Skip to content Skip to sidebar Skip to footer

“Fætter Autisme & Fætter ADHD” II

Min søn blev 23.januar 2002 indstillet til vidre undersøgelse på Børne og Ungdomshospitalet i Risskov, og jeg må ærligt indrømme at jeg tabte kæben ned på bordet med et brag, da det gik op for mig at der var ca 12 mdr ventetid på en sådan undersøgelse.. Jeg fór i blækhuset og skrev et brev til daværende social og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen om det nu også kunne passe, at børn med psykiske lidelser ikke var så meget værd som folk med somatiske lidelser.

Der var jo lige givet 2 mdr venteliste garanti på somatiske lidelser..Fik to mdr efter et brev tilbage som jeg ligeså godt kunne bruge til papirsflyver, for andet var det svar ikke værd. Hjælp til at tackle situationen kunne jeg ikke få da Yakup ikke havde nogen diagnose endnu, så det var ca et år i uvished om hvad der egentlig var galt med min søn..13.januar 2003 kom der så fart over feltet, endda i sådan et tempo at jeg ikke kunne følge med, så jeg fik 3 mdr med tabt arbejdsfortjeneste mens min søn var indlagt på daghospitalet.. TA er guld værd og vil ønske for alle forældre at de fik sådan en chance mens deres barn bliver undersøgt og diagnosticeret, uden den var jeg gået ned med et brag, det er jeg sikker på.

4.april 2003 stod vi så med Yakups diagnose i hånden: Infantil Autist i normal området.. Det gjorde at han hurtigt blev velplaceret i en børnehave i Århus hvor netop den struktur han havde brug for var en af hovedingredienserne, og i August startede Yakup på Langagerskolen i Århus, en skole for børn med Autisme samt stærk ADHD, og det er nok det bedste der kunne ske for Yakup. Hele personale staben på netop den skole var/er så kompetente i forhold til netop hans handicap, så det var en fryd at begynde at følge hans udvikling. Senere fik jeg så også tildelt en plads i aflastnings inst Heimdal (også i Århus), som er lige så kompente i forhold til Autisme/ADHD som Langager skolen.

Yakup fik i 2007 flere diagnoser tilkoblet sin lille krop,både fysiske og psykiske: ADHD-Skoliose-Platfodethed- Sansemotoriske forstyrrelser, og her i 2011 er han under udredning for Tourette Syndrom oveni. Det daværende amt og det nuværende region midtjylland har været til stor hjælp for mig med at få udredt min søn ordentlig… Men kommunens behandling af mit meget kompakte barn, ja det har været og er lig nul….

PS: Overskriften kommer sig af at vi sammen med Yakup til tider åbner døren og smider den sidste fætter ud af hoveddøren, da “han” er skyld i megen uro især når vi skal spise

Skriv en kommentar