Følgende reference er skrevet af Emil Baysal, som er medejer af Center for Udvikling og Bæredygtige Indsatser, hvor jeg holdt foredrag den fredag den 15.9.2023.

Ahmet er en meget tilgængelig mand, trods sin travlhed. Han fremstår meget professionel og effektiv i kommunikation, hvorfor det var muligt for ham, at holde oplæg for os indenfor ganske få dage fra vi tog kontakt. Ydermere bemærkede vi, hvordan han gjorde sit bedste for at tilpasse sig, vores ”pressede” kalender i perioden, hvor foredraget skulle finde sted. Ganske enkelt beundringsværdigt.

Ahmet Demir Foredrag & kurser
Vi oplever Ahmet Demir er en meget dygtig og handlekraftig profil, der giver redskaber som kan bruges i det praktiske arbejde

Vi arbejder til dagligt med mennesker, indenfor forskellige kontekster. I den anledning ønskede vi, at Ahmet skulle bidrage med sin viden og indsigt i forbindelse med arbejdet med unge drenge med adfærdsproblematikker, samt etniske minoritetsfamilier mm. Vi oplever en meget dygtig og handlekraftig profil, der giver redskaber som kan bruges i det praktiske arbejde. Ahmet er god til at illustrere problematikker fra andre vinkler, end dem man måske fastsætter sig på, i det daglige arbejde. Vi ønsker at arbejde helhedsorienteret, hvilket Ahmet mestrer på et højt niveau. Herudover skiller Ahmet sig ud fra andre dygtige foredrag/oplægsholdere, da han kan fremstå kæk, for at få liv i deltagerne med sin humoristiske tilgang.

Ahmet introducerede os for nogle billeder han havde på sit PowerPoint, som han har fået lavet i samarbejde med en kunstner. For os var det en ny måde at diskutere faglige problematikker på. Min vurdering er, at det sætter tingene i stærkere perspektiver, ved anvendelse af billeder. Der blev delt en masse gode refleksioner, da hans metaforer under oplægget gav stof til eftertanke. Alt i alt en virkelig positiv oplevelse. Vi vil helt sikkert invitere Ahmet igen, fremadrettet.

Hvad vi konkret fik ud af Ahmets oplæg: Vi fik nye tanker og gode idéer til vores daglige komplekse arbejdsopgaver. Nye værktøjer og indgangsvinkler til håndtering af problematikker, samt en masse gode refleksioner omkring målgruppen, herunder problemidentificering, værktøjer til at tilgå en bæredygtig relation, samt tanker til, hvordan man kan gribe en given opgave an. En af vores medarbejdere sagde under oplægget, ”Det er rigtig fedt, at jeg nu kan sætte ord på de ting jeg faktisk går og tænker på”.

Vi vil helt sikkert invitere Ahmet igen, fremadrettet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vi bruger cookies til at optimere vores service og målrettet markedsføring 🍪
X