For kort tid siden var der i biografen Palads i København problemer med nogle unge mennesker med anden etnisk baggrund end dansk, der skabte uro. To voksne, ligeledes med anden etnisk baggrund end dansk kontaktede dem og gav dem lidt efter nogle lussinger. De unge gik til angreb på dem med kniv.
Medierne, og ikke mindst politikerne har vist stor interesse for de unges uhensigtsmæssige handlinger. De unge menneskers adfærd kan på ingen måder accepteres. I mit indlæg vil jeg pege på, hvad der gør, at de unge er som tikkende bomber og reagerer voldsomt mod voksne også blandt deres landsmænd. Vi har set lignende handlinger tidligere, fx var der for nogle år siden ved et diskotek i Århus en gruppe unge mennesker fra Odense, der slog en dørmand med anden etnisk baggrund end dansk ihjel. Ligeledes for nogle år siden i København mistede en dørmand med anden etnisk baggrund end dansk sit syn.
Det er tankevækkende, hvad der gør, at disse unge reagerer så voldsomt mod andre – også deres egne landsmænd. Når det går ud over dørmænd på diskoteker, er det fordi, at nogle unge føler sig udstødte mange andre steder. De håber, at de kan få lov at deltage i det sociale liv, som fx på et diskotek, men heller ikke her er der plads til dem, og de møder diskriminationen i form af afvisning. Afvisningen formuleres af de unge som følgende: når jeg bliver afvist på fx et diskotek, føles det som om, at dørmanden betragter mig som en slags andenrangs menneske, og det er som om jeg får kastet en bombe i hovedet.
Følelsen får de unge til at blive aggressive overfor samfundet og de voksne, som afviser dem. Uden jeg vil generalisere vil jeg tro, at både dørmændene og de to unge mænd, der gav andre unge mennesker lussinger, tror, at de kan tillade sig deres grove verbale og nonverbale opførsel. For dem er det selvfølgeligt, at andre etniske med anden baggrund end dansk vil finde sig i grovhederne.
Men de tager grundigt fejl. Disse unge er ikke kun aggressive overfor det danske samfund, men også overfor deres egen kultur og netværk. De føler sig ikke accepteret og respekteret, men bliver også udstødt af deres egen kultur og egne normer. De har svært ved at finde et ståsted i deres familie og netværk. Skolen eller myndighederne henvender sig til familien for at fortælle dem om deres unge menneskers uhensigtsmæssige handlinger, og det er med til, at nogle familier stempler deres børn og unge som en sort plet på familiens ære.
Selvfølgelig skal skoler og myndigheder henvende sig til familierne i forbindelse med de unges handlinger. Men vores system overser en væsentlig faktor, der har store konsekvenser for forældrenes syn på deres børn og unge. Problemet er, at der i nogle tilfælde slippes for nemt uden om. Det sker, at der ikke gives konkrete pædagogiske tilbud for at støtte hele familien og ikke mindst det enkelte barn eller unge menneske.Med hensyn til episoden i Palads, mener jeg ikke, at det er acceptabelt at uddele lussinger.
Det er heller ikke acceptabelt at være grov i afvisningen ved et diskotek Det, at børn og unge plejer at høre efter, hvad voksne med anden etnisk baggrund end dansk siger til dem, eksisterer ikke mere. De unge accepterer voksne, der accepterer og sætter pris på dem.
De unges grove handlinger er ikke kun forældrenes ansvar. Jeg mener, at det i lige så høj grad er de professionelles og politikernes ansvar. Forleden fremkom et forslag om at straffe forældrene til de børn og unge, der opfører sig uhensigtsmæssig.
Hvad så med de professionelle og politikere, der ikke lever op til deres ansvar skal de også straffes. For mig handler det ikke om straf det handler mere om at tage et fælles ansvar for disse børn og unge, deres socialisering i samfundet og for kvaliteten af de politiske og pædagogiske tiltag.
