Dette blogindlæg handler om at miste sine kære. Nogle af jer har sikkert set noget tyrkisk tekst på mine sociale medier og undret sig over, hvad der stod, men jeg mistede min mor fredag 5. juni 2020. Til orientering var vi forberedte på, at min mors sidste rejse var nær, og det medvirkede til den mentale bearbejdelse.

Jeg har lyst til at dele mit tab med jer, der følger mig på sociale medier og via min side.

At miste sine kære

At miste påvirker mig dybt og sætter tanker i gang. Jeg vil tro, at andre, der har mistet, mærker det samme i deres sjæl, blandt andet:

• Er det her livet, eller hvad var meningen med livet? Det skal forstås sådan, at vi i vores dagligdag lever sammen med vores kære på godt og ondt. Når vi sidder hos en af vores kære, der drager sit sidste åndedrag, inden kroppen finder fred, sættes en uendelig række af tanker og følelser i gang.
• Chok. Da jeg var ved at miste min mor, stillede jeg spørgsmålstegn ved, om det kunne være rigtigt, at hun skulle rejse bort for evigt.
• Erkendelse. Min mor døde hjemme i sin egen seng, så inden lægen og bedemanden kom til, kunne jeg og den øvrige familie besøge hende. Efter at have set hende og aet hende en del gange, gik det op for mig, at jeg havde mistet min mor, som var taget på den evige rejse.

Efter at have mistet

Ethvert menneske har sin egen reaktion og måde at bearbejde tab og sorg over at miste en, som havde betydning for vores trivsel og udvikling. Tabet af min mor fik mig til at reflektere over hendes værdier, fx var hendes kendetegn følgende:

• Anerkendende.
• Kærlig.
• Respektfuld
• Dialogsøgende.
• Kompromissøgende.
• Stort hjerte for svage individer og grupper, med hvem hun kæmpede for deres sociale position.

Min mors værdier og tilgang til mennesker har haft stor indflydelse på mig både privat og fagligt.

Hvad døden har lært mig

Jeg kan ikke vide, hvad I har lært eller erkendt efter dødsfald, men efter at have mistet en svigerdatter, et barnebarn, min mor og andre familiemedlemmer har jeg lært eller erkendt følgende:

• Vi lever ikke evigt, og livet er alt for kort.
• Jeg forsøger at være nærværende i min egen familie og i medmenneskelige relationer.
• Jeg spilder ikke livet på fjendskab, konfrontationer eller ondskab mod mig selv eller andre.
• Jeg vil have et meningsfuldt liv med relation til andre mennesker.
• Jeg sætter pris på eksistensen af mine medmennesker.
• Jeg vil være der for mine medmennesker og arbejde for individets eksistentielle ret, fred og bedre vilkår for de svage.
• Jeg vil huske at eksistere i nuet og nyde det med mine kære.

At have værdier, som har betydning for dig selv og dine medmenneskers relationer til dig, efterlader efter min overbevisning dybe spor hos vores kære og andre, der husker vores værdier, livs- og menneskesyn.

Jeg husker min kære svigerdatter, barnebarn og mor, der alle har sat dybe spor.

Livet er ikke evigt, og vi bør selv stå op og reflektere over livet. Vi skal forme vores liv og huske  det perspektiv, at om lidt er jeg her ikke, og hvilken menneskelig arv vil jeg efterlade.

Jeg er ikke i tvivl om, at de mennesker, du/I har mistet også har efterladt sig noget, som du husker dem på.

Vi må alle huske at sætte pris på livet og vores medmennesker.