Jeg har samarbejdet tæt med kommunernes børn- og familiegrupper omkring familierne for at skabe den nødvendige bevidsthed om, hvad kommunen vil. Efter intensivt familiebehandlingsarbejde viser erfaringen, at en stor del af disse familier når til den erkendelse, at de vil samarbejde med kommunen.
En § 20-undersøgelse sættes i gang af kommunens børn- og familiegruppe eller socialcenteret for børn under 18 år, når der er bekymring for barnet. Det kan for eksempel være på baggrund af en underretning fra en faggruppe, der arbejder med børn. Det kan også være forældrene selv, der ønsker støtte til deres barn.
Undersøgelsens fokuspunkter
Formålet med en § 20-undersøgelse er i praksis ofte i overensstemmelse med familiens eget ønske om det bedste for barnets trivsel, både personligt, socialt og fagligt, og i relation til familien. Undersøgelsen har blandt andet fokus på følgende områder, inspireret af Integrated Children’s System:
- Forældrekompetencer.
- Familieforhold, familie og omgivelser.
- Barnets udviklingsmæssige behov.
I undersøgelsen ses der bredt og dybt på disse områder for systematisk at samle viden om barnets situation. På baggrund af den indsamlede viden og erfaring kan de kommunale myndigheder iværksætte de nødvendige foranstaltninger i forhold til barnets behov.
Mit mangeårige samarbejde med børn- og familiegrupper, socialcentre og familierådgivere, der står for undersøgelserne, får mig blandt andet til at pege på disse mulige indsatser:
- At støtte barnet eller den unge i at blive i lokalområdet via en støtte- og kontaktperson og/eller familiebehandling til forældrene.
- At barnet får støtte i forhold til sin personlige udvikling, for eksempel i form af psykologhjælp eller familiebehandling.
- At barnet eller den unge henvises til børne- og ungdomspsykiatrisk udredning.
- At forældrene får professionel rådgivning og vejledning, så de bedre kan støtte deres børn.
- At barnet eller den unge anbringes, hvis det vurderes, at støtte i lokalområdet ikke er tilstrækkelig.
Familien er ofte bange for § 20-undersøgelsen
Jeg møder en del familier, som på ingen måde ønsker at acceptere undersøgelsen. Deres begrundelser ligner ofte hinanden:
“Hvad har kommunen gang i? Tror de, at vi er dårlige forældre? Tror de ikke, vi selv kan passe vores børn? Kommunen er ude på at flytte vores børn…”
Især nogle indvandrer- og flygtningefamilier kan have stærk modstand mod kommunens undersøgelser. Min erfaring som familiebehandler og mit samarbejde med familierådgiveren viser dog, at det ofte kan lykkes at gennemføre en § 20-undersøgelse efter dialog med familien over tid. Her arbejder man med deres modstand og med at skabe forståelse for, hvad kommunen vil med deres børn.
Hvis forældrene ikke vil underskrive samtykkeerklæringen til undersøgelsen, kan den kommunale myndighed i nogle tilfælde gennemføre undersøgelsen uden forældrenes samtykke, for eksempel på baggrund af aktuelle underretninger. Forældrene skal gøres bekendt med denne mulighed.
Det interessante er, at nogle af de familier, der først gjorde modstand, senere har ændret holdning, når undersøgelsen viste, at børn og forældre havde brug for professionel støtte i lokalområdet. Jeg har ofte mødt reaktioner som:
“… puha … vi var meget bange for, hvad kommunen kunne finde på … men de fortalte om undersøgelsens resultat … vi kan godt se, at de vil støtte os og vores børn, og vi vil gerne have professionel støtte …”
Undersøgelsen kan dog også vise, at støtte i lokalområdet ikke er tilstrækkelig, og at der er behov for anbringelse uden for hjemmet. I de situationer møder man ofte stærk modstand, især hos indvandrer- og flygtningefamilier.
Jeg har samarbejdet tæt med kommunernes børn- og familiegrupper omkring familierne for at skabe den nødvendige bevidsthed om, hvad kommunen vil. Efter intensivt familiebehandlingsarbejde viser erfaringen, at en stor del af disse familier når til den erkendelse, at de vil samarbejde med kommunen.
Kendetegn ved gennemførelse af § 20-undersøgelse og samarbejde
- Kulturelt kendskab til familien, for eksempel deres handle- og reaktionsmønstre.
- At man i dialog med familien er bevidst om, hvordan budskabet formidles. Hvis familien ikke taler tilstrækkeligt dansk, bruges professionel tolk.
- At familien får tid, og at der bruges en medarbejder med kendskab til familiens kultur og behandlingsarbejdet, så familien kan motiveres til undersøgelsen.
- Dialog med forældrene, hvor man ikke kun ser på negative sider, men også fremhæver deres positive forældrekompetencer.
- At være tydelig om undersøgelsens og støttens mål, og hvad det vil betyde for barnet.
- At gøre klart, at manglende samarbejde kan få konsekvenser for barnets trivsel og udvikling.
I nogle sager hænger arbejdet med en § 20-undersøgelse tæt sammen med tidligt forebyggende indsatser § 30, familiebehandling § 32 stk. 1 nr. 5 og konsulentbistand til kommuner, hvis der er behov for en bredere indsats omkring familien.