Skip to content Skip to sidebar Skip to footer

Familiebehandling i etniske minoritetsfamilier. § 32. 5

Familiebehandling for familier med dansk og anden etnisk baggrund

Familien har på godt og ondt en væsentlig betydning for alle familiemedlemmers trivsel: I familien, socialt, kulturelt og i arbejds- og samfundslivet.
Hvert enkelt gør sit bedste for at livet i familien fungerer godt for dem og resten af familiens medlemmer.

Som familie kan man imidlertid i perioder opleve vanskeligheder som fx sorg og tab, konflikter mellem forældrene, skilsmisse, generationskonflikter mellem børn, unge og forældre og måske vold.

Det kan være vanskeligt at tage imod hjælp til helt private forhold og lukke udenforstående så tæt ind i sit liv og at tage imod tilbud som f.eks. familiebehandling.
Jeg har gode erfaringer med min utraditionelle arbejdsform, hvor rådgivningen foregår i familiens hjem, og hvor en anerkendende og jordnær tilgang oftest fører til, at der hurtigt opstår en god kontakt. Vedholdenhed er erfaringsmæssigt også af stor betydning.

Både forældre, børn og unge besidder ressourcer, og et vigtigt mål for samarbejdet med mig er, at de får øje på dem, og finder dem frem.

I mit arbejde som familiebehandler har jeg udviklet nye metoder og erfaringer i tilknytning til min uddannelse som familieterapeut, ligesom jeg er inspireret af eksistentiel psykoterapi – dvs. at jeg i dialog med familien får skabt en mulighed for, at forældrene kan undersøge og finde ud af, hvad de skal gøre for at tage hånd om sig selv og støtte deres børn.

Hvordan kan børne- familieafdelinger bruge mig?

Jeg arbejder ofte med komplekse sager fx i forbindelse med dybtgående konflikter eller vold i familien – også sager, hvor andre muligheder har været forsøgt. Her går jeg direkte ind som familierådgiver.
Udgangspunktet kan også være et behov for konfliktmægling i familien eller en udredning og afklaring.

Desuden har jeg gode erfaringer med at yde konsulentbistand til professionelle under igangværende forløb og i eksisterende tilbud med henblik på at styrke samarbejdet med borgerne.

Jeg tilbyder denne form for familiebehandling i det meste af landet.

Læs mere om sagstyper der vedrører hhv. familierådgivning, kontaktperson og praktisk pædagogisk støtte under konsulentbistand til kommuner.

I uddragene af min og Hanne Merete Pedersens bog Hjertet på rette sted – Socialt arbejde på tværs af kulturelle foreskelle findes eksemper på cases fra mit arbejde, der involverer familierådgivning.

I disse tilfælde og ved andre typer problemer kan jeg
  • Rådgive myndighederne i forhold til den aktuelle familiekrise, og hvordan familien kan støttes.
  • Støtte forældre med psykiske diagnoser, der har svært ved at magte udfordringerne med deres børn og især teenagere.
  • Samarbejde med familierådgivere om udarbejdelse af § 20-undersøgelser.
  • Rådgive professionelle i forhold til akutte problemer med et barn, en ung eller en familie.
  • Samarbejde med familien og støtte den i forhold til børn og unge med diagnoser.
Jeg fungerer også som konsulent i sager der vedrører:
  • Tvangsægteskab
  • Unge, der vælger ægteskab på tværs af kulturel baggrund
  • Krise- og voldsramte kvinder

Hvis du/I sidder som familierådgiver med akutte familie-, børne- og ungesager, så kontakt mig for at høre om mulighederne for et samarbejde for at støtte den enkelte familie i at have et værdigt liv og blive inkluderet i lokalsamfund.

Læs mere om

Familiebehandling for familie med etnisk minoritetsbaggrund

Familiebehandling for udsatte familier