Tak Ahmet.

Vi har som familie kæmpet mange år, for at hjælpe vores yngste søn ud af kriminalitet, misbrug, bande omgang m.m. Når man som familie står overfor en sådan opgave, rammes alle medlemmer af familien på forskellige måder.

For min del, blev det mig magtpålæggende at ”redde” vores søn og holde sammen på familien. Og som uddannet pædagog, som har arbejdet med unge kriminelle, var det jo noget jeg kunne. Troede jeg.!!!!

Efter mange års kamp, som heldigvis har givet resultat for vores søn som nu er på rette vej, fandt jeg mig selv være fuldstændig tom, træt og ud af stand til at genkende mig selv. Fyldt op med skyld, skam, sorg, vrede, dårlig samvittighed over al den tid jeg havde brugt på vores yngste søn, som så var taget fra vores ældste søn. Nu var der endelig tid og ro til, at jeg kunne gøre noget for mig selv og få samlet familien igen, men jeg kunne ikke. Havde mest lyst til bare at forsvinde, havde ikke overskud/ressourcer til socialt samvær med nogen overhovedet, magtede ikke mit job, blev depressiv. Heldigvis havde jeg overskud til at kontakte Ahmet.

Jeg har kendt Ahmet mange år via mit professionelle liv. Har altid haft den største respekt for hans tilgang til det relationelle arbejde. Har set og oplevet de positive/udviklende forskelle han har sat i gang hos andre mennesker. Jeg var sikker på, at hvis der var nogen som kunne hjælpe mig videre, så var det Ahmet.

Ahmet formår at få en til at italesætte det der er svært, sætte refleksioner i gang. Han har en særlig evner til at afkode det man ikke siger, han tør være provokerende for at få en reaktion. Han kan rumme alle ens følelser. Han gør brug af egne erfaringer fagligt som personligt. Han møder en der hvor man er, med stor respekt. Han får en til at tage ansvar/ejerskab for udviklingen, at løsningerne ligger hos en selv. Han bruger ikke teoretiske termer, men forholder sig sprogligt medmenneskeligt. Han er ekstrem god til at systematisere ens egne forvirrede tanker, få en til at holde fast i enkelte temaer.  Han formår at rise og rose på en anerkende måde, uden det bliver lyserødt og pakket ind. Hvilket for mig er meget vigtigt.

Ahmet er meget fleksibel i forhold til tid, man kan altid kontakte ham, og man får altid svar retur. Det er et meget stort plus at samtalerne foregår i ens eget hjem, der hvor man er tryg, på egen boldgade.

Jeg har nu haft 6 samtaler med Ahmet, og har det fantastisk.  Den rejse Ahmet har sat i gang hos mig, har påvirket hele vores familie positivt, som hel familie og som enkelte individer. Det har været benhårdt arbejde (er det stadig) og jeg er dybt taknemmelig for, at jeg har Ahmet med på denne rejse.

Jeg og min familie kan på det kraftigste anbefale at gøre brug af de kompetencer Ahmet har, om det er som privat person eller som kommunal institution.

Tak Ahmet fordi du er en del af vores liv, og for at være det menneske du er.

— Susanne, pædgog og familie.

Han har en særlig evner til at afkode det man ikke siger
Vi bruger cookies til at optimere vores service og målrettet markedsføring 🍪
X