I det sidste stykke tid, har der været meget debat omkring “Sommerfuglen´s” lukning (pasningsordning for indvandrerbørn, hvis mødre modtager danskundervisning i projekt “Stjernen”)I debatten er begrebet integration blevet nævnt i forbindelse med de etniske gruppers stilling i det danske samfund. Dette begreb kan tolkes forskelligt alt efter ens ideologiske tilhørsforhold og dermed ens syn på de samfundsmæssige forhold.
Jeg har fulgt nøje med i debatten omkring “Sommerfuglen” og har kunnet læse mig til hvilke interesser og synspunkter , der ligger til grund for integrationsbegrebet. Jeg respekterer fuldt ud de forskellige fremkomne synspunkter.
Det, der undrer mig i denne debat, er de udtalelser forskellige politikere er fremkommet med og deres motiver for at lukke “Sommerfuglen”. Disse udtalelser og motiver vil jeg gerne knytte nogle kommentarer til. Det ene udsagn, som jeg har undret mig over, stammer fra Hanne Petersen´s indlæg i “Hvidovre avis” den 25. sept. Her citeres kommunalbestyrelsens indvandrerrepræsentant for at have sagt til debatøren:
“Sommerfuglen skal lukkes og kvinderne bruger kun stedet som billigt pasningssted, mens de selv arbejder sort i indvandrerbutikkerne ” og på kommunalbestyrelsesmødet den 17. sept. at have sagt: “Kvinderne bare kan komme ud af stationsbyen og dermed blive integrerede ”
Jeg har store vanskeligheder ved at følge disse udsagns teoretiske og praktiske diskussions-ramme både i debatten vedrørende integration og omkring “Sommerfuglens” lukning.
For mig at se bliver integrationsdebatten trukket ned på et niveau, hvor muligheden for enhver form for saglig diskussion er udelukket. De to påstande kræver at man som politiker har sine argumenter i orden. D.v.s.. kan det bevises at indvandrer kvinderne bruger Sommerfuglen som billig pasning mens de selv arbejder sort i butikkerne? Og tror han at det er så simpelt at kvinder blot de kommer ud af stationsbyen, så vil blive integreret?
Jeg mener ikke integration er så simpelt. Hvorfor har vi institutioner for mennesker fra fødsel til død. Blandt andet er det disse institutionernes opgave at sørge for at mennesker bliver integreret. At kvinderne vælger en billig pasning, synes jeg kræver at man ser på disse familiers økonomiske forhold da det har en afgørende betydning for, hvorvidt de har mulighed for at sende deres børn i institution.
Jeg mener med mit personlige kendskab til det at være indvandrer, giver mig de overbevisning om at en del familier ikke har råd til betale en institutions plads.Mens naturligvis de familier , som kan skal betale selv.I stedet for kun at fremsætte påstande , kunne jeg tænke mig at se og høre den politiske holdning til Sommerfuglens sociale og kulturelle funktion.
Jeg vil nævne Sommerfuglens funktion i forhold til indvandrer familiens trivsel eller integration , som jeg ser det.
En port til samfundet
Stjernen og Sommerfuglen er en port for indvandrer kvinder, dvs. via deres deltagelse i danskundervisningen i Stjernen, har de mulighed for at opleve, hvad sker udfor hjemmets fire vægge. Denne ports betydning for kvindernes syn på danskere og på samfundet, kan være svær at få øje på for udenforstående,der ikke kender kvinderne og deres oplevelse af at deltage i danskundervisning samtidig med at deres små børn passes.
Deltagelse i danskundervisningen, er en social proces. Hvori det overordnede mål selvfølgelig er at lære dansk, men der er mange andre sidegevinster, som har en afgørende betydning for deres videre integration. Disse sidegevinster er bl.a. at selvom de kommer fra samme land og landsby har de forskellig kultur og erfaringer og i Stjernen har de mulighed for udveksling af disse på tværs af land og religion.
Når kvinderne oplever, at deres erfaringer og kultur er brugbar for andre, er det med til at give kvinderne en selværdsfølelse, som er første trin til det store samfund.
Jeg har mange personlige erfaringer fra kvinder , som har gået i Stjernen eller deltaget i andre former for undervisning , hvor det har givet dem selværd og mulighed for på lang sigt at forholde sig til, at det danske samfund kræver mere af dem end at være hjemmegående.
Det giver anledning til en proces i familierne, hvor kvinderne tør stille krav om en forsættelse af den undervisningen og for en del er det lykkedes , så de idag har en uddannelse og er aktive samfundsborgere. For at gøre det helt konkret, har nogle fra min familie gået til danskundervisning i Stjernen og imens fået deres børn passet i Sommerfuglen.
Jeg kan huske deres bekymring omkring børnepasning, inden de startede. Bekymringen gik ud på, at børnene måske blev for påvirket i retning af dansk kultur. Men efterhånden gik udvikling i den retning at de ønskede deres børn skulle gå i institutionerne. Og for min families vedkommende valgte de, at at deres børn skulle skrives op til en institutionsplads.
Den social proces i Stjernen, børnenes pasning og dialogen har været med til at påvirke familiernes holdninger til institutioner i positiv retning. Det er ikke så simpelt, det kræver at kvinderne er trygge og har tillid til de danskere,som står for undervisning og personalet i Sommerfuglen. Det er den tryghed og tillid, som er brobygger til andre institutioner.
Forudsætningen for at motivere kvinder til undervisning og gøre såvel læring som social processen indholdsrig og til et fundament for kvindernes og børnene trivsel i samfundet, er at have en pasningsordning som i Sommerfuglen. Ellers vil kun de kvinder , der har økonomisk mulighed for pasning kunne vælge at deltage i undervisningen.
I det øjeblik Sommerfuglen lukkes, vil det være med til at begrænse en stor del kvinderne mulighed for at kom uden for hjemmets fire vægge. Da jeg læste Socialudvalgsformandens artikel var jeg tryg ved , at der måske er en alternativ løsning, hvis Sommerfuglen lukkes. Jeg kunne forstå at der er 40 indvandrerbørn på venteliste til Sommerfuglen og at det svarer til 68 pladser i daginstitutioner. Jeg forstår således at man vil skabe andre muligheder for disse børn.
Muligheder for integration
Når vi taler om Sommerfuglens målgruppe og de 40, der er på venteliste, er børn op til 6 år. Hvis de skal i andre institutioner, og skal integreres, så kræver det at man skaber muligheder for de børns integration. For at integrationen skal lykkes for begge parter både for familier og samfundet, kræver det at man i institutionerne har ekstra to-kulturelle professionelle medarbejdere ansat.
Hvis man sætter de nævnte 40 børn direkte i institutioner, vil det være vanskeligt både for de danske professionelle og børnene, fordi de simpelthen ikke forstår hinandens sprog . Måske har de ikke tilstrækkeligt kendskab til børnenes kultur og det vil det have alvorlige konsekvenser i børnenes liv senere. Symptomer herpå kunne være identitets forvirring, rodløshed, kulturelt handicap i forhold til egen kultur. Dette vil for både samfundet og mennesket have store økonomiske og menneskelige omkostninger.
Jeg kunne tænke mig at vide hvilke overvejelser man har politisk med hensyn til de 68 institutionspladser for de nævnte 40 børn, og om der udløses de ekstra to-kulturelle professionelle? Hvis det udløser ekstra to-kulturel personales ansættelse, hvilken økonomiske omkostninger får det for kommunen? I det tilfælde der ikke udløses ekstra ansættelse af to-kulturelle professionelle, hvilke menneskelige konsekvenser må det få for de små børn?
