
Disposition
Mødet mellem plejefamilier og biologiske familier fra etniske minoriteter
Kort foredragsbeskrivelse
Dette foredrag giver plejefamilier et praksisnært indblik i, hvordan samarbejdet med biologiske forældre fra etniske minoritetsmiljøer kan forstås og styrkes. Fokus er på kulturmøder, reaktioner i krise og konkrete redskaber til relation og samarbejde.
Indhold i korte træk
Når kulturer og livsverdener mødes
Plejefamilier møder ofte forældre, der føler afmagt, mistillid og tab. Udsagn som “Du bestemmer ikke over mit barn” udspringer ofte af sorg og usikkerhed – ikke af modvilje mod plejefamilien.
Forældrenes modstand
Følgende er nogle udmeldinger fra forældre med etnisk minoritetsbaggrund, hvor deres børn er anbragt i plejefamilier.
”… Du skal ikke tro, du er noget… jeg ved godt, hvad der er bedst for mit barn… danskere er racister, de tager mit barn fra mig. Du kan ikke passe på mit barn … ”
Vi ser på, hvordan modstand kan være et udtryk for:
- Sorg over anbringelsen
- Mistillid til systemet
- Frygt for kulturelt og relationelt tab
Deltagerne får enkle strategier til at gå fra konflikt til kontakt.
Relationsdannelse
Der præsenteres en let anvendelig model for, hvordan plejefamilien kan:
- Skabe tillid
- Fastholde faglig ro i svære dialoger
- Undgå typiske misforståelser
- Bygge bro mellem forskellige kommunikationsformer og værdier
Kulturelle perspektiver
Kort indføring i:
- Opdragelsesidealer i familier fra etniske minoriteter
- Migration, tab og traumers betydning
- Hvordan kulturforskelle påvirker forventninger til samarbejdet
Det gode samarbejde
Konkrete bud på:
- Hvad der skal samarbejdes om
- Hvordan man får afstemt forventninger
- Hvordan man skaber respektfuld dialog – også når uenigheder fylder
Udbytte
Deltagerne går fra foredraget med:
- Øget forståelse for etniske forældres reaktioner
- Enkle pædagogiske redskaber til samarbejde
- Klarere sprog til at håndtere svære situationer
- Større sikkerhed i rollen som plejefamilie
Foredrag/undervisningsstil
Mit fokus er på dialog med deltagerne. Jeg bruger et sprog og henviser til problemstillinger, som hver enkelt deltager kan forstå og se for sig i deres daglige møde mellem plejefamilie og biologisk familie. Jeg går lige til sagens kerne og kan ikke lade være med at provokere, i håbet om at mit oplæg får alle til at reflektere over sit arbejde og finde den stil, som passer til jer og jeres samarbejde med familierne.
I mit foredrag/min undervisning vil jeg belyse udfordringerne med etniske minoritetsfamilier ud fra nogle konkrete cases der illustrerer, hvordan jeg selv håndterer forskellige udfordringer.
Hvis man vil vide mere om mig og min pædagogiske erfaring, vil jeg anbefale bogen Hjertet på rette sted, hvor jeg er medforfatter. Begynd eventuelt med at klikke på dette link for at danne dig et billede af, hvad bogen handler om
