I løbet af ugen har vi alle været vidne til, at en 15-årig blev stukket ihjel af en anden 15-årig. Vi er alle uforstående over, at børn/unge går så langt som at dræbe på andre.

Indledningsvis vil jeg sige, at jeg stærkt tager afstand fra unges grove handlinger. Min artikel er ikke et forsvar for handlingerne, men jeg vil belyse vores fælles ansvar for at forebygge og passe på vores unge.

Ud fra min faglige viden og erfaring giver jeg mine bud på baggrunden for at unge begår drab, og hvad forældre, fagfolk og samfundet kan gøre for at forebygge handlingerne.

Hvad sker der for de unge?

Unge er ikke onde af natur, men noget kan få dem til at begå fx drab. Forældre, fagfolk, foreninger, opsøgende gademedarbejdere og sociale myndigheder har måske set mistrivslen, og mit spørgsmål til dem er: ”Hvad gjorde du ved din bekymring i forhold til den unge?” Og til dem, der fik kendskab til den unges mistrivsel: ”Hvad er der konkret gjort for at forebygge uhensigtsmæssige handlinger?”

Kendetegn ved unge, der mistrives, hvilket kan føre til vold

• Den unge er mentalt forvirret, kan virke som en tikkende bombe, selv det mindste giver anledning til voldsomme handlinger.
• Den unge føler sig betydningsløs for forældrene eller i pædagogiske institutioner.
• Den unge føler sig uduelig.
• Den unge oplever omsorgssvigt fra forældrene.
• Den unge kan være udsat for fysisk eller psykisk vold.
• Den unge er rodløs.
• Den unge oplever ikke succes i sit liv.
• Den unge ses som et problem, et sort får, i relationen til nærtstående voksne.
• Den unge har svært ved at beregne konsekvenserne af sine handlinger.
• Den unge kan have en personlig forstyrrelse eller en form for psykisk lidelse.
• Den unge mistrives hjemme og i sociale fællesskaber.
• Den unge føler sig uden for det sociale fællesskab.

Unge, der slås med ovenstående forhold, er potentielle rekrutter for fx det kriminelle miljø, hvor unge under den kriminelle lavalder bliver udnyttet. I Sverige er man fx vidne til, at drab og drabsforsøg bliver begået af unge under 18 år.

Forebyggelse af unges grusomme forbrydelser

Forældrenes ansvar spiller en væsentlig rolle. Lige fra fødslen skal de skabe et udviklende rum med bl.a. nærvær, kærlig omsorg, tillidsfulde relationer og anerkendelse. Forældrene skal være der for børnene og forsøge at opfylde deres behov. Børnene skal føle, at de har betydning for deres forældre.

Pædagogiske institutioners ansvar er også væsentlig, idet de unge bruger meget tid i institutioner som skole og klubber. Uden at generalisere kan unge, der har svært ved at fungere i strukturelle rammer, mistrives og have svært ved at fungere i pædagogiske institutioner. De unge oplever ofte fiaskoer, fordi de hverken personligt, socialt eller fagligt kan honorere institutionernes krav og forventninger.

Forældre til unge, der begår grusomme handlinger, kan selv kæmpe med psykiske, sociale, økonomiske og arbejdsmæssige udfordringer. Nogle lever isoleret fra det øvrige samfund og mangler også relationer i deres eget familienetværk. De har svært ved at være forbilleder for deres børn.

Hvis vi skal forebygge vold og drab, er vi nødt til også at fokusere på forældrenes trivsel og ovenstående forhold. Der skal tilbydes udviklende kurser, så forældrene tilegner sig basale forældrekompetencer. Jeg har undervist flere steder i landet og ofte fået tilbagemeldingen: ”Vi troede, vi vidste, hvordan vi skulle opdrage vores børn, men vi har lært meget om os selv, vores børn og deres behov for støtte. Vi vil meget gerne have flere kurser, så tak til arrangørerne og dig.”

Mit mangeårige samarbejde med forskellige børne- og ungdomsinstitutioner viser, at fagfolk gør deres bedste, men deres struktur, ressourcer eller faglige kompetence rækker ikke altid til at imødekomme unge, der har brug for ekstra støtte for at blive inkluderet i pædagogiske institutioner og det øvrige samfund.

Konkrete handlinger

Alle professionelle skal have en akut beredskabsplan med fokus på følgende:

• At tage den unges personlige, sociale og faglige udfordringer alvorligt.
• Straks at kontakte forældrene ved bekymrende observationer omkring den unge.
• At skabe et effektivt samarbejde mellem pædagogiske institutioner og forældre.
• At have konkrete mål for den unge og sørge for, at forældrene forstår målene.
• At have en fælles bevidsthed om, hvad der skal arbejdes med.
• At fagfolk og forældre skal tilegne sig de rette kompetencer for at støtte den unge.
• At SSP samt gade- og opsøgende medarbejdere samarbejder med institutioner og forældre.
• At tiltagene følges op af nødvendig psykologisk og psykiatrisk udredning.
• At se på skole, uddannelse, boligmæssige og strukturelle forhold, da den unges udfordringer kan stamme herfra.
• At støtte forældrene i at få en bolig i ressourcestærke områder.
• At fokus og handleplan også er på de forældre, der selv kæmper med udfordringer.
• Løbende at evaluere indsats og tiltag i forhold til den unge og familien for at se, hvad der virker.

Unge fortjener en sikker og tryg opvækst, som forældre og fagfolk omkring dem skal skabe. Vores skoler og uddannelsesinstitutioner skal have en inkluderende tilgang til de unge.

Jeg håber, at vi sammen kan medvirke til, at ingen forældre mister deres unge pga. drab.