Mandag den 21.4.2014 hørte jeg på DR 1, at indvandrerkvinders behov for krisecenter hjælp er stigende. Mange undrer sig sikkert over, hvad der får kvindernes behov for krisecentre til at stige, men her spiller mange forhold ind.
Via mit samarbejde med bl.a. kommunale myndigheder og min egen familieterapeutiske rådgivning kan jeg bekræfte det stigende behov. Jeg møder en del indvandrerkvinder, hvor massive problemstillinger får den enkelte til at handle, ud fra hvad de magter. Som vi så på DR 1 søger nogle af dem hjælp ved at flytte ind på krisecentre.
Hvilke familier kommer kvinderne fra?
Mine mange års erfaringer viser, at kvinderne bl.a. kæmper med tvangsægteskaber, psykisk og fysisk vold, manglende respekt for deres valg af partner og generelt manglende anerkendelse af kvinders rettigheder som mennesker.
Det er ikke sådan, at alle kvinder lever under ovennævnte forhold. Mine erfaringer viser, at en stor del af de kvinder, der oplever umenneskelig behandling i deres liv og familieforhold, kommer fra familier, som kan kendetegnes bl.a. med følgende forhold:
- En stor del af familiens/forældrenes liv er præget af frygt og angst for, at deres unge piger/kvinder bliver for selvstændige og underminerer mandens rolle og autoritet i familien.
- Familien/forældrene lever og ånder for deres oprindelige mande- og kvinderolle med manden som den dominerede.
- Familien/forældrene gør ikke det store for, at deres døtre eller koner får en uddannelse.
- Familien/forældrene lever isoleret fra det øvrige samfund.
- Familien/forældrene ser kvinders interesse for livet uden for familien, fx arbejde, uddannelse og socialt liv, som en væsentlig trussel mod deres familie. Dvs. at kvinden bliver opfattet som “for dansk”, så kontrollen og presset øges for at begrænse kvindernes frihed og forhindre deres lyst til at være selvstændige personer.
- Familien har ringe skole- og uddannelsesmæssig baggrund.
- Familien har svært ved at finde deres ståsted på arbejdsmarkedet.
Hvordan kan man støtte kvinderne?
Jeg mener at unge piger og kvinder har ret til indflydelse på deres liv, familie, skole, uddannelse, arbejde og sociale liv uden for familien. For at de skal opnå den ret, krævesen stærk personlighed, så de tør gå imod forældrene eller manden.
Kvinder med problemer i familien skal kæmpe mod stærke kræfter, der på alle måder ønsker at undertrykke kvinderne. For at disse kvinder kan have et værdigt liv på lige fod med andre mennesker mener jeg, at der kan arbejdes på mange planer.
I forhold til piger i skolealderen skal de forskellige fagfolk, der er i kontakt med disse unge piger, hurtigt opfange signaler omkring den unge pige, fx hvis der er tegn på tvangsægteskab eller andre former for krænkelse af pigens rettigheder. Min erfaring viser, at en tidlig indsats i forhold til forældrene giver pigerne ro omkring deres skole og uddannelse. I ekstreme situationer kræves handling for at varetage pigens interesser.
I forhold til gifte kvinder er det påkrævet, at den enkelte kvinde selv tør tage initiativ til at bryde ud af det ”helvede”, hun lever i og under, men en del kvinder ofrer sig for deres familier og finder sig i mandens tyranni pga. af familieforhold, relationer, kultur, normer, værdier, ære, skamfølelse osv.
En del af disse kvinder kender ikke deres rettigheder, og hvis de kender dem, tør de ikke handle. De frygter familiens, mandens og netværkets reaktioner, hvis fx kvinden søger hjælp hos myndighederne.
For at kvinden kan og tør tage skridt til handling for at bryde mønsteret, mener jeg bl.a., at den enkelte myndighedsperson med kontakt til kvinden skal være meget tydelig omkring kvindens muligheder.
Når kvinden har taget sin beslutning, skal situationen vurderes sammen med den enkelte kvinde. Kontakt til kvindens netværk kan have både positiv og negativ indflydelse på kvindens beslutning.
Den enkelte kvinde skal have professionel hjælp i form af fx psykologhjælp eller terapeutiske samtaler. Man skal se på hele kvindens situation, fx, helbred, arbejde, uddannelse, bolig og økonomi.
Ud fra kvindens egne ønsker støttes kvinden og andre i hendes netværk i at have kontakt, men man skal huske, at kvinden har brug for tryghed, ro og støtte for at modstå familiens og mandens pres.
0 Comments
Rachida Louardi
Super indlæg!!! Hvilke muligheder ser du i forebyggelse? Kan man som fagperson ændre på familiens værdier og holdninger og dermed integrere kvinderne i familien og undgå udstødelse. Pft.
Ahmet Demir
Hej Rachid
Tak for din kommentar i forhold til forebyggelse af umenneskelige handlinger imod kvinder.
Jeg vil ud fra den aktuelle situation vurdere, hvilken forebyggelse der passer.
Om fagfolk skal ændre familiens værdier og holdninger, må familien efter min mening selv tage stilling til, men i arbejdet med familien skal fagfolkene kunne sætte fokus på familiens værdier og holdninger til kvinder og få den enkelte og hele familien til at arbejde med og ændre på umenneskelige værdier og holdninger.
I forhold til udstødelse af kvinder mener jeg, at man skal arbejde med hele familien og især kvinderne for at nå til erkendelse og ”kæmpe” mod umenneskelige situationer og grove handlinger som udstødelser.
Rachida
Hej Ahmet
Mange tak for dit svar.