Forord af Per Schultz Jørgensen

Ahmet Demirs bog kan begge dele. Den bygger på mange erfaringer med unge i vanskeligheder, både danske og etniske unge.

Der er langt imellem bøger, der bygger på personlige erfaringer med vanskeligt stillede unge. Praktikeren har sjældent tid til at skrive og berette om sine erfaringer. Der er også langt mellem bøger, der både kan inddrage egne, praktiske erfaringer og kan sætte disse erfaringer ind i et større perspektiv.

Ahmet Demirs bog kan begge dele. Den bygger på mange erfaringer med unge i vanskeligheder, både danske og etniske unge. Blæksprutten og miljøet omkring Avedøre Stationsby ligger langt fremme i de beretninger, der præsenteres i bogen. Vi ser de unge for os, og vi hører Ahmet Demirs stemme bag de skrevne ord: “Hvis jeg skal tro på det du siger, så?”. Det er indlevende pædagogik, der præsenteres, det er humanistisk pædagogik – det er en i ordets bedste betydning konfrontations pædagogik.

Det bogen giver sin læser er for mig at se i første række en stor og ægte indlevelse. Det er medmenneskelighed omsat i konkret pædagogik. Du skal involvere dig som professionel, siger Ahmet Demir, det betyder, at du skal nå ind til den inderste kerne af de unge mennesker, du har med at gøre. Noget yderst vigtigt i bogen er også det pædagogiske sigtepunkt, at modsætninger skal anvendes konstruktivt – de skal ikke skjules. Vi skal udnytte disse modsætninger ud fra den tankegang, at her ligger erkendelsens udgangspunkt, her ligger begyndelsen til at ændre, til at forstå og til sammen at få fat på en ny måde. I modsætningerne ligger også risikoen for, at vi ikke kan klare denne åbenhed, at vi må opgive – at vi måske graver grøfterne dybere og uoverstigelige. Men der ligger også den tillid, at jeg tror, vi kan klare det – lad os forsøge.

Mange af de unge, der berettes om i Demirs bog, har været udsat for mange pædagogiske forsøg på at rette op på skævhederne. De har været igennem velmenende og forstående socialpædagoger, der ville dem det bedste. I kontakten med Demir stilles de måske for første gang over for den konfrontation, der indebærer eftertanke – og forventninger. Her sættes den konstruktive bevægelse i gang.

Der gives ikke nogen mirakelkur i det socialpædagogiske arbejde. Men der er veje, der er mere løfterige end andre. Demirs bog anviser en af de mere løfterige i den forstand, at den kalder på åbenhed, ærlighed, medmenneskelighed – og hårdt arbejde. Demir bruger nemlig sig selv i sit arbejde, han investerer sin egen person, og det gør han i mere end én forstand. Han arbejder hårdt og utrætteligt for de unge. Det er den ene måde. Den anden er, at han bruger sin egen modsætningsfyldte situation som sit instrument. Han har selv en etnisk baggrund, og det bliver en styrke i hans arbejde, fordi han kender mange af problemerne på sin egen krop og han tør være åben om dem – og inddrage dem som en del af den ballast, han møder de unge med.

Demirs bog er lærerig og rummer et positivt perspektiv for arbejdet med unge i vanskeligheder.

Per Schultz Jørgensen
Professor emeritus, cand.psyk., dr.phil

Mine ydelser

Som konsulent, supervisor, konfliktmægler, foredragsholder og familiebehandler samarbejder jeg med jer ud fra den konkrete sag.
Se mere under YDELSER