Denne artikel handler om skilsmissefamilier med primært fokus på børnene, og hvordan forældrene har det med sig selv og deres børns krise.

Skilsmisse er forældrenes valg. Der kan være mange grunde, og forældrene har som regel kæmpet for at holde familien sammen, men mange har oplevet, at børnenes trivsel og udvikling belastes af forældrenes konflikter. Det kan føre til erkendelsen af, at forældrene skal gå fra hinanden.

Børn i familier med konstante konflikter lader, især over for forældrene, som om de er glade, så forældrene ikke bekymrer sig om dem. Børnene ved, at forældrene ikke har det godt sammen, og vælger en overlevelsesstrategi for at passe på forældrene.

Børn kan også isolere sig i sociale sammenhænge, fordi de er bekymrede for, hvad forældrene gør mod hinanden, hvis børnene ikke er der for at dæmpe dem. Det gør børn urolige, giver dem fx koncentrationsproblemer i skolen, og måske dropper de deres fritidsinteresser.

Børn kan opleve søvnproblemer, fordi de frygter, at forældrene skændes, når børnene sover. Det kan få børnene til at opsøge forældrene om natten for at sove hos dem og derved sikre, at de ikke skændes.

Mange år i familier med konstante konflikter og eventuelt vold kan få børn til at udvikle psykiske lidelser såsom spiseforstyrrelser og selvskade. Det kan også få unge til at vælge ungdomsmiljøer, som chokerer forældrene, og hvor de unge tillægger sig uhensigtsmæssig adfærd, begår ulovligheder og ser op til ekstremister.

Forældre bruger børn som gidsler

Jeg hører gang på gang skilsmisseforældre sige, at de elsker deres børn og ved, at skilsmissen ikke var nem for dem, men at de vil passe på børnene. Det lyder godt, men desværre oplever jeg ofte, at de gør det modsatte, så livet efter skilsmissen bliver kompliceret.

Forældrene føler vrede mod og skuffelse over hinanden, hvilket sætter børnene i et dilemma og måske får dem til at føle, at de skal vælge side. I nogle tilfælde bruger forældrene deres børn som gidsler i deres kamp mod hinanden.

Når forældre bevidst eller ubevidst taler dårligt om ekspartneren, sætter de børnene i en svær situation. Forældrene opfylder ikke nødvendigvis børnenes behov for at være sammen med begge forældre, for når forældrene er vrede på hinanden, kan det forhindre samværet. I grelle tilfælde går man til myndighederne for at få sin egen vilje igennem og hævne sig på den anden part, uagtet at det ikke er i børnenes tarv. Der er også tilfælde, hvor forældre hævner sig ved ikke at overholde samværsaftaler eller nægte at aflevere børnene til den anden forælder, hvilket kan kaldes psykisk vold mod børnene.

Som nævnt elsker skilsmisseforældre deres børn og vil passe på dem. Det gør de bedst ved at beherske egne negative følelser og etablere et positivt samarbejde med den forhadte ekspartner. Begge voksne skal tale anstændigt både om og med hinanden, når de er sammen med børnene, for man skal huske, at børnene observerer alt. Skænderier i børnenes nærvær er udelukket.

Ved højtider skal børnene støttes i at have kontakt til begge forældre, og de skal have hjælp til at købe de gaver, de ønsker at give til den anden forælder.

Det er også vigtigt at være åben, hvis børnene efter skilsmissen spørger, om forældrene elsker eller ikke kan lide hinanden. Her må den adspurgte finde et anstændigt svar, så børnene mærker, at mor og far respekterer hinanden.

Forældre skal huske, at børn er loyale og prøver at passe på forældrene ved konflikter i ægteskabet, så forældrene skal passe på deres børn ved at opføre sig anstændigt over for ekspartneren, også selv om man i en periode føler had til den anden.

Vigtigst af alt kan ingen forældre automatisk forvente, at børnene foretrækker den ene frem for den anden. Vrede og aggression kan overskygge erkendelsen af, at børn elsker begge deres forældre, og det er ikke til debat. Derfor må alle skilsmisseforældre vise konkret, at de imødekommer børnenes behov og lader dem have følelser for og savne den anden forælder.