Skip to content Skip to sidebar Skip to footer

Oplæg for forældre fra etniske minoriteter

Jeg er på vej for at holde oplæg i Brøndby Strand. Oplægget er arrangeret af Anatolien Kvindeforening, . I mit oplæg vil jeg være i dialog med forældrene og fokusere på de forskellige temaer, der optager dem i relation til deres børn og unge i Danmark.

Foredragsholder

Jeg vil også ud fra mine mange års arbejde med terapi og familiebehandling samt teoretisk viden tage fat på følgende temaer med henblik på at få forældrene til at reflektere over deres ansvar i forhold til deres børns inklusion.

  • Hvordan oplever den unge sig selv i sin familie og i det danske samfund?
  • Hvad gør forældrene for at støtte deres børn, og hvad mangler hos forældrene? Hvad er konsekvenserne af disse mangler for børnenes inklusion?
  • Fokus på forældrenes egne kompetencer i stedet for på de unges.
  • Lever forældrene op til at være de forbilleder, som børn og unge har brug for?
  • Hvilken betydning har forældrenes samarbejde med forskellige faggrupper for deres børns inklusion?
  • Hvordan støtter forældrene deres børn i at fastholde deres skole og uddannelse?

Jeg glæder mig til at møde Anatolien Kvindeforening og deltagerne i arrangementet. Jeg håber, at jeg via mit oplæg kan give forældrene stof til at reflektere over deres familie, børn og unge samt deres inklusion i samfundet.

 

Skriv en kommentar