Jeg vil i denne artikel tage udgangspunkt i første halvår af 2018, hvor Bedre Psykiatri i samarbejde med Bydelsmødrene tog initiativ til et forældrenetværk for etniske minoriteter, der havde psykisk syge børn og unge boende hjemme. Jeg var igangsætter og tovholder for forældrenetværket, der mødtes hver 14. dag.

Da jeg mødtes med Bedre Psykiatri for at drøfte deres ide om at starte netværket, tænkte jeg først, at idéen var god, men min fordom var, at ingen af disse familier ville møde op tre timer hver 14. dag og da slet ikke for at tale om et tabuiseret emne som psykisk lidelse.

Jeg lovede at være koordinator og igangsætter, og det viste sig, at mine fordomme blev gjort til skamme.

Kan forældre med etnisk minoritetsbaggrund profitere af forældrenetværk?

En stor etnisk gruppe er belastet socialt, økonomisk, sundhedsmæssigt og ikke mindst internt i familien, så jeg og mange andre troede, at forældre fra denne gruppe ikke havde overskud til at deltage i netværk.

Min erfaring med Bedre Psykiatris projekt og fra socialt belastede boligområder, der arrangerer forældrekompetencekurser, viser imidlertid, at især forældre med anden etnisk baggrund og bolig i belastede områder i den grad er interesserede i forældrenetværk, kurser og kompetenceudvikling. Bl.a. følgende temaer fylder ret meget for de forældre, jeg har mødt:

• Viden om børns og unges udvikling og behov.
• Hvad de som forældre gør rigtigt og forkert.
• Hvordan de skal opdrage deres børn mellem to kulturer.
• Hvordan de skal løse konflikter med deres børn og ikke mindst internt mellem forældrene.
• Hvilke kompetencer der kræves, for at de kan være forbilleder for deres børn.
• Hvad de selv kan gøre, og hvor de kan henvende sig for professionelle råd og vejledning, hvis deres børn mistrives fx i familien eller skolen eller er demotiverede for arbejde og uddannelse.
• Hvad de skal gøre ved deres børns valg, når de har valgt en partner fra en anden kultur, hvordan de kan støtte eller få den unge til at vælge en partner fra egen kultur.
• Hvordan de kan sætte ord på deres børns psykiske lidelser uden at blive dysset ned af partneren eller familien eller frastøde familiens netværk, fordi de som forældre siger noget tabubelagt. Dette er et citat fra en forælder: ”Jeg har det ikke godt, sådan som jeg ser min søn, han er urolig, sover ikke, har næsten hver dag farlige drømme, vil ikke gå ud, vil ikke tale med nogen. Jeg er bange for, at min søn er blevet sindssyg. men jeg tør ikke tale med nogen. Familien vil beskylde mig for, at jeg selv gør min søn syg.”

Der er mange andre temaer, men jeg vil helt klart opfordre institutioner og organisationer til at støtte og tage initiativer til aktiviteter for forældre. Både her og nu og på langt sigt har det effekt for dem selv og for deres børns og unges udvikling og inklusion i samfundet.

Med her og nu mener jeg, at selv om forældrene og deres netværk har udfordringer, må vi ikke glemme, at der også er ressourcestærke forældre. Både de ressourcestærke forældre og de forældre, som har oplevet voldsomme problemer og alligevel er kommet videre, har lært af deres egen families udfordringer og har lyst til at dele erfaringen med andre forældre. Når forældrene internt deler erfaringer kan jeg genkende følgende citat fra mange forældre: ”Puha, jeg troede, jeg sad alene med mine problemer, men når jeg hører jeres erfaringer og ser, hvordan I har det i dag, tror jeg på, at vi også nok skal løse vores problemer. Jeg er rigtig glad for at høre det, du fortæller, tak fordi du deler det med mig og de andre.”

På langt sigt mener jeg, at vi igangsættere og oplægsholdere kan videreformidle viden og erfaringer, og dermed få forældre til at tænke over vores input og sammen med familien arbejde mere bevidst om, hvad de skal som forældre.

Er psykisk lidelse tabu blandt forældre fra etniske minoriteter?

Psykisk lidelse er stadig et tabu for mange. Nogle forældre skammer sig over at have et psykisk sygt familiemedlem, og en del forældre føler skyld og mener, at de ikke kan have været gode forældre, men må have gjort et eller andet galt, siden deres familiemedlem er blevet psykisk syg.

Igen viser mine erfaringer fra Bedre Psykiatri og Bydelsmødrenes projekt, at forældre har enormt brug for et forum, hvor de kan dele deres frustrationer og den afmagt, de kæmper med. Selv om forældrene gør alt, hvad der står i deres magt, bliver familiemedlemmet ikke bedre, men kæmper med psykisk lidelse.

I forældrenetværket fylder bl.a. disse temaer en del:

• Jeg har et voksent barn med alvorlige psykiske lidelser.
• Jeg har et voksent barn, når det græder, tørrer jeg dets tårer, og jeg græder også.
• Jeg har et barn, der har svært ved livet og ingen succeser.
• Mit barn vil ikke have noget med mig at gøre.
• Jeg er bange for, at mit barn er blevet psykisk syg, fordi jeg er skilt.
• Mit barn er diagnosticeret, men jeg er usikker på, jeg gør det rigtige.
• Livserfaringer på tværs af kulturer om sorg, tab, krise, og hvordan forskellige kulturer tager hånd om eksistentielle spørgsmål.

Hvordan arbejdes med forældrenetværk?

Jeg har nævnt nogle temaer, der fylder hos forældrene, men der er mange flere. Især når det handler om psykisk lidelse og andre tabubelagte familieudfordringer viser min erfaring, at følgende tilgang til forældrene og metoder kan være inspiration for jer, der arbejder med forældrenetværk:

• Tovholder eller koordinator skal have personlighed og være tillidsvækkende, så forældrene hurtigt føler sig trygge og tror på, at koordinatoren kan sit kram.
• Fra starten gøres gruppens spilleregler tydelige, og det gøres klart, hvad formålet med netværket er, hvad forældrene kan få ud af det, og hvad det kan betyde for dem og deres forældreudvikling. Ikke mindst skal der ske en forventningsafstemning mellem forældrene, koordinator og initiativtager.
• Tovholder eller koordinator skal være med i fællesskabet med forældrene fra gang til gang og definere dagsordenen for mødet.
• Man skal tale et sprog, som alle kan forstå. Især når der formidles faglig viden om fx psykisk lidelse, børn og unges udvikling osv., vil jeg opfordre til at finde en formidlingsstil, der passer til forældregruppen, så gruppen føler, de får noget nyttigt til sig selv og familien.
• Brug metaforer og træk gerne på gruppens egne erfaringer kombineret med fagligt input. Det kan få emnet til at give mening og perspektiv.

Afslutningsvis vil jeg sige, at mine erfaringer med forældrenetværket tydeligt viser, at forældre fra etniske minoriteter i den grad har brug for initiativer som Bedre Psykiatri og Bydelsmødrenes projekt. Her skal det siges, at netværksgruppen ikke behandler de psykiske lidelser. Familiemedlemmer med psykiske diagnoser er under behandling og får den rette hjælp.

Meningen med forældrenetværket er erfaringsudveksling på forældrenes egne præmisser og at give et rum, hvor den enkelte får trygge rammer til at beskrive og dele sine erfaringer eller give og få inspiration. Fx går nogle forældre med frygt for at bruge eksisterende institutioner som psykiatriske behandlingstilbud, men andre i forældregruppen har erfaring og deler deres oplevelse af, hvordan fx deres egen læge og psykiatrisk støtte har haft betydning for dem og deres familie. Det kan få de usikre til at indse, at behandlingstilbud kan give støtte og være til gavn.