Skip to content Skip to sidebar Skip to footer

Gå direkte til indvandrerforældre

Af Claus Jeppesen (15/03/1996)
Bragt i Folkeskolen

Se foredrag og kurser om samarbejde med indvandrerforældre
Læs nyere artikler her

Lærer og forældre skal arbejde tæt sammen om at løse Alis problemer

Det er et problem i folkeskolen, mener Ahmet Demir. Skolen tager alt for lidt hensyn til, at børnene kommer fra en anden kultur end den danske. Hvis børnene ikke føler, at de er en del af skolen, påvirker det både deres og deres families integration negativt. Der lukkes af for skolen og lærernes påvirkning, og familiens fordomme om det danske samfund bekræftes og forstærkes.

– Det tyrkiske skolevæsen bygger på paratviden. Der er nogle umiddelbart målelige størrelser, der kan bruges til at vurdere, hvordan børnene klarer sig i skolen. Men sådan er det ikke i Danmark.

Her er skolen meget mere projektorienteret, og der lægges stor vægt på at udvikle elevernes selvstændighed.

– Den selvstændighed er nødvendig for at kunne klare sig i det danske samfund og på det danske arbejdsmarked, men det ved forældrene ikke. De fleste tyrkiske indvandrere kommer fra et feudalkapitalistisk bondesamfund, hvor det vigtigste er, at man kan indordne sig i og udfylde sin plads.

– Hvis der ikke er nogen, der fortæller forældrene, hvad meningen er, så måler forældrene skolen med deres egen målestok og når frem til det resultat, at børnene ikke lærer noget.

Her mener Ahmet Demir, at lærerne bliver nødt til at tage ansvaret på sig. Det nytter ikke at sende breve til forældrene. Man skal have fat i telefonen eller møde frem personligt.

– Lad os tage et eksempel. Klassen skal på lejrskole. Hvorfor det, spørger forældrene, det er spild af tid at spille fodbold og bo i telt. Børnene går i skole for at lære noget. Men så er svaret: Det er, fordi det sociale samvær på en lejrskole med leg og fælles oplevelser kan være med til at forebygge kriminalitet og racisme. Det kan forældrene godt forstå.

Skriv en kommentar