En ny undersøgelse fra SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, viser, at skilsmisseraten blandt tyrkiske indvandrere i Danmark er steget fra tre til 12 procent på 20 år.
Denne undersøgelse bliver debatteret i medierne, og jeg synes, Dansk Folkepartis integrationsordfører Martin Henriksen har en interessant kommentar til undersøgelsen:
”Tyrkiske indvandrere bliver i stigende grad skilt, og selvom skilsmisser aldrig er positive, er det alligevel et tegn på, at integrationen rykker en lille smule i den rigtige retning. Det mener Dansk Folkepartis integrationsordfører, Martin Henriksen (DF).” Kilde: Cathrine Bloch, Berlingske Nyhedsbureau 29. januar 2013.
Jeg finder det komisk, at Martin Henriksen forbinder skilsmisser med integration. For mig er skilsmisser blandt tyrkiske indvandrere ikke et fænomen, der kun eksisterer i Danmark. Det eksisterer også i deres oprindelige land, men jeg har ingen videnskabelig undersøgelse, der angiver den præcise, procentuelle udvikling i hjemlandet.
Fra min egen familie og fra mit netværk ved jeg, at skilsmisser sker blandt tyrkiske og kurdiske familier både her i landet og i hjemlandene, så for mig er skilsmisse ikke et tegn på integration. For mig er skilsmisse bl.a. resultatet af en proces inden for individets personlige, sociale og kulturelle udvikling. Skilsmisser har alvorlige konsekvenser for både børn, partnere og den nære familie. Skilsmisser er smertelige. Jeg synes, følgende citat beskriver, hvor ondt det kan gøre i lang tid efter.
Citatet stammer fra en klient, som jeg havde i terapi: ”Jeg elsker min kone… vi er skilt nu… jeg ved ikke, hvordan jeg skal leve uden min kone… jeg tænker på, at min kone på et eller andet tidspunkt vil leve sammen med en anden mand… for mig er det nemmere at dø og ikke leve med den smerte, at jeg elsker en, som jeg ikke kan leve sammen med…” Dette uddrag siger noget om, at skilsmisser kan efterlade stor smerte hos mennesker.
Hvad skyldes stigningen i skilsmisser?
Der kan være mange grunde til stigningen i skilsmisser, men ud fra mine erfaringer med familie- og parterapi kan jeg tilslutte mig undersøgelsens konklusion om, at skilsmisseraten stiger blandt tyrkiske, kurdiske og andre etniske grupper.
Mine familieterapeutiske erfaringer viser bl.a. følgende grunde til skilsmisse:
- Parrets oprindelige kultur var kollektiv og tog derfor mere hensyn til kulturelle normer, ære og skam, mens den yngre generation er mere individuel og behovsorienteret. De oprindelige kulturelle normer om ære og skam har ikke stor betydning for den yngre generation.
- Parret har dannet familie i meget ung alder, fx fra 18-års-alderen.
- Partnerne har personligt, socialt og kulturelt udviklet sig væk fra hinanden.
- Nogle partnere går for lang tid med deres interne følelsesmæssige konflikter, så deres forhold går i hårdknude. Det er svært for dem at løse problemerne, så det ender med fx skilsmisse.
- Inddragelse af netværk som forældre og nære familiemedlemmer, der giver råd og vejledning, kan have negative konsekvenser for partnerne, selv om hensigten er at hjælpe.
- Parret har fået børn. Det lyder måske mærkeligt, men mine erfaringer viser, at selv om begge har drømt om at få børn, kan det ske, at de glemmer partneren og fokuserer på barnet, når det kommer ind i deres liv.
- Ulighed mellem parternes uddannelse og økonomiske indtjening.
Hvordan kan man støtte familierne?
Skilsmisse er et tab, som for nogen går dybt ned i hjertet, hvilket ovennævnte citat viser. Min erfaring viser, at følgende handlinger kan forhindre nogen i at opleve dette tab i deres liv. Men jeg vil også fastholde, at hvis partnerne ikke kan finde mening og betydning i deres forhold, skal man ikke slås for kulturens, normernes eller andres skyld. Par- og familieliv giver kun mening med gensidighed mellem parterne.
- Anerkend hinanden som personer.
- Anerkend de følelser I har for hinanden.
- Definer i fællesskab værdigrundlaget for jeres parforhold, og find ud af hvordan disse værdier kan omsættes til jeres dagligdag og have betydning for jer. Hvis en defineret værdi ikke har betydning for jeres trivsel og mening med livet, har værdien har ikke den betydning, du troede.
- Tag fat på store og små udfordringer mellem parterne og se udfordringerne som en del af livet. Gå ikke i panik ved at gøre alt stort og uoverskueligt for dig selv og din partner.
- Giv plads til forskellighed.
- Giv plads til konflikter. De er sunde i forhold, hvor der skabes en ramme for at bearbejde konflikterne. Der er meget energi i konflikter, og denne energi kan få par til at reflektere over egne og partnerens behov og ønsker. Derved udvikles nye handlemønstre, som gavner begge parter.
- Tag ansvaret for jeres interne konflikter og lad ikke jeres børn blive gidsler. Børn kan sprogligt og følelsesmæssigt ”tage skade af ” forældrenes uløste konflikter.
- Søg professionel støtte i god tid, når konflikten er i sit tidlige stadium, så I kan få hjælp til at kigge på kortene hos dig selv og din partner.
- Kommunernes behandlingstilbud til familier kan tilrettelægges i forhold til etniske minoriteter. Min erfaring viser, at en del par har prøvet mine danske kolleger, men nogle par føler, at de ikke kan profitere af deres professionelle støtte. Her er der en udfordring for mine kolleger, der skal tilegne sig viden og redskaber til, hvordan man kan støtte familier, som står over for en krise.
Familie og parforhold er individets livsfundament, så længe det giver mening og betydning. Den enkelte kæmper for dette, men når alle muligheder er udtømt for at få forholdet til at fungere, er det op til det enkelte par at træffe et valg. Om forholdet skal bestå eller ej, er som sagt parrets eget valg. Som familie- og parterapeut vil jeg opfordre dem til at tænke på de menneskelige konsekvenser for dem, og om de kan leve med det.
Min terapeutiske erfaring viser, at når parforholdet ikke fungerer, påvirker det mange andres liv. I sidste ende kan et meningsløst parforhold være et helvede for børnene. Derfor opfordrer jeg par til ikke at skade sig selv og børnene, når de ikke magter at være en familie.
