Vi står i en situation, hvor en flok drenge på mellemtrinnet er begyndt at udvise en adfærd, hvor respekt og empati både overfor børn og voksne og omgivelser ikke er eksisterende og hvor hårdt sprog og bandemiljø tiltrækker deres interesse.
Vi har erfaret, at vi har brug for hjælp til, hvordan vi får styrket samarbejdet med elevernes forældre samt brug for at vide mere om kulturforskelle, religion, og hvordan man kommunikerer for bedst muligt at nå ud med budskaberne til hinanden.
Derfor kontaktede vi konsulent Ahmet Demir.
Vi havde brug for hjælp til:
- kommunikationen med de tosprogedeelever, som mister respekten i det danske skolesystem.
- Hvordan vi får vendt antiparti mod lærer/pædagog
- Hvordan vi som skole/myndighed ikke opfattes som racister
- Hvordan vi får forældrene på banen i skole/hjem samarbejdet
- Hvordan vi får forældrene som medspillere i samarbejdet om deres barns adfærd og skolegang, når eleven begynder at vende sig i retning af den kriminelle løbebane
- Hvordan vi forstår andre kulturer og deres syn/opfattelse af den danske folkeskole
- At forstå i hvilket omfang religion spiller ind på børnenes skolegang
- At afklare hvorvidt vi kan forlange bad efter idrætsaktiviteter, deltagelse i lejrskoler osv.
- Børn fra andre skolesystemer er vant til sanktioner. Hvad kan vi gøre istedet.
- Sparring i forbindelse med hjemmebesøg og skolemøder
- Evaluering og sparring med lærere og pædagoger
Vi var meget begejstrede og fik stort udbytte af at høre Ahmets erfaringer, syn og vinkler på vores problematikker. Ahmets budskab var bla, at vi skal være klare, tydelige og direkte i vores kommunikation og finde vores egen måde at gøre det på, i den kontekst vi står i.
Vi fik brugbare råd og vejledning ift forældresamarbejdet og kvalificerede svar på vores spørgsmål, som alle bygger på Ahmets uddannelsesmæssige- og kulturelle baggrund og mangeårige praktiske erfaring i arbejdet med unge tosprogede.
Vi fik sat ting på plads og blev klædt på til at håndtere kommunikationen, når den bliver svær.
Lene Andersson
DSA lærer og vejleder
Gåsetårnskolen afd. Iselinge
Chr. Richardtsvej 33
4760 Vordingborg