Skip to content Skip to footer

Relationskompetence

Konvolut model faggruppens personlige og faglige forudsætninger

Faggruppens personlige og faglige forudsætninger. Efter min mening skal følgende væsentlige elementer være til stede:

  • Personlighed: Fagfolk skal have overskud og styr på egne liv. De skal udstråle selvsikkerhed og være i ”topform” ved mødet med udsatte grupper.
  • Nærværende : Man kan også sige involverende, nærværende.
  • Indsigt: Dette kan også kaldes indsigt i de mennesker, man arbejder med. Fagfolk har brug for tværfaglig viden, fx inden for pædagogik, sociologi, psykologi og antropologi. Ikke mindst skal de have føling med, hvad der sker i samfundet herhjemme og globalt.
  • Metode: Når man lærer familier, børn og unge at kende, og fagfolk får indsigt i deres rygsække, kan man i fællesskab beslutte, hvilke af stenene, dvs. hvilke emner i deres rygsæk, der skal arbejdes med.
  • Pædagogisk handling: Konvolutten er lig med den enkelte familie eller et enkeltindivid Især udsatte grupper er fordomsfulde, mistroiske, utrygge og demotiverede, så for at åbne konvolutten mener jeg, fagfolk skal udføre deres pædagogiske behandlingsarbejde i denne rækkefølge:

    Konvolut: Med konvolutten vil jeg illustrere arbejdet med at støtte andre til at klare sig selv. Hvis du tænker, at andre billeder end en konvolut giver mening, hører jeg gerne om det.

    Oplevelser: I pædagogisk kontekst kan en aktivitet være fx samtale, gå i biografen, tage på tur eller andet uden for institutionens og familiens rammer. Oplevelser kan lette samtale og dialog.

    Relation: Når fagfolk har oplevelser, samtaler og dialog med familier og individer, fører det til en relation.

Motivation:

  • Når fagfolk via oplevelser har opbygget en relation, kan de motivere til fx undervisning eller til at fungere i en institution.
  • Inden for familierådgivning/-behandling forstås motivation sådan, at fagfolk skal motivere til at reflektere over egen andel og eget ansvar i forhold til familiens udfordringer.

Konfrontation:

  • Når fagfolk har sørget for oplevelser, opbygget relationer og arbejdet med motivationen, kan de sige ting direkte. Fx hvis en ung efter alle disse faser kommer og siger: ”Jeg har slået en anden og kom til at skade ham/hende”, ville jeg tage konfrontationen og svare: ”Jeg har lovet at støtte dig, men det er ikke acceptabelt, at du har slået en anden. Det vil jeg anmelde til politiet”.
  • I forhold til familiebehandlingsarbejdet skal behandleren turde gå til den, de arbejder med, og kalde tingene ved rette navn.