, hvad der sættes i gang, og gang på gang gentage hensigten/målet med mæglingen.
- En uddannelse som pædagog, socialrådgiver, familieterapeut elle lignende uddannelser.
- En fagspecifik uddannelse og erfaring, her tænker jeg på tværkulturel viden og erfaring som en væsentlig forudsætning.
- At have en personlig og naturlig udstråling og være imødekommende og anerkendende.
- At være rummelig, vedholdende og ikke opgivende.
- At arbejde på at skabe et tillidsforhold til forældre og unge.
- At arbejde konstant med at følge op på forældrenes tanker og handlemønster.
- At udstråle professionalisme, tydelighed og myndighed omkring sin person, så forældrene udvikler lyst til mægling mellem dem og deres unge.
Jeg mener, at man skal tage de unge, der henvender sig til myndighederne, alvorligt og tage udgangspunkt i de unges eksistentielle ret og støtte den enkelte unge i deres valg af partner. Som mægler skal man i sin mæglingsproces gerne være direkte, dvs. få forældrene til at indse at deres handling på ingen måde kan accepteres. Man skal på alle måde forsøge at få dem til at indse deres handlings konsekvenser for de unge, og her skal det fremgå tydeligt, at de unge kan få alvorlige psykiske lidelser, udføre selvdestruktive handlinger, berolige sig med euforiserende stoffer osv. Dette kan få nogle forældre til at reflektere over deres handlinger.
De unge vil være en del af familien og ønsker, at forældrene respekterer deres valg af partner. I den forbindelse kan det være klogt i en periode at lade de unge bo på et krisecenter, hvis forældrene kræver at bestemme over dem. I den periode skal vi lytte til de unges ønsker. Min erfaring er, at de i starten af anbringelsen afviser al kontakt eller mægling mellem dem og forældrene, men efter nogle måneder vil de unge typisk direkte eller indirekte ønske en form for kontakt til forældre og familie.
Jeg kan godt forstå de unge, for på længere sigt erstatter et krisecenter ikke ens familie, netværk og sociale og kulturelle fællesskab. Min erfaring med mægling er, at efter en lang proces mødes mange af parterne og indgår en form for spilleregler, hvor forældrene accepterer de unges ret til selv at vælge deres partner
Læs om sager der vedrører tvangsægteskab her.
Gå til “Konsulentbistand til kommuner”
