Hjertet på rette sted
Socialt arbejde på tværs af kulturelle forskelle
Bog: Hjertet på rette sted
Anmeldelser og beskrivelser:
- Paul Hegedahl: “Der er et væld af relevante iagttagelser og forslag i forbindelse med hver case…” Læs mere
- Hans Elbeshausen: “Bogen er en vejledning til en bedre familieterapi for etniske minoriteter i Danmark…” Læs mere
- FagBogInfo.dk: “En bog om socialt arbejde på tværs af kulturelle forskelle. Bogens hoveddel beskriver en række eksempler på komplicerede sociale sager, hvor de enkelte medlemmer i en familie bærer på hver deres problemer… Læs mere
Bogen er udgivet på Socialpolitisk Forlag og kan købes i boghandlen og på Internettet, hvor du også kan finde priser. Se Bogpriser.dk
Bogens tema og cases er illustreret af den kurdiske pædagog og kunstner Hassan Güngör, som også har illustreret casene, der er lagt på siden.
Bemærk venligst at alt materiale er copyright Ahmet Demir og Hasan Güngör.
Forord af Per Schultz Jørgensen
Der er langt imellem bøger, der bygger på personlige erfaringer med vanskeligt stillede unge. Praktikeren har sjældent tid til at skrive og berette om sine erfaringer. Der er også langt mellem bøger, der både kan inddrage egne, praktiske erfaringer og kan sætte disse erfaringer ind i et større perspektiv.
Ahmet Demirs bog kan begge dele. Den bygger på mange erfaringer med unge i vanskeligheder, både danske og etniske unge. Blæksprutten og miljøet omkring Avedøre Stationsby ligger langt fremme i de beretninger, der præsenteres i bogen. Vi ser de unge for os, og vi hører Ahmet Demirs stemme bag de skrevne ord: “Hvis jeg skal tro på det du siger, så?”. Det er indlevende pædagogik, der præsenteres, det er humanistisk pædagogik – det er en i ordets bedste betydning konfrontations pædagogik.
Det bogen giver sin læser er for mig at se i første række en stor og ægte indlevelse. Det er medmenneskelighed omsat i konkret pædagogik. Du skal involvere dig som professionel, siger Ahmet Demir, det betyder, at du skal nå ind til den inderste kerne af de unge mennesker, du har med at gøre. Noget yderst vigtigt i bogen er også det pædagogiske sigtepunkt, at modsætninger skal anvendes konstruktivt – de skal ikke skjules. Vi skal udnytte disse modsætninger ud fra den tankegang, at her ligger erkendelsens udgangspunkt, her ligger begyndelsen til at ændre, til at forstå og til sammen at få fat på en ny måde. I modsætningerne ligger også risikoen for, at vi ikke kan klare denne åbenhed, at vi må opgive – at vi måske graver grøfterne dybere og uoverstigelige. Men der ligger også den tillid, at jeg tror, vi kan klare det – lad os forsøge.
Mange af de unge, der berettes om i Demirs bog, har været udsat for mange pædagogiske forsøg på at rette op på skævhederne. De har været igennem velmenende og forstående socialpædagoger, der ville dem det bedste. I kontakten med Demir stilles de måske for første gang over for den konfrontation, der indebærer eftertanke – og forventninger. Her sættes den konstruktive bevægelse i gang.
Der gives ikke nogen mirakelkur i det socialpædagogiske arbejde. Men der er veje, der er mere løfterige end andre. Demirs bog anviser en af de mere løfterige i den forstand, at den kalder på åbenhed, ærlighed, medmenneskelighed – og hårdt arbejde. Demir bruger nemlig sig selv i sit arbejde, han investerer sin egen person, og det gør han i mere end én forstand. Han arbejder hårdt og utrætteligt for de unge. Det er den ene måde. Den anden er, at han bruger sin egen modsætningsfyldte situation som sit instrument. Han har selv en etnisk baggrund, og det bliver en styrke i hans arbejde, fordi han kender mange af problemerne på sin egen krop og han tør være åben om dem – og inddrage dem som en del af den ballast, han møder de unge med.
Demirs bog er lærerig og rummer et positivt perspektiv for arbejdet med unge i vanskeligheder.
Per Schultz Jørgensen
Professor emeritus, cand.psyk., dr.phil
Forord 7
Indledning 9
Målgruppe 11
Mit budskab 11
Præsentation af Blæksprutten 12
Introduktion til bogens kapitler 12
Definitioner 13
Kulturelle forskelle mellem etniske og danske unge 17
Er der forskel mellem danske unge og unge fra etniske minoritetsgrupper? 17
Hvad er forskellen? 17
Forskelle mellem dansk og etnisk opdragelse 20
Jeg vil slutte af med spørgsmålet om, hvad forskellen er 22
Danske og etniske unges fællesproblemer 24
Udviklingstendenser i etniske familier 25
Sociologisk udvikling 25
Feudalistisk og postmoderne samfund 25
Skolebaggrund 26
Tætte familierelationer i opløsning 27
Kvindens rolle fra hjemmegående til aktiv på arbejdsmarkedet 28
Kvinden i frigørelsesproces 30
Konklusion 31
Iagtagelser omkring II generations udvikling 31
Det forsømte køn: Fædrene 32
Forskellen mellem de to gruppers syn på institutioner og professionelle 34
Pædagogiske overvejelser vedr. metode 37
Metoden 37
Model 1: At bygge en relation 37
Mødet med familien og den unge 37
1: Anerkendelse 38
2: Fælles bevidsthed 38
3 – 4: Det pædagogiske arbejdes værdi/Ressourcer 40
5: Ansvar 41
6: Integritet 41
7: Forskelligheder 42
8: Mål: Kompetencer 42
Model 2: Følgende pædagogiske model er min egen og er en bekskrivelse af praksis i det daglige arbejde 44
Forklaring af modellen 44
Personlighed, trin 1 45
At være deltagende, trin 2 45
At være personlig indebærer 46
Teori, trin 3 46
Kritisk pædagogik 47
Faglige og samfundsmæssige forudsætninger for den professionelle, som arbejder med marginale unge 49
Metoden trin 4 51
Pædagogisk handling, trin 5 52
Oplevelse 52
Relation 52
Motivation 52
Konfrontation 53
Samtalerum 54
Fleksibel holdning til arbejdet 54
Almene pædagogiske aktivteter for børn og unge i Avedøre 55
Opsøgende arbejde 55
Konfliktløser i lokalmiljøet 55
Historier fra virkeligheden 59
1. Troels savner sin far 59
2. Hvordan døde Hans´ far? 71
3. Mürsel – dansk eller bare perker? 81
4. Süleyman – et anderledes råb om hjælp 97
5. Mustafa – et resultat af en mors frygt og magtdemonstration 109
6. Sami – en sand sorteper 121
7. Kim – er der overhovedet nogen, der vil have mig? 133
8. Jacob – er jeg fars eller mors dreng? 149
9. Mathias – jeg har altid været far for mine søskende 159
Konklusion
Omverdnens og institutionernes syn på de udstødte unge 169
Unges behov 172
Forventninger til de professionelle 173
Er det den eneste pædagogiske metode? 174
Inspiration til at formulere en grund- og efteruddannelse 176
Forældreuddannelse 177
Litteratur 179
Stikordsregister 183
Denne bog er markant med sine pædagogiske handlinger i forhold til socialt udstødte unge og deres familier. Den røde tråd i de virkelige historier er en synlig og konfronterende pædagogik. Forfatteren har med sine egne pædagogiske erfaringer forsøgt at synliggøre de marginaliserede gruppers “menneskelige fattigdom”.
Han sætter fokus på, hvordan han bruger sig selv i samarbejdet med forældre, de unge og andre professionelle for at handle, så disse unge kommer til at føle, at de er betydningsfulde i en social sammenhæng.
Der sættes specielt fokus på de unges integration i famillier og skoler og andre institutioner. Når vi taler om integration, tænker vi ofte på etniske grupper, men forfatterens historier viser, at danske familier og unge også har svært ved at integrere sig i samfundet.
Det er en bog, som unge, familier, lærere, pædagoger, klubmedarbejdere, socialrådgivere og psykologer vil kunne genkende indholdet af fra deres egne erfaringer. Hensigten med bogen er at give mulighed for at reflektere over egne handlinger i forskellige pædagogiske eller andre sociale sammenhænge og måske finde andre konstruktive løsninger til gavn for de unge, som føler sig uden for fællesskabet.
Uddrag af kapitler, der vedrører konkrete cases
Case 1: Skole-hjem samarbejde og et indirekte sorgarbejde
Yosuf er en dreng på 13 år. Umiddelbart gør han et godt indtryk. Han virker ikke som en ung mand med problemer. Men Yosuf viser sig at have problemer i skolen, hvor man er løbet tør for ideer til at få det til at fungere i klassen.
Skolen ønsker hjælp til at få etableret et samarbejde mellem familien og skolen. Moren deltager altid i skole-hjem-samtaler, men faren er aldeles fraværende.
Fokus er på at fastholde Yosuf i den almindelige skole.
Case 2: Superman
Vehbi er en 14-årig knægt med en del skoleskift bag sig. Han kunne ikke rummes i det eksisterende skolesystem. Han blev sendt på kostskole, men kom hurtigt tilbage igen. Ingen kunne få ham til at passe skolen. Han begyndte i en tidlig alder at komme i et rockermiljø, hvor han blev deres forlængede arm. Han formidlede stoffer og kontakter og var til stor bekymring ikke mindst for forældrene. Vehbi var en meget lukket og stærk personlighed, som var umulig at komme tæt på.
Case 3: En isoleret muslimsk kvinde finder vej
Fadime er en ung C, der er flygtet fra sit ægteskab. Naboerne har fået øje på, at hun har det meget dårligt. De kontakter kommunen, fordi de mener, at hun har brug for hjælp. Det samme gør en række professionelle, som har haft kontakt med hende. Det anbefales, at hun gennemgår et samtaleforløb. Fadimes egen læge har observeret symptomer som søvnløshed, rastløshed, og en meget skrøbelig psykisk tilstand, som han ikke mener, skal behandles med medicin.
Socialrådgiveren er parat til at gøre et forsøg, men tvivler stærkt på, at Fadime vil få noget ud af et samtaleforløb. Det må imidlertid klarlægges, om hun reelt er i stand til at tage forsvarligt vare både på sig selv og sin dreng.
Det første introduktionsmøde finder sted i et af socialforvaltningens mødelokaler, hvor en meget ydmyg og nervøs mor sidder med sit barn på skødet. Den første dag hilser vi blot på hinanden og Fadime, der er religiøs, opfordres til at gå hjem og tænke over, om hun vil indgå i samarbejdet – og det med en mand.
Case 4: Konfliktmægling ved ophævelse af bryllupskontrakt
Sara kommer fra et sted i Mellemøsten. Hun står midt i en kompliceret konflikt, som involverer hendes mand og hendes forældre. Der er brug for at få en konfliktmægler på sagen.
Forvaltningen ønsker, der skal gøres et forsøg med mægling i konflikten mellem Sara og forældrene, men ikke i forhold til manden. Sara er blevet anbragt under polititilsyn, fordi hun frygter overgreb. Det har fået forældrene til at vende sig imod forvaltningen. En del af mæglingen handler derfor om at få etableret et samarbejde med forældrene. I forvaltningen er man desuden stærkt bekymret for, hvordan familien vil tackle det, at Sara vil ud af sit ægteskab. Man er slet og ret bange for, at det kan ende med æresdrab. Det svæver som en uudtalt trussel over sagen fra begyndelsen.
Case 5: Et håbløst tilfælde
Safiye er en ung teenagepige fra et skilsmissehjem. Familien er hårdt ramt af krigsoplevelser og lider efterfølgende af voldsomme traumer, der betyder at forældrene ikke magter at holde sammen. Efter skilsmissen bor moren i en periode hos forældrene og får gennem familie i hjemlandet forbindelse med en landsmand, som bor i Danmark. Efter at have haft kontakt på afstand i et stykke tid beslutter de at mødes og siden gifte sig. Moren flytter her til landet med sin 10-årige datter for omkring seks år siden. Fra første dag er der konflikter mellem datteren og stedfaren. Safiye er meget oprørsk over for stedfaren, som på sin side mener, at hun er forkert opdraget.
Bedstemoren, som har taget hånd om Safiye, mens moren var på arbejde, har i den grad forkælet pigen, så der straks kommer en modreaktion fra hende, når stedfaren skrider ind og vil opdrage hende. Det opfatter han som uopdragenhed. Set fra hans synspunkt gør Safiye, som det passer hende. Hun kender ingen grænser, hun er meget egocentreret og tænker kun på sig selv. Hvis stedfaren, moren eller andre uden for hjemmet stiller krav til hende, så skaber hun straks en konflikt. Samtidig har Safiye vanskeligheder i skolen, hvor hun prøver lidt af hvert: 2-3 folkeskoler, et socialpædagogisk opholdssted, en ungdomspension og aflastning i perioder. Hun har også været i kontakt med ungdomspsykiatrien efter selvmordsforsøg.
Forældrene henvender sig til kommunen for at få hjælp. De har forsøgt at håndtere konflikterne, men når til den erkendelse, at de må have professionel hjælp.
Forvaltningen har uden held prøvet at yde såvel psykiatrisk som psykologisk bistand. Det konkluderes, at problemerne hverken er af psykiatrisk eller psykologisk karakter men har kulturelle og sociale årsager. Det handler om normer, værdier og handle- og opdragelsesmønstre.
Case 6: En far uden status
En flygtningefamilie, der er stærkt traumatiseret af krig, har haft kontakt med en række offentlige instanser. Faren har været udsat for tortur og har erhvervet sig forskellige fysiske sygdomme undervejs. Han har flere gange været indlagt. Mange øjne har hvilet på familien, som fortsat har mange uløste problemer, men der savnes et samlet billede af familiens situation.
Skolen har adskillige gange underrettet de sociale myndigheder om drengen Sabri og pigen Leyla. Især Leyla har udviklet en meget bekymrende adfærd.
Først undrer det familien, at hun i en meget tidlig alder tager tørklæde på og signalerer, at hun er religiøs og optaget af familiens kultur og religion; men snart smider hun igen tørklædet og går nærmest over i den modsatte grøft, hvor hun optræder tiltagende voldeligt og synes på vej ind i en pigebande af en slags. Leyla er på denne måde med til at sætte fokus på familien. Hun forsømmer skolen og ses hyppigt sammen med grupper af piger, som politiet holder øje med. Da man forsøger at få familien til at tage hånd om hende, resulterer det tilsyneladende i fysisk afstraffelse af datteren. Selv har hun givet udtryk for, at hun i perioder har det så dårligt i familien, at hun forsøger at komme væk hjemmefra.