Anmeldelse
Af Aase Lynggård, US-centret (08/01/2001) | Bragt i Ungdomsskolen
Ny bog om konfrontationspædagogik søger ikke de lette løsninger
Ahmet Demirs bog “De forbandede unge – om konfrontationspædagogik” er opmuntrende læsning, fordi den ikke søger de “lette løsningers” forklaringsmodel.
Der bliver kastet lys på de fleste områder af livet, samtidig med at Demir beskriver, hvorfor dette “lyshav” er nødvendigt.
En anden vej
Bogen forholder sig afslutningsvis til såvel omverdenens og institutionernes syn på udstødte børn og unge som til de professionelles faglige forudsætninger og pædagogiske metoder.
På baggrund af dette konkluderer og beskriver Demir, hvad han opfatter som de unges behov.
Et godt værktøj
Ingen uddanner og dygtiggør sig for at provokere sin familie. Derfor kan den forståelses – og generationskløft, som den etniske unge står ansigt til ansigt med i denne situation, for nogen blive så overvældende, at de “fryser” fast med et ben i hver lejr.