Akut krisehjælp til kommuners personale, pædagogiske institutioner og familier kan være med til at forebygge, at kriser optrappes. I akutte situationer rykker jeg ud inden for kort tid. Jeg er fleksibel og tilbyder også hjælp i weekender og aftentimer.
Krisehjælp til kommuner og institutioner
Kommunale myndigheder og pædagogiske institutioner bruger mig typisk, når der opstår en akut belastning blandt medarbejdere i forbindelse med deres arbejde, eller når der er behov for hurtig støtte til en familie i krise.
Det kan for eksempel dreje sig om:
- Psykisk vold
- Mobning
- Mistet nær familie
- Udbrændthed
- Meget anspændte og tilsyneladende uløselige konflikter mellem medarbejdere
- Familier i krise, herunder situationer med akut anbringelse af børn og unge
Krisehjælp til familier
Familier kontakter mig typisk, når de står i en situation, hvor de har brug for hurtig støtte, overblik og hjælp til at komme videre på en konstruktiv måde.
Det kan blandt andet være i forbindelse med:
- Krise i familien
- Vold
- Dødsfald
- Tab og sorg
Hurtig og fleksibel hjælp i akutte situationer
Mit fokus i krisehjælp er at skabe ro, overblik og støtte i en situation, som opleves uoverskuelig. Jeg arbejder med både familier, fagpersoner og institutioner og tilpasser hjælpen til den konkrete situation og de mennesker, der er berørt.
I nogle tilfælde hænger krisehjælp tæt sammen med terapi og rådgivning, konsulentbistand til kommuner eller konfliktmægling, hvis der også er behov for et videre forløb.
